Nå nu er jeg så heldig at have fået trådløst internet, så nu har jeg fået mulighed for at lave en lille blog med lidt opdateringer om hvordan det går heroppe i det kolde nord.

Det er nu mandag aften og jeg ankom til Nuuk lørdag formiddag. Jeg havde en overnatning i Kangerlusiaq fordi flyet jeg skulle have været med videre til Nuuk blev aflyst, da det blæste for meget i Nuuk til at lande der. Det var svært at forestille sig at det kunne være stormvejr i Nuuk, fordi det var helt vindstille det sted jeg var. Men landet er jo stort, og det skal man lige vænne sig til. Jeg havde så hele dagen i den lufthavn, og som kompensation fik vi tilbudt en tur ud til "isen" som de sagde.. Først tænkte jeg "hvilken is?", hvorefter jeg jo hurtigt kom i tanker om at det jo selvfølgelig var indlandsisen.. Det var nok bare ikke gået op for mig, at vi kun var to timer derfra. Jeg var lidt paf og spurgte om jeg virkelig godt kunne tage derud i det tøj jeg havde på (det jeg rejste fra DK i - havde jo ikke min kuffert dér), og det mente de godt jeg kunne. Så kl 14 (vi landede kl 09 i Kangerlusiaq) kørte vi med en bus derud til. Det skal lige siges at jeg allerede på de få timer i lufthavnen var faldet i snak med flere forskellige. Blandt andet en ældre garvet sygeplejerske, som skulle til Assiat og arbejde i anæstesien i 14 dage. Hun havde været der før og var med vikarburau (og tjener sikkert kassen på det). Jeg faldt også i snak med en ung fyr, som lige er blevet uddannet som jurist og har fået en god stilling i Nuuk. Når man rejser alene falder man hurtigt i snak med fremmede og man er meget mere opsøgende end jeg nogen sinde har været før. Det er rigtig hyggeligt at tale med så mange.

På turen til indlandsisen var vi også noget af en blandet flok. Jeg faldt hurtigt i snak med 2 sygeplejersker som arbejder på neurointensiv på Riget og som skulle op 2 mdr på intensiv på DIH. Her blev jeg lidt misundelig over at de havde hinanden. Ellers var med på turen forskellige middelalderene par og et par mænd, hvis koner var kommet på et fly tidligere på dagen. Flere af dem boede fast i Nuuk. Jeg talte også med en sød kvinde som har boet her i 5 år nu, tog herop for kun at være her i 1 år. HUn arbejder med kulturarrangementer her.

Nå men det var en spændende og storslået tur på isen og flot landskab at køre igennem.. Vores guide var en rigtig BS-mand ;) Han var god til at spotte dyr på lang afstand og fik både øje på renssdyr, muskusokser og sneharer, som han udpegede til os - (der ville jeg gerne have haft dig, far og din kikkert med). Appropos muskus, fik jeg i lufthavnen en rigtig muskusburger - noget tungt og ret godt kød at spise og dertil en ordentlig portion pomfritter.

Nå men da vi kommer tilbage fra turen er der kun mennesker i lufthavnen som venter på at flyet til Nuuk. Og der går en halv time, og der går en halv time mere.. og pludselig er flyet slettet fra tavlen og oppe ved receptionen til et tilhørende hotel, begynder de at lægge indtjekningssedler til hotellet frem. Folk siger at det har de prøvet før og det betyder at flyet nok er aflyst. Klokken er der 20. og ganske rigtigt, det bliver aflyst og alle strømmer op til skranken. De vil have familier først, så mig og de andre alene-rejsende holder sig i baggrunden. Det er en meget stresset receptionist som står der oppe og bliver ved med at sige at der jo ikke er pladser til alle. Jeg får heldigvis til sidst et dejligt hotelværelse og er meget træt og efter et langt varmt bad falder jeg i søvn. Næste dag skal jeg checke ind igen kl 06.30.

Jeg lander i Nuuk kl 09.30 og bliver hentet af en flink grønlænder som kører mig til mit hjem, som han fortæller ligger ude i en bygd, hvilket forskrækker mig lidt. Jeg havde fået at vide dagen før at det er en lejlighed til mig selv - men havde ikke opfanget at den ikke ligger i Nuuk. Det er en fin lejlighed med god plads - men ikke lige hvad jeg havde regnet med. Nå men jeg finder det lokale super markede og får set alle de dyre priser. Køber for 550 i første omgang. OMG et hvidkål til 40 kr! Nå men det var jo også det alle havde sagt..

Jeg finder senere en bus indtil Nuuk, hvilket heldigvis går nemt. Jeg finder et turistkontor og får mig et kort :) det hele ligger dog meget tæt her.. centrum er vel på størrelse med Sorø. :)

Søndag aftaler jeg at mødes med Lene som jeg har læst sammen med (hun har været her et år nu og arbejder på min afdeling). Det viser sig at vi er naboer, hvilket jeg bliver meget glad for. Hun har været rigtig glad for at bo der, men bor også sammen med sin kæreste. HUn siger at hvis jeg vil kan jeg sagtens høre boligkontoret ad om jeg kan flytte et andet sted hen, sammen med nogle andre evt. Vi er på cafe og får frokost og hun viser mig lidt rundt i byen. Hun skal på aftenvagt og jeg følger med hende ned og ser omklædningsrum mm. Så dejligt lige at få det hele vist af en man kender. det gav mig lidt mere mod på det hele.

