Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle!
Inden I går i gang med alle vores blogindlæg, så læs lige den besked vi har lagt på vores væg!
Det sydamerikanske eventyr startede den 4. april i Peru, hvor vi endte med at være i ca. 4 uger. Efter at have været i Lima i et par dage, som ikke var noget særligt, tog vi videre til den gamle Inka hovedstad, Cuzco. Det var en virkelig hyggelig by beliggende i omkring 3000 meters højde i Andesbjergene med masser af gamle Inkaruiner blandet sammen med bygninger fra den spanske kolonitid. Her i Andesbjergene var der en helt særlig kultur, bl.a. påvirket af Inkariget. Damerne gik med "mandehatte", havde lange kraftige fletninger, der gik til lænden og var bundet sammen i enderne, og havde det mest farvestrålende tøj på - mindst 6 lag forskellige nederdele, og alle var små og kraftige. Mændene gik rundt i ponchos og farvestrålende "alpehuer", mens de gik rundt med en kæmpe klump kokablade i kinderne (vi gik også hen og blev glade for kokabladene - de fik os til at flyve af sted over Andesbjergene, men smagte dog af græs J). Der gik også lamaer og alpaca'er (små lamaer, hvis uld bliver brugt til at lave tøj i området omkring Andesbjergene) rundt i gaderne. Alt dette gjaldt for hele området vi besøgte i Peru og Bolivia og ikke kun for turistede Cuzco. Det var virkelig anderledes at komme hertil fra Sydøstasien, pludselig kunne vi få rødvin og bøffer, mums! Vi smagte dog også lama og marsvin - dyret blev grillet helt (dvs. med tænder og klør), og derefter smækket ind på bordet på en tallerken, altså marsvinet ikke lamaen ;-). Fra Cuzco besøgte vi forskellige gamle Inka-byer og trekkede på Inka-trailet i fire dage startende den 11. april, hvor vi gik sammen med en rigtig fed gruppe på 16 turister. Inka-trailet er et stisystem, som de gamle inkaer brugte til at komme til Macchu Picchu, den hellige Inkaby midt i Andes-bjergene, som også var vores endelige mål! På Inka-trailet vandrede vi i de smukke Andesbjerge og sov i telt undervejs alle tre nætter. Vi vandrede helt fra 2300 m til 4200 m, som var det højeste pas på Inka-trailet. Heldigvis havde vi lige 22 bærere, som bar på alt udstyr, køkkenredskaber og telte, som altid stod klar, når vi nåede frem til teltpladsen. Macchu Picchu, som vi nåede på fjerdedagen, var helt ubeskriveligt. Det var en perfekt bevaret Inka ruinby, som lå helt for sig selv omringet af Andesbjerge i 2300 meters højde. Det, at vi havde vandret i 4 dage, gjorde kun oplevelsen bedre! Vi havde det rigtig sjovt i vores gruppe, og da vi kom tilbage til Cuzco blev bedriften fejret med en god middag og en ordentlig bytur bagefter. Da vi var kommet ovenpå igen river-raftede vi på Urubamba floden i Peru. Det var helt vildt (4. klasse rapid (5 er maks), vi faldt næsten af, og Louise kunne ikke lade være med at skrige J) og rigtig sjovt! Derudover var vi 4 dage i den peruvianske del af Amazonas junglen og boede på lodges inde i junglen. Vi sejlede og vandrede rundt i junglen og så en masse vilde dyr. Vi river raftede også i junglen og prøvede en kilometer lang canopy zipline (svævebane) gennem junglen med platforme oppe i de kæmpe træer 20 meter over jorden. Efter Cuzco og junglen tog vi til Titicaca-søen i Peru (verdens højest beliggende sø i 3800 meter og Sydamerikas største). Det var som et hav oppe i bjergene med små øer overalt og sneklædte bjerge i horisonten. Vi sejlede rundt i søen og besøgte et særligt folkefærd, der bygger deres huse og både af siv, som vokser i søen. De bygger også deres flydende øer af disse siv, hvorpå de bor og har gjort det de sidste mange tusind år. Efter det tog vi til en rigtig ø, hvor vi boede hos en lokal familie. Alle på øen boede virkelig primitivt, og vi boede i et hus af ler hos familien og spiste mad i køkkenet sammen med hele den store familie, der sad rundt omkring på gulvet, mens maden blev lavet over bålet. Alle gik også i gammelt traditionelt tøj (som vi også fik prøvet til en fest en aften) og snakkede et gammelt sprog og kun lidt spansk, så vi var ret lost - vi måtte forsøge med fagter og et par få spanske gloser.
