Profile
Blog
Photos
Videos
Flyveturen
Fra jeg stod op i går morges i Danmark og til jeg endelig kom i seng i Costa Rica, gik der 26,5 timer, så jeg var godt smadret! Jeg fløj fra København til Oslo på ca. en time og der kunne jeg selv vælge sæde, så jeg havde en dejlig vinduesplads. Fra Oslo skulle jeg videre til New York, hvilket blev til en flyvetur på ni timer, over både Grønland og Canada. Jeg blev forhørt første gang i Oslo om mine intentioner i USA og fik derefter den heldige midterplads i flyet foran et tv, hvor lyden ikke virkede... Til gengæld havnede jeg mellem to norske piger på min alder, hvoraf den ene skulle videre til Ohio, hvor hun studerede, og den anden skulle med videre til Costa Rica, så vi fulgtes resten af vejen og skal måske ses én af dagene (: Ombord på flyet fik jeg serveret mit livs mindst appetitlige måltid so far. Det skulle forestille at være ris og kylling med champignonsovs ... Der er dog ingen billeder, da jeg sad mellem to flymadsveteraner, så det virkede lidt akavet at sidde og fotografere. Der er heller ikke billeder af udsigten til Grønland, da det er begrænset, hvor meget turist man kan tillade sig at være på så trange kår.
Selvom jeg kun havde sølle tre timer i Newark lufthavn (hvor det meste af tiden gik med al deres security paranoia) fik jeg, gennem vinduerne, både set en real-life gul New Yorker taxa, Empire State Building og en halv skyline, så jeg var helt oppe at køre !!!
Desuden abstraherede udsigten mig en smule fra mine meget ømme fødder. Jeg havde valgt at tage mine nyindkøbte "gå-tur-i-junglen"-sko på på flyveturen, og de skulle klart have været gået til hjemmefra, for de var ikke gode at have på så længe ad gangen endnu. Jeg styrtede derfor også mod den første sourvinir-forretning i lufthavnen for at finde klipklapper at tage på i stedet, og dem havde jeg på resten af turen 😁
Fra New York til San José varede flyveturen fem timer og der var jeg virkelig træt, så det var ret hårdt. Det var dog fantastisk at lette fra New York, da lysene fik det til at ligne en by af guld i mørket og så fløj vi lige i hælene på solnedgangen, så det var et virkelig smukt syn. Men så kom der endnu to sikkerhedsformularer, der skulle udfyldes og så blev det hele lidt træls.
Da jeg endelig landede i Costa Rica, fandt jeg en rigtig flink taxachauffør, der fortalte og fortalte hele vejen på godt engelsk, så det var heldigt, for sikkerhedsfolkene i lufthavnen kunne ikke engelsk. Det tog en køretur på 25 min og 45 $ at ankomme til Carolinas hus.
La casa de Carolina
Taxaen ankom til en høj orange port med pighegn på toppen, og jeg måbede, da chaufføren påstod, at det var dér jeg skulle af. Porten åbnede og vi kørte ind ad en snoet allé med planter som, selv i mørket, så meget eksotiske ud. For enden lå der et sjovt og farverigt hus og ud kom Carolina
(Efter en rundvisning kan jeg fortælle, at huset og haven er fuldstændig fortryllende! En beskrivelse kan ikke retfærdiggøre det, så I må vente på de billeder, jeg har taget, men lige nu skriver jeg fra tabletten).
Jeg har fået mit eget værelse med en kæmpe dobbeltseng, et lille view og et Rihanna-citat på væggen (Crazy Little Thing Called Love <3), så det kunne ikke være bedre !
I huset bor, udover Carolina, Carolinas far, stedmor og stedbror. Faren hedder Aleksander og sælger internationale forsikringer. Han er virkelig sød og hjælpsom, men taler ikke så godt engelsk. Stedmoren hedder Sandre og er en rigtig 'mama'. Hun har en høj latter, røde læber og udstråler masser af varme. Hun er universitetslærer i samfundsfag og uddannet advokat. Lillebroren hedder Emiliano og har to år tilbage i high school.
