Profile
Blog
Photos
Videos
G'day Mates
Så er duoen genformenet på ny, og harmonien er endelig blevet genoprettet.
Efter 2 ugers adskillelse mødtes de to verdensomrejsende mennesker i den lille strandby Byron Bay, og gensynet var ekstra glædeligt, da vi på selv samme dag officielt kunne fejre vores 3,5-årsdag som par. Da vejret desværre ikke var i vores favør, blev dagen brugt på at planlægge vores fælles videre færden langs Australiens østkyst. Da Jullemis havde en relativ stram tidsplan, kunne vi ikke følge den kendte australske "hang loose"-mentalitet - men det passede egentlig ordensmenneskerne helt fint. Om aftenen blev de glædelige omstændigheder fejret på den lokale sushirestaurant med lækker rå fisk på transportbånd.
Da vejrudsigten så knap så lovende ud for Byron Bay, begav vi os allerede næste dag mod Australiens tredjestørste og ganske undervurderet by, Brisbane. Med en sen ankomst brugte vi solens døende stråler på at udforske byens centrum, botaniske have og pulserende gadeliv.
Byen blev endnu engang indtaget den efterfølgende dag, hvor vores ben førte os langs byens flodpromenade, The Arbour. Her brugte vi størstedelen af tiden på byens Gallery of Modern Art. Et yderst imponerende galleri med stor variation og mange smukke kunstværker at fordybe sig i. Videre langs promenaden stødte vi ind i en lille artificiel lagune, hvor storbyens indbyggere nemt kunne drømme sig nordpå til statens eksotiske strande. Her viste solen sit kønne ansigt, hvilket fik både temperaturen og humøret til at stige et par grader. Samme eftermiddag var der endnu engang afgang med Greyhoundbussen, denne gang med surferbyen Noosa som destination. Det stod dog krystalklart ved ankomst, at regnguderne havde set sig onde på os, et ellers ganske harmløst par. Det stod ned i stride strømme, eller som de kære englændere ville sige: "it was raining cats and dogs". Det var derfor oplagt, at aftene blev brugt på indendørs hygge og fordybelse i vores bøger, mens regnen trommede rytmisk mod bliktaget.
Vejrsituationen forblev uændret dagen efter, men da det lysnede en smule, vågede vi fjerene og begav os ud på en længere vandretur i Noosa National Park. Ruten gik langs en dramatisk kyststrækning, hvor vandet var spækket af trofaste surfere, som havde valgt at begå hybris og trodse vejrguderne. På vej hjem blev vi mindet om det bedrevidende ordsprog "der er ikke noget, der hedder dårlig vejr, kun dårlig beklædning", da vi bogstaveligt talt blev mødt af en monsunregn, som forvandlede stierne til små brusende floder, som gik os til over anklerne.
Den efterfølgende morgen ringede vækkeuret præcist kl. 05.20, og vi gjorde os klar til eventyr på verdens største sandø, Fraser Island. Vi blev hente i Noosa og kørt direkte til Rainbow Beach, hvorfra vi kunne tage en færge til den naturskønne ø. Blot langs denne rute var vi vidne til vilde kænguruer og fodring af vilde delfiner.
Godt til rette i vores mærkværdige transportmiddel, en hybrid mellem en lastbil og en bus, kørte vi efter færgeoverfarten langs øens uendelige sandstrande. Vores kørende guide Greg gjorde os klogere på øens oprindelse og de særprægede økosystemer, der passerede forbi vinduerne. Efter en noget bumpende køretur ankom vi til hjertet af øens uberørte regnskov - den eneste subtropiske regnskov i verden lokaliseret på en sandø. Her gik vi en kort tur langs en lille lydløs bæk med ufatteligt krystalklart vand. Øens utallige sandlag fungerer som filtrer, og overalt på øen kunne det klare vand findes. Mest bemærkelsesværdig var Lake McKenzie, hvilket var vores næste stop. Denne sø er omgivet af sandstrande af højeste kaliber, og vandet var som skinnende flydende krystaller. Vi vovede vores desværre stadig lidt blege kroppe ud i vandet og fik os en forfriskende dukkert i det ultra rene vand.
Natten blev tilbragt i et privat dobbeltværelse, som efter utallige hostelbesøg fremstod som værende en paradisisk forstad til himlen. Vores multitalent af en guide tilberedte en dejlig omgang grillmad, og vi gik mætte og tilfredse i seng.
Endnu en gang startede vi tidligt ud på morgenen for at se solopgang kl. 06.
Derefter var morgenens første seværdighed af yderst makaber karakter. Nogle få dage for inden var en død pukkelhval skyllet op på stranden, og den lå nu som et indbydende ædegilde for øens lokale og bidske beboere - dingoerne. Da vi ankom til gerningsstedet, var der mindsandten allerede en dingo med forpotterne oppe i truget. Denne vilde hund, der dog ikke kan gø, var bedøvende ligeglad med vores tilstedeværelse, så kameraerne knipsede løs.
Videre langs stranden var vi vidne til, hvordan solens stadig søvndrunke og gyldne stråler indhyllede Maheno skibsvraget, et af verdens mest fotograferede, og fik selv dets rå rustende udseende til at fremstå smukt og elegant. Vores mest nordlige stop på øen var pynten Indian Head, hvorfra vi havde uspoleret udsigt til sandklitter, regnskov og selvfølgelig det evigt brusende hav.
På vej tilbage gjorde vi holdt ved en række klippeskrænter kaldet "Coloured Sand". Disse er præget af orange, rødlige og brune nuancer, men vi blev hurtig enige om, at de intet kunne hamle op med Bryce Canyon's skønhed.
Vores tur endte i en lille by ved navn Rainbow Beach, hvor vi havde en overnatning, inden turen endnu engang gik mod nord. Nu venter der os en 13 timers bustur til Airlie Beach, hvor vi skal på 2-dags sejltur blandt de fabelagtige Whitsunday-øer.
Vi kan næsten ikke vente!!
På gensyn
Jullemis & Adser
Billeder:
https://www.icloud.com/journal/da-dk/#1;CAEQARoQnvBIgp-y1WUVZ5LQK4RUfA;BD35EADD-C35A-4BC6-9C99-120BA6474A8E
- comments
Caroline Outstanding hvad I to oplever. Counting down glæder os!!!!
Birgitte Tusinde tak for Jeres l.a.n.g.e epistlel og de fantastiske billeder. Det er SÅ dejligt at følge Jer. Meeeen, det bliver også deligt at få Jer hjem. Knus Birgitte