Efter dette tog vi til den bolivianske del af Titicaca søen, til øen Isla del Sol. Den bolivianske del var endnu smukkere end den peruvianske og Isla del Sol helt ubeskrivelig! Isla del Sol og øen ved siden af Isla de la Luna var begge meget vigtige øer i Inkariget, da man mente, at det var her sol, månen og hele verden var blevet skabt. Derfor var der også mange flotte Inka ruiner, som vi så. Vi trekkede på øen hver dag, og en af dagene trekkede vi hele længden af øen fra syd til nord, hvor vi på vejen ud trekkede oppe i bjergene og konstant havde smuk udsigt over øen og dens helt sindssyge former, Titicaca søen og de sneklædte bjerge i baggrunden. På sydspidsen af øen var der en stor Inka ruin, som vi så. På vejen tilbage gik vi langs øens kyst og kom forbi en masse små hyggelige byer.
Vi var i Bolivia fra den 1. maj til den 16. maj, hvor vi gik til den med oplevelser! Efter Isla del Sol tog vi til La Paz, hvor vi startede ud med en lille mountainbiketur ned af vejen, der er kåret som verdens farligste vej, kaldet "Death Road". Vi startede i 4700 meters højde, og herfra bikede vi så 64 km ned til 1000 meters højde! Vejen var meget smal, jordet og konstant med små sving og på den ene side var der klipper og ved den anden var der en lodret klippevæg, der gik flere hundrede meter ned! Det var rigtigt sjovt; Kasper fræsede ned af i fuld fart, og Louise fik gode bremse-muller J
Da vi ikke havde fået nok efter vores mountainbiketur og stadig trængte til lidt action valgte vi lige at bestige et 6088 m højt bjerg, Huyana Potosi, lidt uden for La Paz. Det tog os tre dage at bestige bjerget. Første dag var ved base camp i 4700 meters højde, hvor vi øvede os i at isklatre ad lodrette isvægge på en gletsjer. Anden dagen var det trekking med 20 kg oppakning på ryggen fra base camp til high camp, som lå i 5100 meters højde. Den mest sindssyge og allerhårdeste dag i vores liv var tredje dagen. Vi blev vækket kl. 12 om natten og startede med at bestige bjerget kl. 01.00 i mørke med pandelampe, pigge på støvlerne og isøkse! Så gik vi ellers 6 timer, før vi nåede toppen, konstant i is og sne og med flere lange lodrette stykker, hvor piggene og isøksen blev brugt flittigt med rystende arme og ben. Den hårde, iskolde vind hjalp heller ikke på modet, men vi fortsatte, selvom det næsten føltes umuligt. Pga. den tynde luft måtte vi holde pause næsten efter hvert skridt. Vi nåede dog alligevel toppen kl. 7 om morgenen til en fantastisk solopgang og den mest vidundelige udsigt 360 grader rundt. Herfra kunne vi se La Paz, Titicaca søen, alle de andre (nu helt små) sneklædte bjerge omkring os og den bolivianske jungas! Det var helt fantastisk at stå deroppe på toppen, men man havde det godt nok pænt mærkeligt i hovedet pga. den tynde luft! Turen ned igen til high camp var hård, men fantastisk smuk i solskinnet med det smukke snelandskab på bjerget, som man lige havde besteget i mørke. Fra high camp skulle vi (stadig samme dag) gå med alt vores gear til base camp. I alt12 timers BENHÅRD klatring og vandring den dag! Det hårdeste vi nogensinde har gjort, men man havde en fantastisk følelse bagefter (undtagen i mullerne) - det var det hele værd. Vi bliver nødt til at nævne, at i en gruppe på 8, som forsøgte at bestige bjerget dagen før os, nåede kun 3 toppen! Så ja vi er da lidt seje, synes vi i hvert fald selv!
