Hej alle!

Nu får I lov til at høre lidt fra min hverdag her i Nuuk igen. Det er ikke fordi der sker så meget spændende hver dag, det er ved at blive til en hverdag.

Jeg har snart været på arbejdet 4 uger, og jeg er for 2 uger siden begyndt at fungere selvstændigt - jeg tæller ikke mere med som ekstra. Det passer mig godt. De fleste dage er vi mange på arbejde 2-3 sygeplejersker/assistent til 9 patienter. Mange af patienterne er selvhjulpne og der er altid flere indlagt som enten er der fordi de venter på en billet hjem, eller fordi de venter på operation og de er kommet flere dage før. Det betyder så at journaloptaget fra lægen nogen gange først finder sted flere dage efter de er ankommet og indlagt på afdelingen, hvilket for mig virker lidt uhensigtsmæssig, da man så slet ikke har en journal på patienten og man kommer jo stadig til at have noget med dem at gøre når de er på afdelingen. Hvis der er plads på patienthotellet er meningen at de skal være der i ventetiden. Patienthotellet er bare slet ikke stort nok ift. behovet, Der er noget med 60 pladser. Vi har jo også akutte patienter både fra Nuuk og fra resten af Grønland. Når det er fra kysten kalder man det en evakuering, hvis en læge har vurderet at patienten skal til Nuuk med det samme. Så får vi en melding om at de kommer. Det virker til at man vist aldrig rigtig kan vide hvad de har gjort ved patienten inden de ankommer, nogle steder kan de ikke lægge sonde, kateter eller give blod - så de kan ankomme med en meget lav blodprocent hos os. Det er typisk blødende patienter som kommer ind akut, eller galdestensanfald eller appendicitter (dem har jeg dog ikke haft endnu).

De grønlandske patienter er meget beskedne og taknemmelige - hvilket betyder, at de for mig er svære at gennemskue og de går rundt og ser nogen lunde velbefindende ud med lavt BT eller lav Hgb. Så man skal være noget på vagt. De ringer stort set heller aldrig efter hjælp, også selvom de har det dårligt. Så man skal bruge andre sanser og jeg regner med at det styrker mit kliniske blik.

Størstedelen af patienterne har mave-tarm kirurgiske problemstillinger og så er der lidt urologi en gang i mellem. (Meget af dette er måske mest interessant for nurserne på 2113-4) Vi havde faktisk en heminefrekomi forleden dag, fordi der var en urolog heroppe i vikariat, så han skyndte sig at operere alt hvad han kunne nå. Ellers er der ikke nogen faste urologer her. Det kan man godt mærke og jeg kan tydeligt mærke hvor højt specialiseret en afdeling det er jeg kommer fra. Selvom de her nogen gange har patienter med hæmaturi, ved de ikke rigtig hvordan de skal håndtere dem og de har slet ikke remedierne til at skylde på et kateter. De beskriver hæmaturi som lysblod, saftevandsfarvet eller rødvinsfarvet - hvilket for mig jo ikke er så præcist. Så jeg har fortalt dem lidt om hæmaturifarveskalaen med grader, som jeg tror jeg skal introducere til næste personalemøde. Timediurese måler de næsten heller aldrig. Det er interessant at prøve at se hvordan tingene fungerer andre steder, jeg kan godt mærke at jeg allerede efter et år har vænnet mig til hvordan vi gør det på min egen afdeling og hvad vi synes fungerer mm. Og så har de bare heller ikke alle de muligheder her som vi har i Danmark og specielt på Riget. Jeg kan mærke, at netop det sidste nævnte er noget jeg skal acceptere og vænne mig til. Der er ikke ligeså meget opfølgning af patienterne når de kommer hjem. Feks. dem med nyanlagt stomi, skal aldrig til kontrol af denne hvis de bor i en bygd - med mindre de selv henvender sig med komplikationer på hjemsygehuset. På vores afdeling fungerer vores afdelingenssygeplejerske som stomisygeplejerske, så hende kan de henvende sig til hvis de bor i Nuuk.

Størstedelen af patienterne taler grønlandsk og ikke dansk. Dem som bor i Nuuk taler stort set altid dansk. Så os danskere bruger meget tolk, og tolkene er tilgængelige alle hverdage indtil kl 23 og i weeekenden 10-15, så det er rigtig dejligt. Man ringer bare når man skal bruge dem (vi har alle sammen vores egen tlf på os, som også viser kald fra patienterne, så man kan ikke høre klokkerne på hele afdelingen, hvilket giver mere ro. Det er skønt.). Man skal ikke ringe 10 min før eller en time før man skal bruge en tolk, men lige når man skal bruge dem, og så er de der 1/2 minut efter - det er dejligt. De er meget søde og hjælpsomme. Men de er ikke sundhedsfaglige - og de kan man godt mærke, for nogen gange opdager jeg at de misforstår mig og de så oversætter noget forkert til patienten - det skal man lige være obs på. Der har været en svensk læge her i vikariat, men tolkene kunne ikke forstå ham, så når vi gik stuegang talte han svensk til patienten hvorefter jeg oversætter det til dansk til tolken som oversætter det til grønlandsk. Lidt komisk, men vi fandt ud af det. Man skal bare have lidt mere tid (hvilket vi også har).

