Profile
Blog
Photos
Videos
Hello back home!
Så fik jeg endelig tid til at berette lidt om min tilværelse og oplevelser Down Under. Efter to helt forrygende uger i smukke New Zealand vendte jeg næsen mod mit første stop i Australien nemlig Melbourne. Min afsked med min aller bedste ven og kæreste Adser var dog sværere end forventet. Men der var desværre ikke andet for end at spænde ballerne godt og grundigt sammen og være stolt af, at vi begge havde valgt at udfordre os selv.
Efter en kort flyvetur fra Wellington ankom jeg til Melbourne og fandt frem til mit hostel. Jeg spottede hurtigt, at der på aktivitetstavlen blev tilbudt en guidet gåtur, og jeg meldte mig fluks til. Turen blev ledt af en fyr fra det hostel, som jeg boede på, og på få timer blev vi introduceret til de vigtigste seværdigheder i Melbourne. Vi fik blandt andet set Chinatown, Federation Square, Melbourne Cricket Ground, Fitzroy Gardens og prøvesmagt bolsjer og chokolade. Melbourne er en utrolig hyggelig og inspirerende by præget af små intime cafeer, kunstgallerier, moderne second hand butikker og ikke mindst grafitti. Utallige små gyder er faktisk dedikeret til diverse kunstnere, så de derigennem, endda på lovlig vis, kan udtrykke deres kunst.
Vejrguderne var ikke just med mig den efterfølgende dag, så jeg valgte at tage på kunstgalleriet Ian Potter Centre: National Gallery of Victoria Australia. Her kunne jeg blandt andet lade mig visuelt forføre af 1900-tallets aboriginalkunstnere og lade mig inspirere af en moderne tekstildesigners svar på australsk "Bush Couture". Det meste af aftenen og hele natten blev brugt i en Greyhoundbus på vej mod Sydney.
En smule søvndrukken ankom jeg til den smukke by, men med et kort i baglommen begav jeg mig ud på oplevelser. Min svært dårlige stedsans voldte mig en smule problemer, men efter små omveje fandt jeg frem til Sydneys nok mest prominente og omtalte varemærke nemlig Operahuset. Efter at have beundret bygningens fascinerende arkitektur købte jeg en is og begav mig op på Harbour Bridge og nød den smukke udsigt til Operahusethuset og Sydney skyline. På vej hjem mod mit hostel gik jeg forbi et stemningfyldt og pulserende søndagsmarket fyldt med dimser og dutter. Eftermiddagen bød på kaffe med en af mine veninder fra Oure efterskole (Celine) og hendes veninde (Mie), som tilfældigvis også var i Sydney. Det var enormt dejligt at snakke med pigerne, hvilket bekræftede mig i, at jeg følte mig en smule ensom i den store by. På trods af at jeg konstant var omringet af søde og åbne mennesker, voksede savnet til min faste følgesvend Adser og den gruppe, som vi havde rejst sammen med i New Zealand.
De efterfølgende dage blev derfor tilbragt sammen med Celine og Mie. Med små 20 grader og strålende sol valgte vi at tage på Harbour Cruise for at opleve byen fra vandsiden. Vi blev blandt introduceret til de lidt mere eksklusive områder af Sydney. Her lå store akitektegende huse direkte ned til vandet med panoramaudsigt til Harbour Bridge og Operahuset. Om aftenen tog vi op i Sydney Tower, hvor vi nåede at fange solens sidste røde/orange stråler - wow! Før vi vendte næsen hjemad, tog vi en smut forbi havnepromenade, hvor vi kunne opleve festivallen "Vivid Syney". Her var blandt andet Operahuset og Museum of Modern Art oplyst af store projektører, som forvandlede facaderne til levende malerier.
Dagen efter indtog vi sæderne på toppen af en sightseeingbus og kørte mod den berømte Bondi Beach. Stranden var smuk og bølgerne ideelle for de mange storbysurfere men ellers ikke noget at skrive hjem om.
