Profile
Blog
Photos
Videos
25/1: Trekking turen på Cat Ba i Halong Bay var super og resulterede i ømme balder. Vi var helt alene på vandrestien i National Parken, som var rigtigt tilgroet. Der var MANGE trapper og der var steder hvor vi skulle klatrer (puha). Vi så hele to vilde aber (vi havde dog håbet på mere, da vi havde læst at der fandtes 32 forskellige aber arter i parken, men der var nok ikke så mange af hver...!)
Godt trætte efter en 16 km lang trekkingtur fik vi os en velfortjent (synes vi i hvert fald selv) fish and seafood hot pot til aftensmad, som vi havde set en masse lokale spise på den lokale restaurant. Efter at have set på hvad alle de andre gjorde i restauranten fandt vi ud af teknikken, og straks blev det vores yndlingsmad. Det er en slags fondue-suppe, hvortil man får rå grøntsager, fisk og skaldyr samt nudler. Det putter man så selv ned i suppen og vupti har man fiske-skaldyr-mums-suppe. De lokale grinte lidt, da de så at vi nærmest havde slikket gryden. I selv samme restaurant så vi (BAGEFTER) store glas beholdere med alt muligt fra slanger til fugle og krybdyr samt noget der lignede en hund.. Håber godt nok de ikke brugte noget i suppen.
Generelt var Cat Ba skøn og naturen smukt, dog vejret haltede dog lidt, så dagen efter smuttede vi mere sydpå til bedre vejr!
26/1-28/1: Dagen efter tog vi først båd, så bus og så tog til vores næste stop Hué. Det var en laang rejsedag, men efter at have sovet i toget vågnede vi op til solskin i Hué, som vi straks fandt ud af var en rigtig hyggelig by. Der var masser af floder, solskin, grønt, gamle bygninger og vi synes nærmest, at folk virkede sødere her i Midtvietnam. Hué er en gammel by, som førhen var Vietnams hovedstad. De kongelige havde en hel by i Hué som var kæmpe stor og vi vandrede rundt derinde en hel dag. Vi fik også oplevet det lokale marked, hvor vi fik pruttet priserne helt i bund (bilder vi i hvert fald os selv ind), vi skulle ikke være nogle dumme turister de bare kunne snyde, selvom forhandlinger ofte kun drejede sig om om 10.000 dong ( ~ 3 kr.). Vi spiste også frokost midt i alt marked-kaoset, det var godt nok en stærk en af slagsen så de lokale grinte lidt af især Louises ansigtsudtryk og begyndende tårer.. :-)
Selvom Hué var en dejlig by, hvor vi sagtens kunne have brugt mere tid besluttede vi os at tage videre sydpå til endnu mere sol og varme, da vi efterhånden bare trængte til at ligge på en strand og dase. Så nummer to nat tog vi et nattog til en lille by kaldet Tuy Hoa. Da toget ikke kørte hurtigere end vi selv kunne have løbet var vi først fremme kl. 16 dagen efter. Vi anede intet om den by vi var ankommet til, da der ikke engang stod noget om den i biblen (Lonely Planet) og planen var at vi ville direkte videre til en lille strandby der lå ikke så langt derfra. Folk i byen var utroligt hjælpsomme, men ingen kunne et ord engelsk og de få ord vietnamesisk der stod i Lonely Planet er skrevet som de skal udtales og ikke som de faktisk staves, sikkert helt fint men de fattede stadig ikke et ord af hvad vi sagde til dem. Det lykkedes os dog til sidst med fagter og måske et par forståelige gloser fra Lonely Planet at finde frem til (tror vi nok) at taxa var den eneste mulighed for at komme derhen. Så det gjorde vi, og det skulle vi aldrig have gjort. For det første lå byen ikke 5-10 km væk som vi troede, men i stedet 45 km væk og for det andet viste det sig, at det vi regnede med var en hyggelig lille strandby, var et hul. Da vi var fast besluttede på at vi ville til et sted hvor vi bare kunne bade og sole os tog vi en hurtig beslutning og valgte det sikre, nemlig at tage til Nha Trang (en kendt bade-/dykkeby i Vietnam). Vi blev derfor kørt med taxa til stationen, hvor vi med det samme (dvs. 5 minutter før afgang) hoppede på et tog til Nha Trang. Så vores første lille "vi- prøver-en-lille-vietnamesisk-by" eventyr gik ikke så godt.
