Profile
Blog
Photos
Videos
Det var næsten med tårer i øjnene vi forlod vores working hostel, Nomads on Murry. Vi var begge faldet godt til og fået job. Da vi ankom i slutningen af januar var vi 22 beboere og ca. 10 af os havde ikke job. Da vi forlod stedet var vi ca. 35 og alle havde job. Vi var en god blandet flok, de fleste midt i tyverne. Vi delte værelse med 2 tyske piger, så vores tyskkundskaber blev også testet. Kasper's første job var i olivenplantagerne, hvor han beskar oliventræer med økse. Derefter var han så heldig at få et fast job, hvor han skulle køre traktor. Jeg havde lidt skiftende jobs, men for det meste var jeg i et pakkeri, hvor vi pakkede olivenolie på glasflasker. Ud over det arbejdede jeg også med kartofler, vindruer og kørte traktor i olivenplantagen. Vi var dog ansat i samme firma nemlig Mitolo Group. Det er et kæmpe familieejet firma, som har mange gårde rundt omkring i syd Australien. De avler blandt andet kartofler, løg og oliven. Der var altid god stemning på Nomads og i weekenden blev der ofte holdt en god fest. Shannon som er hostelbestyrer nød at drikke et par øl med os alle efter arbejde, ligesom hun også tit var med til festlighederne i weekenden. Shannon er fra New Zealand, så hun har hjulpet os med at planlægge noget af vores New Zealand tur. Den 1. marts kom dagen , hvor vi skulle sige farvel til Australien og goddag til New Zealand. Selvfølgelig var vi spændte og fulde af forventninger til NZ, men samtidig var det lidt vemodigt, at skulle forlade et så dejlig land som Australien jo er. Efter 7 dage her i NZ er vi begge helt oppe og køre over den flotte natur som har mødt os, og vi ser frem til at komme rundt og prøve alle mulige former for adventure sport. Efter to dage i Auckland tog vi bussen nord på til Whangarei. Her dykkede vi på verdens bedste subtropiske dykkested, Poor Knigth islands. Det er gamle vulkanøer som ligger placeret midt i EAC ( eastern australien current). EAC bringer masser af varmt vand med sig fra australiens østkyst og enda nogle få fiskearter som normalt kun lever i tropiske områder, men som altså nu befinder sig i subtropisk farvand.Samtidig fungerer Vandet lige omkring øerne som et stort ta' selv bord, da der her kun er ca. 20 meter dybt. Længere væk fra øerne bliver vandet hurtigt på den ene side ca. 100 meter dybt og på den anden side flere kilometer dybt. Vandet var 21 grader, men med våddragt var det en meget behagelig temperatur.Det var skønt at dykke igen efter et par måneders pause., men desværre er der ikke ret meget der kan måle sig med tropisk koralrev som Great Berrier Reef, og derfor virkede vandet meget tomt her. Alle de farverige fisk og koraler som var at finde på Great Berrier Reef var ikke tilstede. Vi havde også håbet vi skulle dykke gennem grotter, men det afhænger af vejret, og det var desværre ikke vejr til det denne dag. Det var en rigtig god dag på båden, man skal bare lige huske at sætte forventiningerne lidt ned, når man kommer fra Great Berrier Reef. Fra Whangarei gik turen vide til Rotorua. Rotorua er en by placeret midt i et område fyldt med termisk aktivitet. Der er konstant en lugt af råden æg. Kasper troede først dette skyldtes folk med usædvanlig meget luft i maven, men det er grundet det termiske aktivitet i undergrunden, som udsender gasser. Vi ankom sidst på eftermiddagen og fandt et billig hostel til kun 18 dollars pr nat. Det er det billigste vi hidtil har boet, og det er bestemt ikke det værste sted vi har været :) Vi var begge trætte så vi besluttede os for at sove længe den næste morgen. Det må man sige vi gjorde og vi var først klar til at forlade vores hostel kl 11. Vi gik ned på det lokale turistkontor for at høre om det var muligt at river rafte. Der er mange forskellige steder man kan river rafte i Rotorua, inklusiv NZ's bedste river rafting som viser sig kun at være åben 26 dage om året. Pga. store regnmængder var alle de normale river raftings lukkede, men heldige som vi er, havde den som kun har åben 26 dage om året åben