Celine og Mie boede hos nogle søde australske drenge, og de inviterede os samme aften til rugbykamp - Roosters mod Bulldogs. Det var rigtig fedt at opleve lokalbefolkningenpå tæt hold, og vi gjorde vores ypperste for at heppe så højt som muligt.
Jeg havde mødt en rigtig flink engelsk pige i Melbourne, og hun var nu også kommet til Sydney. Vi tog derfor alle fire på guidet rundtur inde i operahuset, hvor vi fik set de flotte koncertsale og desuden gjort opmærksom på, at vi altså var fra Danmark.
Greyhoundbussen kørte endnu mod nord, og vores næste stop var New Castle. Her havde Celines far en kontakt, som vi kunne bo hos, og vi fik hurtigt invaderet den yngste teenagesøns værelse, hvilket han var svært utilfreds med. Værtsparret Sally og Charles tog dog imod os med åbne og varme arme, og vi følte os som små dronninger. Vi blev inviteret på middag, fik vasket tøj og kunne desuden anytime benytte os af Sallys hvide landrower. FEDT.
Charles arbejder i en kulmine og spurgte spontant en aften, om vi ikke havde lyst til at komme med "down under". Efter at det gik op for os, at det var alvor, blev vi fuldstændig ellevilde. Vi mødtes med ham ude ved minerne og fik en omstændig sikkerhedsbriefing, hvorefter vi blev iklædt keddeldrafter, hjelme, pandelamper og sikkerhedsudstyr. I en rå firshjulstræjker blev vi ført 100 m under jorden og 4 km dybt ind i en mine, der mest af alt lignede et surrealistisk underjordisk land. Mens vi kørte, var det eneste der oplyste de udgravede veje bilens beskidte forlygter, og maskinernes larm blev langsomt forøget. Ved vores forskellige stop fortalte Charles entusiatisk om de forskellige arbejdsprocesser, og vi fik set, hvordan man rent faktisk udvinder kullet. En helt enestående og unik oplevelse som jeg sent vil glemme!
Den sidste aften besluttede vi at tilberede et traditionelt dansk måltid som tak for deres ubeskrivelige gæstfrihed. Menuen stod derfor på hakkebøffer, bløde løg, kartoffler og brun sovs.
Næste morgen fangede vi endnu en gang Greyhoundbussen og kørte mod strandbyen Byron Bay. Dagene i Byron blev brugt på læsning ved poolen, gåture på stranden og aftendrinks hist og her. Dagen før Adser's ankomst tog pigerne videre nordpå, alt imens at jeg gik den smukke tur op til Byron Bay Lighthouse, hvor jeg ovenikøbet fik sat fødderne på det mest østlige punkt af Australiens fastland.
Min næste beretning bliver skrevet med min trofaste kompagnion, og det glæææder jeg mig til.
So long
Jullemis <3
Billeder:
https://www.icloud.com/journal/da-dk/#1;CAEQARoQnvBIgp-y1WUVZ5LQK4RUfA;D755324E-4B51-4BC3-9256-F4CC14EDE25A
- comments
Birgitte Kæreste Julie. Hvor er det dejligt at læse om de oplevelser, du har haft, mens du har været på egen hånd. En masse fantastiske, unikke oplevelser. GODT GÅET ;-)) Nu X'er jeg fingre for skønt vejr for dig og Andy den sidste tid på Australiens østkyst ☀☀☀☀ Knuuuus Birgitte
Papsi Kære Jullemis, hvor var det dejligt at høre din stemme lige før, og fantastisk at læse din beretning fra din tid alene i Australien. Nu er du genforenet med Adser, og Laura og jeg ønsker Jer en forsat oplevelsesrig rejse. Vi glæder os til at se dig om 14 dage....
Jullemis Så er der også tilføjet link til billeder. :-)