Mandag har jeg intro dag på arbejdet og jeg møder hurtigt de to sygeplejesker som jeg skal starte sammen med. De har ca ligeså lang tids erfaring som mig, men fra Holbæk og en mave-tarm kir, afdeling, så de kender specialet noget bedre. De siger de ville dø hvis de havde været alene her. Og de er meget sammentømrede og bor sammen og laver alt sammen her - kan man hurtigt mærke. De har vist også haft en del hjemve. Den ene pige har aftenvagter tor-søn og spørger hurtigt om hun på sin fridag onsdag må komme alligevel må komme og være på arbejdet ulønnet, fordi hun slet ikke vil kunne holde ud at have en hel dag alene derhjemme! Så føler jeg mig lidt sej over allerede at have haft 3 dage næsten alene.. og stadig have mod på det hele. :)

Vi bliver introduceret af Christian, fordi Jane vores afdelingssygplejerske desværre er på ferie. Han er en lidt hård gut af en sygeplejerske at være. Hurtigt finder jeg ud af at ALT er MEGET anderledes her i Nuuk end fra min afdeling på Rigshospitalet - det er jo også næsten fra den ene yderlighed til den ande. De opererer alt inden for abdomen, alle små-ting. HVor jeg er vandt til at alt er specialiseret. Så det skal jeg lige vænne mig til (vidste det jo godt i forvejen). Alt sygeplejedokumentation foregår i hånden, selv medicinadministration skriver længerne ind på et papir, som så ligger i patientens journal, hvor vi så kan krydse af når vi har administreret det :) Der er heller ikke noget der hedder early warning score (det er jeg jo allerede fortabt til, kan jeg godt mærke) - næ her vurderer man bare om en patient skal have målt værdier 1 gang i døgnet eller eventuelt slet ikke. Måske bliver det meget rart - måske er det ganske fint. Men jeg kan forestille mig at jeg måske lige måler en ekstra gang - bare lige for en sikkerheds skyld ;) ellers er det mest nattevagterne, som om morgenen måler værdier. Der er 4 intensiv sengepladser til hele hospitalet. Lyder som om tyngden på patienterne er meget varierende, og mange er vist meget selvhjulpene. Det så dog ud til at de havde rimelig meget at lave. Lægerne og sygeplejerskerne virkede alle rigtig flinke og hilste pænt på os alle.

Nå men efter mine 5 første timer var jeg godt bombet af nye indtryk. Så ville jeg lige gå forbi boligadministrationen og høre om der måske på et tidspunkt ville blive mulighed for at jeg kunne flytte hen et sted sammen med nogle andre.. Blandt andet også fordi huslejen er 2600 det sted og alt er så dyrt her, så hvis jeg ikke skal bruge alle mine penge op på mad, husleje og internet ville det hjæpe meget med billigere husleje. PÅ 5 min finder hun et andet sted til mig. Ikke noget med at sige, du får det og det, nej hun giver mig bar een nøgle og fortæller at det ligger lige her henne ved siden af hospitalet. Hun kan i øvrigt lige køre mig derhen. Det var svært at finde ud af (såda er det generelt med grønlænderne) om det er fordi hun ikke kan så meget dansk eller om hun bare aldrig siger så meget, at hun er lidt stille. For når hun så siger noget er det på meget flot dansk.. så.. Nå men hun sætter mig så af ved et brunt hus og siger at de gerne vil have at jeg flytter i dag :) så låste jeg mig ellers ind, Jeg havde fået at vide at der skulle bo to andre. Men det virkede kun til at der bor én. Men ingen var hjemme. Lidt mystisk at gå rundt i et fremmed hus. Nå men mig hurtigt hjem i øsene regnvejr (mine gummistøvler kommer med flyttekasserne den 10.) med bussen og hjem og pakke hurtigt alt ned igen og så bestilte jeg en taxa. Vupti så var jeg flyttet. Nåede også hen med nøglen på boligkontoret til den gamle lejlighed. Der var stadig ingen hjemme. Men da jeg var på vej ud igen kommer en sød pige hjem. Hun hedder Marie og har boet i det her hus i 3 mdr. Der har boet lidt forskellige andre her imens. De sidste uger har hun boet her alene, og man ved aldrig hvornår der kommer en ny roomie og låser sig ind. Det er lidt mystisk. Jeg har ikke nogen nøgle til mit værelse, ingen af de 4 nøgler passer, så jeg må bare stole på dem der kommer til at bo i huset. Jeg kan dog låse den når jeg sover.

Marie er rigtig sød og er bioanalytiker på DIH. HUn har trådløst internet (betaler 1500 om måneden for det) og det deler vi nu ;) juhuuuuuuuuuu. Det er så dejligt at føle man er lidt tættere på om verdenen, jeg kan godt mærke at jeg har brug for at have en del kontakt her den første tid til jer derhjemme og fortælle om mine oplevelser. Vi har nu til aften haft en rigtig hyggelig aften sammen og det har virkelig hjulpet på mit humør (det har nu ellers været helt ok). Det er ikke fordi jeg rigtig savner jer, kun på en god måde, at jeg tænker på hvor dejlig min familie er og hvor mange søde venner jeg har. Ellers har jeg ikke hjemve, tror godt jeg kan mærke at det er for tidligt at have det :) jeg er bare spændt på hvordan tiden bliver her og spændt på at møde nye mennesker og ikke mindst meget spændt på arbejdet som jeg tror bliver en kæmpe udfordring!

I morgen skal jeg til fælles intro til DIH som jeg tror bliver rigtig godt.

Jeg skriver et indlæg når der er noget nyt at fortælle.. håber I har det rigtig godt!

Solen har i øvrigt skinnet for første gang i dag - og det gjorde alt meget smukt. Jeg har næsten ikke haft overskud til at nyde naturen endnu.. Men her er flot og meget storslående.. det har været tåget, så jeg har ikke kunne se så langt, som jeg begyndte at kunne se i dag.. der er så flotte udsiger over fjeldene og vandet her. Billedet er fra udsigten fra mit gamle soveværelse.