denne dag, og med afgang kl 12.00 var det også lige i rette tid vi fik den tur bestildt. Lyn hurtig hjem på æ hostel og skifte i badeshorts og så tilbage til turistkontoret hvor vi blev samlet op. Efter en times kørsel i 4-hjulstrækker gennem flot natur, ankom vi til Wairoa River. Det er en kategori 5 rafting hvilket er det vildeste. Vi startede stille og rolig ud med at øve vores forskellige komandoer. "Paddle forward ", "paddle backward", "jump right", "jump left", "Hold on", og "jump down". Vi var to hold afsted, 6 deltagere og en guide i hver båd. Vores båd fungerede godt som team og vi undgik helt at tippe rundt. Det andet hold fungerede knap så godt sammen og de tippede rundt et par gange. Turen tog ca. 2 timer og der var mange fald på ruten. Det var dog ikke store fald, men tilgengæld var der mange sten man helst skulle uden om. Gennem hele turen kunne man nyde den flotte natur som omgiver floden. Det hele endte med et fald på 2 meter, hvilket vi klarede virkelig flot. Efter turen sad vi lidt med følelsen af "var det bare det", det var jo en såkaldt kategori 5 rafting, men det føltes på intet tidspunkt farlig, men på trods af det var det en virkelig fed tur I dag mandag stod den så på gejser. Vi deltog i en halv dags tur, som tog os ud til gejseren og NZ's største termiske område. Mens vi nærmede os gejseren begyndte dampen lige så stille at stige op fra små huller i jorden. Midt i det hele var der en stor kogene mudderpøl og inden længe befandt vi os foran den berømte gejser. Vi var selvfølgelig ikke de eneste som var mødt op for at se gejseren men der er anretet fine bænke så der var plads til os alle. Man fremprovokerer gejseren til at sprudle hver dag kl 10.15 ved at putte sæbe ned i den, så helt naturlig er det ikke, men det er stadig fantastisk at se hvordan vandet lige så stille stiger op af hullet og pludselig står der en 10 meter høj vandsøjle foran dig. Efter at have set gejseren gik turen videre til Wai-O-Tapu termiske park. Her er der masser af dampende søer, der er forbundet af små vandløb. Søerne er i mange forskellige farver pga. mineraler som har aflejret sig på bunden. Der er lige fra skrigende grøn til tyrkis blå til rød farvede søer. Vandet er mange steder på kogepunktet, så hvis man går tæt på, kan man høre en lille boblen fra vandet. Vi gik en vandretur på 3 km og fik dermed set det meste af området. Skrevet af Laurits
- comments
Linda Søgaard Andersen Kære begge. Hvor er det spændende at læse om jeres tur. Sikke nogle fantastiske oplevelser i får. Jeg går i skole ind imellem, i denne uge på fuld tid i 6. årgang, hvor de laver musical, så jeg har fået et orkester i fingrene igen. Dejligt. Marianne og Benjamin har forlovet sig og går i giftetanker, det er også spændende. På fredag skal jeg en tur til Silkeborg og se musical på Hans Peters gymnasium. Han har været med eleverne, der medvirker, tre dage på højskole som optakt. Så var jeg hos Signe og børnene imens. Jeg tror, foråret nærmer sig i Danmark, folk vasker bil, fælder træer, og nyder solskinnet. De melder godt nok mere frost og sne sidst på ugen, men vi håber, der er taget fejl. Mange hilsener og fortsat god tur. Linda
Laurits Nielsen Hej Linda Det lyder spændende alt sammen. Her i NZ er det nu mere vinteren der nærmer sig. Vi har nattefrost en gang i mellem så om morgenen er det rimelig koldt, men om eftermiddagen når solen er igennem er det som en dansk sommer dag - Helt utrolig flot vejr :) Laurits
Jacob Hej Laurits tak for dit indlæg på jeres blok. Du er meget dygtig til at skrive. Jeg sad og tænkte mig tilbage til den tid hvor jeg selv var i Rotorua. Har i set Huka Falls ved Lake Taupo det er det vildeste vand foss jeg nogensinde har set. Vi var der jo om foråret så der var der meget gang i den. skal i ned og se Milford Sound på syd øen. det er rigtigt fedt. Der var vi ude og sejle med et mindre skib. Jeg har aldrig nogensinde set så mange vandfald på en gang. Jeg glæder mig meget til at høre mere fra jer. Kærlig hilsen Anna, Kirsten og Jacob