29/1-2/2: Efter en togtur på omkring 4 timer kom vi frem til Nha Trang ved 22 tiden - ikke det bedste tidspunkt, men heldigvis ikke noget problem. Næste morgen fandt vi ud af, at selvom det var lidt tilfældigt at vi var havnet der, var Nha Trang et super lækkert sted og lige hvad vi trængte til. Det var en rigtig dejlig og flot badeby, hvor hovedattraktionen var den 6 km lange palmestrand med hvidt sand og dejligt blåt hav (28 grader varmt). Vejret var også perfekt, 30-35 grader og fuld sol hver dag - DET havde vi manglet siden vi forlod Bangkok, det var jo trods alt ikke så længe siden vi havde forladt det forfærdelige vejr i Danmark! Vi boede på et dejligt minihotel, hvor det bedste var vores kæææmpestore tagterrasse med udsigt over havet, stranden og de små øer der lå ud for Nha Trang, terrassen blev flittigt brugt morgen og aften. Vi var på stranden hver dag, hvor vi lå på KÆMPE liggestole og fik serveret kolde kokosnøder og frugt - virkelig luksus, men man kan jo ligeså godt når det er så godt som gratis. Den fjerde dag i Nha Trang stod den på dyk og vi havde to fantastiske båddyk med Rainbow divers (tak for rådet Sara!). Vi kom ned på 18 m (Louises dybeste dyk! - indtil videre). Der var fantastisk sigtbarhed (30 meter +), masser af koraller i alle mulige former og farver, kæmpe stimer af fisk, nøgensnegle og meget mere. Det var dog stadig ikke nær så flot som dykkende i Thailand og Malaysia som vi skulle opleve senere.
Selvom Nha Trang var skøn, var byen også ret vestlig og turistet. Så da vi i fem dage havde nydt godt at de muligheder det nu giver, ville vi gerne videre til en mindre og mere lokal by. Det danske vintervejr sad dog stadig så meget i os, at vi ikke synes vi havde fået nok af bare at dase på stranden. Vi fik derfor anbefalet byen Doc Let af vores to søde receptionister på vores hotel, som skulle være lige stedet - både småt og lokalt men stadig med fantastiske strande bare uden nogen mennesker.
3/2- 7/2: Vi tog dertil om morgenen den 3. februar og fandt med det samme ud af at vi vist havde fundet et lille paradis. Der var den mest perfekte strand og det flotteste klareste vand vi nogensinde havde set og langs stranden var der fyldt med palmer. Der var dog ingen mennesker så langt øjet rakte, fuldstændigt uforståelig - så her har vi vist en bussines case. Det eneste der var at se ud over strand, vand og palmer var nogle fiskerbåde af træ der lå lidt væk. Der var meget få hoteller, som alle dog var super lækre, så vi troede de ville være langt over vores budget. Det viste sig dog, at et stort lækkert dobbeltværelse med kæmpe badeværelse og stor altan kun kostede 50 kr. pr. nat, så vi slog selvfølgelig til. Vi tror nok vi var hotellets eneste gæster og i hvert fald de eneste vestlige gæster, så vi blev passet og plejet af hotellets personale og den meget søde ejer.
Vi udnyttet den fantastiske strand til fulde og solbadede hver dag. Vejret var perfekt alle dage, nogle dage så varmt at det mest af tiden blev brugt ude i vandet (dog 29 grader, så lidt svært at køle sig ned :-)). Vi delte kun stranden med enkelte lokale samt nogle få resort-gæster, som boede lidt væk, så man lå hver dag nærmest helt alene og vi følte helt vi havde stranden for os selv. Til frokost havde vi fundet et sted lidt henne ad stranden, hvor man kunne få helt friske skaldyr til igen penge. Man valgte de friske skaldyr (fanget samme morgen og så friske at muslingerne sprøjtede med vand og rejerne var svære at fange) fra baljer med vand og betalte pr. kg. Herefter blev skaldyrene grillet over bål med den lækreste marinade lavet af en lokal dame. Så blev der købt kolde øl, stillet to liggestole samt et lille bord frem på stranden og her blev det hele så indtaget. Fantastisk udsigt til en fantastisk frokost, MUMS! En af dagene gik vi en lang tur langs stranden og kom til en lille lokal fiskerby. Stranden var fyldt noget der lignede baljer der var lavet af palmeblade og gjort tæt med tjære, som fiskerne brugte til at komme ud til deres både der lå på havet uden for stranden. Det så nu ret sødt ud når fiskerne padlede i deres små baljer og ikke kom nogen veje i brændingen :-)
Vi gik et godt stykke videre end byen og da vi kom tilbage igen et par timer efter var fiskerne kommet tilbage med dagens kæmpefangst: en masse store hajer med en hammerhaj imellem, som kvinderne straks gik i gang med at skære de værdifulde finner af og ellers veje det med det samme nede på stranden. Hver enkelt haj vejede flere hundrede kilo.
