Sydney, Australien

19/03-2010

Hoyt, St. Paddy og første deodorant i tre uger!

I denne uge har vi rejst det sidste stykke op ad østkysten til Cairns for at flyve hele vejen tilbage til Sydney, som vi forlader på søndag til fordel for dejligt billige Thailand. Umiddelbart efter vi uploadede vores sidste blog, mødtes vi med Ollie og sagde farvel over en bette øl. Ham vil vi for altid savne.

Lørdag morgen tog en meget muggen buschauffør med hvide knæstrømper os med til Townsville, hvor vi tog den første færge til Magnetic Island. På Magnetic Island skulle vi bo hos den 70-årige Hoyt Drake. Kirin havde på forhånd advaret os imod, at Hoyt er en smule excentrisk, hvilket han havde ganske ret i. Hoyt modtog os med et velkommen - på dansk - før han gik om i haven og tissede op af et træ og derefter inviterede os indenfor. Overalt i huset stod der flasker med vand, hvilket vi senere fandt ud af, var regnvand som Hoyt samlede og drak for at spare. Vi måtte dog ikke drikke det, da det kunne indeholde Possumpis, hvilket vi ikke var resistente imod. Herefter blev vi sendt ud og for at luge ukrudt. Den vilde aften sluttede med et bad i havet i buldermørke, hvilket man ikke engang må i dagslys pga. understrømmen og brandmændende, men man sparer jo pengene!

Søndag morgen fik vi til dagens vigtigste måltid serveret en skive ananas og en skive papaya, hvorefter vi begik os ud i byen for at luge ukrudt i vejkanter, på stranden og i offentlige parker. Efter 4 timer var den konstante gartner Hoyt tilfreds med vores præstation og vi gik tilbage for at få frokost, som bestod af tørt brød med smør. Vi besluttede at tage ud og bade i Alma Bay, hvortil Hoyt kom ved at tomle og vi gik af en meget skjult og ufremkommelig bjergvej. Vi stoppede dog ved supermarkedet for at fylde vore sunde maver med kiks og chokolade. Efter svømmeturen ledte vores guide os til nogle naturlige bjergsøer opstået i kraft af de tidligere dages store regnskyl. Aftenssmaden bestod af noget, som vi valgte at kalde ruskumsnusk. Som tak for opholdet, der omend var mærkværdigt, alt i alt var fantastisk, gav vi Hoyt en Ølefant fra Georg Jensen, hvilket sandsynligvis er blevet Hoyts mest værdifulde ejendom. Herefter hoppede vi udmattede i seng kl. 21.45.

Søndag blev et hjerteskærende farvel til vor hidtil mærkeligste ven klokken seks om morgenen for at nå den tidlige færge tilbage til Townsville, hvor vi næsten ikke nåede bussen. Denne ventede dog spændt på os i et ekstra kvarter før vi nåede frem og bragte os helskindede til Cairns og hostellet Gilligans efter otte timers kedeligt ridt. Den første aften i Cairns brugte vi ikke på meget. Vi planlagde de næste dages aktiviteter, og Jacob løb en tur ned til havnen. Steffen kan ikke huske hvad han lavede. Desuden opgav vi vores indtil da 3 ugers deodorantstrejke og købte en ny deodorant - hver!

Dagen efter skiltes vores veje for et par timer. Steffen skulle skydive og Jacob ville hellere spare lidt penge og tog ud for at se Great Barrier Reef i stedet. Derfor bliver vi nød til at splitte beretningen i to. Det efterfølgende er Jacobs beretning om Steffen's skydive. Tidligt om morgenen blev Steffen hentet af en bus, der kørte ham til Mission Beach. Hurtigt faldt Steffen i snak med to utroligt morsomme sydkoreanere, der talte et gebrokkent engelsk. Det meste af dagen gik med at vente, drikke dårlige smoothies og på at se på andre skydive. Indtil det lige pludselig blev Steffens tur. Han hoppede frejdigt op i flyet, der hurtigt lettede. Flyet steg til en højde af 14000 fod, hvorefter lugen åbnede og folk begyndte at hoppe ud. Først da blev Jernsteffen nervøs, men den store ordknappe mand, der var spændt fast bag på Steffen, fik dem smidt overbords. Herefter gik det - overraskende nok - nedad. 60 sekunder fuldkomment sindssygt frit fald, der blev krydret med Steffens spæde skrig. Faldskærmen blev nu slået ud og Steffen og den store mand på Steffens ryg svævede stille og roligt ned mod Mission Beach, hvor de elegant landede.