Generelt er der ikke ligeså travlt som i DK - nomeringen er bedre her. Vi får dog måske snart problemer på afdelingen, da der er to sygeplejersker som her 1. oktober tager hjem til DK og en som går på barsel midt i oktober, og så er der hende som tog hjem til DK inden hun startede her. Ansøgningsfristen på 2 stillinger var i går og ingen har henvendt sig. Så sygeplejersker - kom herop :) Så det kan være vi får travlt den næste tid - der er også rig mulighed for at få ekstravagter.

I min fritid er der meget hjemmehygge og gåture når vejret er til det. I fredags var Louise-Marie og jeg ude og gå tur med Christian som vi arbejder sammen med som lavede en guidet tur til os - så den runde kan jeg bruge til mine gæster som jeg får heroppe. :) Hjemmehyggen består af film, varme drikke, strikning og syning og læsning. Det er dejligt og der er lidt sommerhusstemning over det. Jeg vil ikke tage flere ture før min far kommer fredag d. 4. oktober, da de jo er ret dyre alle turene heroppe.

I fredags aften var vi hjemme hos en kollega, som havde lavet flot kagebord og også noget lasagneagtig mad (vi havde dog spist hjemmefra) men det var sådan til lidt småspiseri det hele. Kagerne var så lækre. Det var lidt sjovt fordi vi var inviteret til kl. 19. og der er var ca 10 stykker som havde skrevet at de kom. Men vi var kun 4-5 den første time og Bjørk havde ikke hørt noget fra de andre. De kom så dumpene lidt efterhånden og det virkede helt almindeligt for dem og de undskyldte ikke eller noget. Så det er vist meget grønlandsk style, man hænger sig ikke så meget i tidspunkter og er ikke så punktlige - det betyder ikke noget. Det var meget sjovt at opleve. Alle havde lidt med at drikke til deling. Vi tog hjem lidt tidligt, da vi begge skulle på dagvagt dagen efter. Men de andre havde fortsat til ud på natten. Så det er dejligt at der er lidt socialt en gang i mellem. Det lyder dog ikke til at der plejer at være så meget opbakning om det, som denne gang.

Jeg hygger mig rigtig meget med Louise-Marie herhjemme. I mandags lavede vi lækker middag med perlebygrisotto med brøg og to salater til.

Louise-Marie har haft nattevagt i nat og jeg har fri. Så det er en kunst ikke at larme herhjemme når hun ligger og sover. Huset knirker og knager jo når man går rundt. Jeg har lige lavet øllebrød, som hun skal have når hun vågner :) HUn har ikke fået hjemmelavet øllebrød før, men ville helt vildt gerne have det.

På fredag om en uge kommer min far og er her i 10 dage. Jeg har fri de første 5-6 dage han er her og skal så arbejde et par dage, men skal vist kun arbejde 4 ud af de 10 han er her :)

Den 28. oktober kommer Camilla og er her en uge og den 27. december kommer Karina og fejrer nytår med mig her :) Jeg er så glad og beæret over at få så mange besøg her og glæder mig så meget til at se jer heroppe.

De næste 4 dage skal jeg have aftenvagter og i næste uge nattevagter. Det har ellers været dejligt kun at have dagvagter, så jeg er kommet ind i en god døgnrytme. Havde helt glemt hvor dejligt det er og hvor meget mere frisk man er. Det bliver så ødelagt lige om lidt. Jeg skal have 7 nattevagter og 2 aftenvagter i oktober måned! / nattevagter er lige i øverkanten på én måned synes jeg. Men de giver godt tillæg heroppe ift aftenvagter, man får 40 kr mere om natten. Så det kan godt betale sig :)

Jeg har fået købt overtræksbukser (400 kr i Brugsen, i sportsforretninger koster 1000 og opefter) og lækre vinterstøvler. Så nu er jeg klar til vinteren som plejer at komme midt i oktober. Man kan stå på ski uden for Nuuk, så det håber jeg på at kunne prøve et par gange.

Nu tror jeg ikke jeg har så meget mere at fortælle. Håber I alle har det godt derhjemme og pas på jer selv. Tænker på jer alle.

Kærlig hilsen Katrine