De fleste aftener spiste vi mad på restauranter nede ved stranden, men efter et par dage i Doc Let fik vi lyst til at spise aftensmad inde i den lille by, der lå et par kilometer fra vores hotel. Det viste sig dog at der ikke var nogen restauranter, men kun cafeer der udelukkende serverede drikkevarer. Der var til gengæld en masse gadekøkkener, som der er overalt i Sydøstasien. Det der så mest interessant ud, og noget som vi i hvert fald ikke havde set før, var en dame, der sad med en masse små pander over bål på fortorvet og stegte små madpandekager med noget seafood fyld indeni, så her satte vi os selvfølgelig. De lokale kiggede en del da vi satte os, men ville meget gerne hjælpe os med at vise hvordan maden skulle spises Det smagte super lækkert, så vi endte med at spise 20 madpandekager - regningen lød dog kun på 12 kroner, lige til at klare ;-) Da vi var færdige med at spise var det blevet mørkt, så nogen af de lokale unge, der også havde spist der, og som vi havde talt med, da de kunne en smule engelsk, tilbudte os at køre os hjem til vores hotel på deres scootere - en super fed oplevelse, så succesen blev gentaget aftenen efter.
Vi var blevet ret gode venner med familien, der ejede hotellet vi boede på (så gode venner man nu kan blive med nogen der kun taler vietnamesisk, men de kunne vist i hvert fald ret godt lide os), så da vi den sidste aften kom tilbage fra stranden blev vi hevet ind på hotellets restaurant i badetøj af en af døtrene. Her var der dækket fire borde op med i alt omkring tyve vietnamesere, alle venner af hotellets ejere. Bordene var fyldte med alt slags mad og de lignede at alle bare sad og ventede på at vi skulle komme. Vi blev smidt hen til et bord og straks gik alle i gang med at kyle øl og mad ned i halsen - tilsyneladende så hurtigt de kunne, som om det var en konkurrence, mens vi forsøgte at få noget mere end bare badetøj på. Alle omkring bordet blev ved med at kyle mad op på vores tallerkener, selvom vi overhovedet ikke kunne følge med. Samtidig blev to store fadølsglas stillet frem til os med et kæmpe stykke is i, og så blev der ellers hældt halvvarm dåseøl op. Alle mændene omkring bordet blev ved med at skåle med og dermed også "udfordre" Kasper til at bunde sit glas, hvorefter det straks blev fyldt op. Dåseølene blev tømt og smidt under bordet, og der blev bøvset og smasket af velbehag af alle omkring bordet. Det føltes meget kaotisk og pænt stressende, men også helt vildt sjovt at opleve. Vores normalt meget stille og forfjamskede hotelvært blev mere og mere fuld (og egentlig også mere og mere forfjamsket) og skulle hele tiden hen og kramme os og fortælle os alt muligt på hans næsten ikke eksisterende engelsk. Vi fik dog fat i at grunden til at hotelejeren holdt gilde (den 6/2) var for at tage afsked med det gamle år inden TET og det nye år som ellers først var d. 13/2 - de kan godt nok finde ud af at holde nytår i Vietnam, vi kunne mærke nytåret hele den måned vi var i landet. Efter omkring en time med det mest intensive spiseri og druk vi nogensinde havde set, var det hele ovre og alle gik derefter fuldstændigt døde omkring bordet med en smøg i hånden. Noget anderledes end vi fejre en dansk højtid, men derfor også helt vildt sjovt.
- comments