Her følger Steffens beretning om Jacobs snorkletur til Great Barrier Reef: Jacob stod ligeså tidligt op og tog en form for vandfartøj ud til det store rev, hvor han mødte en svensker, som ingen rigtig vidste hvad hed, og vist også så nogle fisk og koraller iført et stramt svømmekostume (Jacob, ikke korallerne). (Jacob synes selv, at han havde en fantastisk dag, og at Great Barrier Reef er et fantastisk sted.) Vi tog begge på "The Ultimate Party"-pubcrawl for at fejre dagens udskejelser sammen med svenskeren fra Jacobs båd, som vi fandt ud af hed Roger og tre tyskere fra vores værelse, som vi efter mange mere eller mindre pinlige repetitioner fandt ud af hed Lucas, Charlotte og Kathrin. Det var en ganske hyggeligt aften, hvor vi måbende så til, mens Pubcrawl-crewet fyrede den ene forrykte leg af efter den anden. Jacob vandt forresten en fed t-shirt.

Den efterfølgende dag, onsdag, stod vi noget for sent op, da planen var at tage ud i regnskoven med verdens længeste cableway, som er en slags kabine-skilift. Ifølge folkene i bookingkontoret var dette ikke muligt, og de foreslog i stedet at booke en dyr tur den efterfølgende dag. Et hurtigt opkald til selve cablewaykontoret viste dog, at det de fortalte i bookingkontoret var det pure opspind. Vi kunne sagtens tage cablewayen. Dette gjorde vi så. Stol aldrig på folk, der teoretisk set kan sælge dig noget!

Turen gik over regnskoven i cablecaren, hvor vi undervejs kunne stå ud og gå i selve skoven. Noget perifer regnskovsudforskning, men utroligt smukt og ganske underholdende. Vi glæder os til at trekke rundt i regnskoven i Asien.

Liften sluttede ved byen Kuranda, der var fyldt med fulde og ikke fulde aboriginals. Desværre ankom vi efter lukketid, så der var ikke meget at lave. Vi fik dog vores første og eneste kontakt med en aboriginal. En lille, fuld og meget mørk mand viste os busstoppestedet, selvom vi ikke engang spurgte efter det. Vi havde desværre ingen cigaretter til ham. Velankommet tilbage til hostellet mente vi, at det var tid til at fejre St. Patricks dag. Til dette formål er det utroligt praktisk at kende en flok irere. Først skulle der dog varmes op med goon i selskab med Andreas Lorentsen - en af Jacob's venner fra Danmark - og Roger. Resten af aftenen ligger mere eller mindre hen i glemselens sump, men vi ved dog at Steffen høfligt blev eskorteret ud af en irsk bar af en meget stor mand med "Security" på ryggen omkring kl. halv et, samt at Jacob faldt i en pool, blev nægtet adgang til baren pga. for våde bukser og på magisk vis endte i sin seng på et ukendt tidspunkt. Vi synes selv vi ærede St. Patrick på retmæssig vis.

Torsdag stod på et glas tømmermænd frisk fra fad og en gratis eskort til lufthavnen, hvorfra vi fløj tilbage til ikonbyen Sydney. Jacob havde det dårligt, så vi spiste morgenmad kl. to og sov lidt, hvorefter vi forgæves forsøgte at komme til en klassisk forestilling i Operahuset. Vi kom en halv time for sent, så vi tog i stedet på vietnamesisk restaurant for at forberede vore maver på skævøjernes mærkværdige kogekunst. Rød karrykylling og fyldte kyllingevinger lagde sig godt i vore maver og veltilfredse gik vi tidligt til køjs. Steffen blev vækket klokken lort om natten, da en mand i underbukser bankede hamrende højt på værelsesdøren, så Steffen lukkede ham ind og puttede ham i seng.

I dag stod vi friske og tidligt op for at lave en aftale hos rejsedoktoren og tog derefter til "Morning Tea & Symphony" i Operahusets Concert Hall. Her blev vi underholdt med Wagner og Beethoven, hvilket måske ikke var den vildeste oplevelse på vores tur. Lyden var dog fantastisk, musikanterne utroligt dygtige og omgivelserne/musikken ganske smuk. Herefter tog vi i akvariet, så på lidt fisk, hajer og søkøer og forlod det derefter igen skuffede over stadig ikke at have set et næbdyr. Bagefter købte vi vores malariapiller hos en doktor, der var kompetent og dyr. Den aktive dag sluttede vi af med at se "Alice in Wonderland", der var god, men dog lidt skuffende i forhold til den gode Tim's standarder.

Næste uge er vi i Thailand. Muligvis render vi rundt ude i junglen. Vi kan ikke love at være ligeså stabile med uploadningen af bloggen i Asien, men vi vil gøre vores bedste! Billederne fra denne uge kommer i morgen, det er ved at blive for sent for os nu...

Over and out. Bye-bye Aussieland,
Dykker Jacob og Flyver Steffen