Han taler virkelig godt engelsk, som han har lært via tekstede film, men han fandt først ud af, at han kunne tale engelsk, da han kom til USA og forstod, hvad de sagde, så han taler gerne engelsk med mig. Familien hører meget musik og har masser af lyskæder og stearinlys, så det er så hyggeligt hele tiden. De er også meget hjælpsomme med at planlægge ting jeg skal se, så jeg kunne ikke have fået et bedre udgangspunkt for en fed rejse :) Mht. det spanske, så går det hurtigt, når de snakker, men jeg kan godt forstå meget af det, så det svære er selv at formulere mig.
Min første dag i Costa Rica
Jeg vågnede allerede kl. 6 om morgenen, selvom jeg kun havde sovet meget lidt oven på den lange rejse, men jeg kunne først stå rigtigt op kl. 10.
Jeg var den første, der var oppe, så jeg listede ud på terrassen for at se haven i dagslys, men fik selvfølgelig låst mig selv ude ... Heldigvis havde jeg mobilen med, så jeg kunne ringe til Carolina.
Hun lavede en traditionel costaricansk morgenmad, der hedder Gallo Pinto og som består af ris, bønner og rødløg stegt på panden med æg og evt. brød, avocado og tomat til -virkelig lækkert!
Carolina skulle arbejde kl. 13, så vi besatte to ud af husets fem badeværelser (Caro har sit eget ...) for at gå i bad. Jeg manglede et håndklæde, så jeg gik gik ind til Caro, for at spørge efter et, hvilket udløste vild panik. Hun råbte på Emiliano efter hjælp og var meget fokuseret på at holde værelsesdøren lukket. Da hun så mit uforstående ansigtsudtryk, slappede hun lidt af og forklarede, at hun lige havde tændt en bong, men at hendes far ikke ville have, at hun røg indendørs, så der måtte ikke sive noget røg ud af værelset. Jeg havde tusind indvendinger, men hun skulle skynde sig afsted på arbejde, så det måtte vente.
Da jeg var klar, tog Emiliano mig med ind til byen. Vi kørte med taxa ind til byen, og hold op en rådden køretur. Chaufføren gassede helt op frem til et bump, stoppede brat op og trillede over, gassede fuldt op, stoppede osv....
Jeg manglede lidt forskellige ting inde i byen, men trods de lokkende butikker, begrænsede jeg mig til min seddel og vil lade min hang til shopping gå udover Carolina Derefter viste Emiliano mig rundt i en park, på et stort museum og i byen. I gaden var der masser af mennesker og flag i anledning af, at der er præsidentvalg i morgen!!! Det bliver lidt af en oplevelse. Desuden fortalte han, at der generelt ikke er så mange lommetyve i San José, fordi bandemiljøet anser det for kujonagtigt at være lommetyv fremfor at rulle folk ( ), men så længe man holder sig til folk, der kender de rigtige steder at færdes, er man i sikkerhed. Vi tog bussen hjem fra byen. Den kørte også ret hurtigt for en bus at være, og pengekassen var et stort stykke skumgummi, hvori der var skåret huller til mønter. Emiliano fortalte, at der er tre slags busser: bybusserne, som er ret skod med hårde plasticsæder og meget støjudledende. Så er der nogle af bybusserne, som han kalder for "fancy busses", da de har sæder med puder og betræk. Til sidst er der langtursbusserne, som har air condition -hvis det virker.
Da vi kom hjem fra byen, var Carolinas bedsteforældre på besøg, og de kan ikke tale engelsk, så dem prøvede jeg at snakke lidt spansk med. Ellers har jeg siddet og skrevet i sofaen ude på terrassen. Det har været en rigtig varm dag (selvom de andre påstår, at det er koldt) og nu, hvor solen er gået ned, er der fantastisk udsigt til den oplyste by og bjergene i baggrunden.
Carolina kommer hjem kl. 20 og så skal vi spise noget aftensmad og i byen samen med hendes kæreste Carlos.
I morgen har hun helt fri, så jeg håber, at jeg skal med familien ud og stemme, og ud og se ordentligt på de farvestrålende butikker. Emiliano har helt styr på det med taletidskortet til mobilen, men butikken havde lukket i dag, så det må også blive i morgen.
Så alt i alt har jeg det skønt, og I kommer til at se det lille paradis af et hus hurtigst muligt. Undskyld stavefejl, det er ikke helt nemt at skrive på en tablet. Jeg fortæller videre i morgen om valget -sov godt
- comments
Far Hvor dejligt, allerede at høre fra dig, men også lidt belastende for os med hang til misundelse.... Hils dem alle sammen, og ha' det fantastisk!