Profile
Blog
Photos
Videos
December måned er ikke helt det samme i Australien som i Danmark. I stedet for sne er der 30 graders varme og dagene er længere. Kalenderlys har de aldrig hørt om, ligesom de heller ikke ser julekalender i fjernsynet eller kender advent. Tilgengæld holder de gerne familie komsammen omkring deres elskede barbecue - december måned er bedst til dette, da det er starten på australsk sommer. Julepynt har de også massere af, dog mest af den virkelige hæslige slags, med massere af kulør og elektriske lys i alle regnbuens farver. Her er et lille indblik i min australske december.
Første weekend efter mini roadtrip:
Den første uge efter mig og Shanons roadtrip gik for mit vedkommende med en masse film, billederedigering af alt for mange billeder fra vores tur, lidt flere film og en gåtur i ny og næ (dog mest lokaliseret omkring de lokale butikker.) For Shanons vedkommende gik ugen med arbejde indtil torsdag formiddag, hvor vi tog hjem til hans forældre i Mulgoa. Her opholdte vi os ikke længe, før vi igen begav os ud på en mindst 3 timers køretur (hvilket ikke er langt i Australien) for at besøge Shanons mormor, en meget sød 91 -årig dame der stadig klare at bo for sig selv, køre bil og opretholde et socialt liv. Weekenden gik med at surfe, hvilket skulle vise sig at være virkelig svært. Selvom jeg fik begynderbrættet - et kæmpe surfboard der ikke er behageligt at få i hovedet, og som i øvrigt overhovedet ikke er til at styre, var det at ligge og opretholde balancen på surfbrættet (uden bølgerne) en udfordring i sig selv. Jeg "fangede", som det hedder i surfersprog, dog et par bølger, mest fordi Shanon var så hjælpsom at skubbe mig, når han syntes, at der var en god bølge. Det meste af tiden endte det dog med at jeg blev væltet omkuld, en enkelt gang endte jeg helt inde på bredden, og ingen af gangene kom jeg op og stå på boardet. Aftenen efter var der familie barbecue ved mormoren, hvilket var rigtig hyggeligt.
Sydney, fødselsdag og skøjter
Næste weekend tog mig og Shanon ind til Sydney for at se de obligatoriske turist attraktioner. Shanon var ikke vild med det, måske mest fordi det var ham der kørte bilen ind til selve byen, men det endte med at blive en hyggelig tur. Vi gik over habour brigde, så operahuset, både tæt på og fra broen, gik igennem the royal botanic garden, hvor der befinder sig op til flere fantastiske og meget forskelligt udseende træer, tog en tur i en forlystelsespark og tog færgen tilbage til bilen.
Om aftenen skulle vi til Shanons ven's lillesøsters fødselsdag der blev holdt på en restaurant. Efter maden gik vi over gaden for at spille en omgang aqua golf. I stedet for at skyde golfkuglen i huller på land, prøver man at ramme forskellige genstande i vand, f.eks. et piratskib eller et net. De fleste gange lykkedes det overhovedet ikke, men så er det godt at man har mindst 30 golfkugler. Dagen efter besluttede vi os for at stå på skøjter sammen med de to andre danske piger. Jeg fik en hel hjemmelig følelse da vi trådte ind i skøjtehallen og blev for første gang nødt til at tage en sweater på.
Ugen i Mulgoa
Jeg besluttede mig for ikke at tage med Shanon til Singelton den følgende uge, da de danske piger ikke skulle arbejde og derfor ville være hjemme hele ugen. Ugen gik med et kristent julearrangement, fældning af juletræ - en underlig følelse i 30 graders varme, en kajaktur der startede godt ud med mig i vandet, til mit forsvar skal det lige siges at kajakken var utrolig ustabil og shanons far i øvrigt ikke var helt uskyldig. Torsdag morgen tog shanons far os på en 2 timers biltur til Wollongo for at surfe. Denne gang var det en del nemmere, jeg blev ikke skyllet op på land og jeg lærte endda at "fange" bølgerne, men kom dog kun op på knæene. Vi endte med at være i vandet i flere timer før vi igen begav os hjemad. Fredag tog mig og pigerne til Sydney for at prøve at være backpackere. Det endte dog med at vi kun boede en nat på et temmelig dyrt hostel hvorefter vi tog hjem til Shanons vens mormor sammen med shanon.
Nu er jeg i singelton og venter på at shanon kommer hjem så vi kan juleshoppe.
Det var alt for nu, hej hej.
- comments
RITTEN kære Julie. Glad for at følge lidt med i din australske verden. Husker den botaniske have i Sidney som meget spændende-- en kiwi-fugl landede på vores bord, da vi sad og drak te.- Har desværre haft et uheld ved sneskovling, minisken er revnet i mit højre knæ,det sker nok kun for gamle koner men pas alligevel godt på dig selv! Kærligst Ritten