Sidste stop i Bolivia blev verdens største saltørken, Salar de Uyuni! Helt vildt med en fuldstændig flad og hvid saltørken, så langt øjet rakte og i horisonten var der sneklædte bjerge! Vi kørte rundt i en fed jeep med en sjov gruppe på 6 i alt. En af nætterne boede vi i et hotel, hvor alt var lavet af salt. På samme tur, efter saltørkenen, kørte vi rundt i en nationalpark, hvor det var som at være på en anden planet. Det mest vanvittige ørkenlandskab, der hele tiden skiftede farve og med vulkaner alle vegne. Vi så også gejsere, badede i varme kilder i omkring 4000 meters højde med en lufttemperatur, der var tæt på frysepunktet, og så grønne og røde laguner med flamingoer, hele tiden med sneklædte bjerge i horisonten.
Herefter tog vi til Chile, hvor vi var i ca. 1 1/2 uge (prisniveauet skræmte os vist lidt efter billige Bolivia). Vi var først i San Pedro de Atacama, hvor vi cyklede rundt i både Månedalen og Dødens dal. Sjovt at cykle rundt i sådan nogle vilde omgivelser (undtagen når det blæste som en sindssyg, for så havde man sand alle vegne!) Månedalen var som at være.. ja på månen, helt dødt og med de mest fantastiske klippeformationer rundt omkring. Dødens dal bestod af et kæmpe område med eroderede klippeformationer i vilde former og rød-brune farver, som man cyklede rundt imellem. Indimellem disse klippeformationer, var der kæmpe sandbanker som i Sahara ørkenen, hvorpå folk sandboardede ned ad (snowboarding på sand). Vi cyklede hver dag hjem i mørke under den fantastiske stjernehimmel! Vi kom sikkert hjem alle dage takket være vores livsredder, pandelampen (tak til faster!).
Nu syntes vi godt nok, at vi trængte til lidt afslapning (ja det er hårdt at være på ferie), så vi smuttede lige nord på til badebyen Iquique! Her lavede vi ikke andet end bare at slappe den på stranden og nyde det gode vejr (det havde vi godt nok savnet det sidste stykke tid, da vi siden Titicaca-søen havde været så højt, at der om aften var meget koldt), vandet var dog iskoldt! Dejligt at kunne gå i klipklapper og shorts igen! Men det skulle jo ikke blive for kedelig, så vi endte opholdet i Iquique med en lille paragliding tur (faldskærmsudspring fra en klippe). Sammen med hver vores pilot løb vi ud over en 500 meter høj klippeskrænt med faldskærm på ryggen. Pga. vindforholdende i Iquique fløj vi op i 750 meters højde og derefter over bjergene og selve byen for til sidst at lande på stranden. Det føltes slet ikke så farligt som det lyder, og det var rigtigt sjovt! J
Efter alt dette gode vejr tog vi lige 3500 km sydpå til snevejr, nærmere betegnet Bariloche i Argentina, Nordpatagonien! Det tog os 48 timer med bus, hvad man ikke gør på sådan en ferie J Vi kom til Bariloche den 26. maj. Her var der den mest fantastiske natur med en masse helt blå søer spredt rundt omkring i landskabet og endnu flere smukke sneklædte bjerge og grønt og frodigt alle vegne. Bariloche var som den hyggeligste schweiziske bjergby liggende i bjergene og ned til en stor sø. Vi cyklede i snevejr en af dagene (som danskere stopper en smule sne os selvfølgelig ikke!) i de smukkeste omgivelser. Vi kom helt i julestemning med alt den sne - lidt forkert i slutningen i maj. Vi lejede også bil i 3 dage og fræsede rundt blandt andet af Ruta de los Siete Lagos (de syv søers rute) - fed måde at få set landskabet i Patagonien på! Efter alt denne smukke natur og det kolde vejr trængte vi selvfølgelig til noget lækkert mad, og det var lige, hvad vi fik i Bariloche. Vi spiste top lækkert mad, som mest bestod af ostefondue, kæmpe bøffer med den bedste argentinske vin afsluttet med en MASSE god hjemmelavet chokolade, som Barriloche er kendt for! Ja vi har ikke ligefrem tabt os på ferien, så er I advaret.
Efter Bariloche tog vi til Mendoza, Argentinas vinområde! Her nød vi livet (for det har vi jo ikke gjort på hele turen) og drak topklasse argentinsk vin og spiste masser af god mad (selvfølgelig kæmpe bøffer af det bedste argentinske oksekød - her snakker vi 600 gram!) - vi kender et par stykker derhjemme, der vil blive en anelse misundelige over den kombo! Vi cyklede også rundt i 3 dage og besøgte en masse vingårde i området og smagte alt slags vin fra en 700 kr. vin fra vinhuset Achaval Ferrer (prisen, hvis den skulle købes på vingården, altså argentinsk engrospris) kåret som Argentinas bedste vin, til vin fra det kendte vinhus Catena Zapata, som havde den fedeste vingård og den bedste vin, samt vin fra små lokale vingårde, som vist ikke var så vant til at få besøg, og derfor ivrigt viste rundt og var meget gavmilde med at skænke op J Ved næsten alle vingårde fik vi rundvisninger for at se deres måde at producere vinene på, og flere steder smagte vi også den samme vin fra tank, tønde og flaske for at se hvordan vinen udviklede sig, virkelig sjovt at prøve! Det var vist meget godt, at vi cyklede rundt med alt det vin i blodet J Naturen omkring vingårdene var så smukt med sneklædte bjerge i horisonten og efterårsfarvede vinmarker og træer, der var dog stadig over 20 grader og fuld sol hver dag. Den ene dag spiste vi en femretters gourmet menu med den lækreste vinmenu på vingården Ruca Malen med udsigt til sneklædte bjerge og vinmarker. Ja vi forstå altså at nyde livet!
I Mendoza var vi også ude og bade i varme kilder ved et kæmpe stort spa sted lavet på en bjergskråning og omgivet af bjerge. Der var 10 forskellige bassiner med forskellige temperaturer, alle sammen udenfor.
Nu skal vi til Iguazu vandfaldene, som ligger ved Argentinas nordligste spids ved grænsen mellem Argentina og Brasilien. Iguazu er verdens største vandfald og ligger midt i regnskoven. Efter det er det Buenos Aires med tango, tapas og VM i fodbold, hvor argentinerne nok skal gå helt amok. Vi skal selvfølgelig på sportsbar og se Danmark spille, vi hepper herfra! Og så skal vi vist også hjem til lille Danmark. Helt forfærdelig at denne skønne ferie snart er slut! Det bliver altså meget mærkeligt at komme hjem fra sådan en fantastisk og lang ferie, vi håber ikke, at det bliver den sidste af slagsen - vi er vist blevet afhængige af at rejse. Nu må vi bare se, om vi nogensinde får mulighed for at rejse så lang tid igen.
Vi glæder os selvfølgelig også til at se Jer alle! Det bliver nu dejligt at se alle og en, vi har jo savnet Jer i ny og næ!
- comments