Profile
Blog
Photos
Videos
Mig og Maria besluttede os for at besøge en farm i 2 uger. Jeg registrerede mig hos helpx.com, hvor man som rejsende kan finde flinke mennesker der er villige til at dele deres hjem og mad, tilgengæld skal man arbejde et x antal timer om dagen. Det lød som en fair deal, især da vi så også forhåbentlig ville komme til at se endnu mere af Australien.
Jeg fik bla. skrevet til en enlig mand der skrev tilbage at vi godt kunne komme og bo hos ham i 2 uger. Det var først senere at jeg blev lidt utryg ved hele arrangementet (jeg havde også lige set Wolfcreek, en uhyggelig men sand historie der har fundet sted i Australien. Den kan IKKE anbefales.) Der er ikke som sådan et sikkerhedssystem på denne side, bortset fra de anbefalinger de andre hjælpere giver. Denne mand havde ikke fået nogle anbefalinger, så da Shanon heller ikke syntes at det var en god ide, aflyste jeg.
Istedet kom vi til at bo hos en skøn dame ved navn Triny på hendes hobby farm i udkanten af nord nsw's regnskov og tæt på Nimbin. Nimbin er berømt for indbyggernes kamp for at legalisere hash. Det siger sig selv at Nimbin er en by for sig, og kan vel bedst sammenlignes med Christiania. Nimbin er en del af det såkaldte Rainbow Region, og har stor betydning for den oprindelige befolkning, Bundjalung people.
Nimbins historie kan groft deles ind i 3 perioder: Aboriginies land, derefter kom de hvide (skovhuggere, der blev tiltrukket af de omkringliggende skoves røde cedartræer). Da skovene var væk, blev landet omkring Nimbin til landbrug. Til sidst kom hippierne. Hippie kulturen opstod efter en festival blev opført i Nimbin. Festivallens befolkning bestod af universitets studerende der praktiserede en alternativ livsstil. Efter festivallen besluttede nogle af disse hippier sig til at blive, og skabte derved det Nimbin der i dag er berømt for alternativ livstil og massere af stoffer.
Triny er ingen undtagelse når det gælder alternativ livsstil. Hun er meget økologisk og genbruger det meste, lige fra plastikposer til det overskydende badevand som hun samler i en platiskspand og vander haven med. Hun bruger regnvand, gaskomfur og solenergi. Hun sortere pap, glas og dåser og bruger selvfølgelig den kompost hun får, i haven.
Toilettet var interessant og med god udsigt til regnskoven.
Selve huset var også meget interessant opbygget. Istedet for at have en gennemgående gang, var alle rummene lukket af og sat sammen, med en væg imellem hvert rum. En varanda løb hele vejen rundt om huset, og var et perfekt sted at sidde og spise morgenmad om morgenen. Hun delte den omkringliggende jord med 2 andre huse. Hendes have var stor og fyldt med frugttræer som lime, banan palmer og papaya træer. Wallabies kom dagligt ned fra regnskoven og hoppede igennem haven. Nogle gange lå de og solede sig lige uden for varandaen. De var så vandt til huset og Triny, at man kunne komme meget tæt på.
Der udover var der også en del slanger. Vi så dog kun en lille dværg slange, og Maria hævder at hun så en slange i det skur vi sov i, men den gjorde nu ikke noget. Så længe vi bare var sikre på, at myggenættet var tæt og godt stukket ned under madrassen, kunne vi for det meste sove trygt. Jeg drømte dog en del om slanger, og vågnede også et par gange af de mange dyrelyder, der findes i en regnskov - og åbenbart også inde i vores skur. Vi fandt dog aldrig ud af, hvilket dyr vi havde delt skur med.
De ulækreste dyr vi kom i nærheden af (meget tæt nærkontakt!), var igler. Der var massere af dem, og de syntes alle sammen at kunne lide mig.
Den første uge gik med at fjerne slyngplanter der havde hobet sig op, og dækkede store arealer. Triny fortalte os at hele stedet var dækket af slyngplanter da hun flyttede dertil for 2 år siden, og at hun ved hjælp af andre helpx hjælpere havde fået stedet næsten fri. Vi brugte dog stadig 3 dage på at rydde og komme af med nogle af slyngplanterne, og der er endda stadig massere til de næste der kommer.
Triny ved meget om planter, og hendes mission med stedet er bla. at komme af med de planter, der ikke er hjemmehørende i Australien. De kan oftest skabe problemer fordi de ikke er i deres rette økosystem, og kan f.eks. ende med at formere sig ukontrolleret. Så meget af arbejdet handlede om at fjerne disseplanter med rod og det hele, hvilket til tider var en hård opgave.
Den første weekend tog Triny os med til en kulturel festival afholdt af den aboriginie stamme der bor i området. På vores tur rundt i Australien har vi hørt mange dårlige ting om aboriginie befolkningen, der i dag har problemer med at passe ind i den vestlige kultur. De har bla. problemer med alkohol og stoffer, problemer med at passe et arbejde i længere tid og mange er ikke særligt glade for "hvide", da aboriginies blev forfulgt da englænderne kom til landet.
Festivallen var en helt anden oplevelse. Vi blev varmt taget imod, og der blev opført op til flere åbnings - og velkomstcermonier. Børn rendte rundt sammen med de hunde der boede i området, hvoraf de fleste var dingoer (australsk race). De skilte der var ved boderne, var skrevet både på engelsk og aborginal.
Det virkede til at alle kendte hinanden, og var som en stor familie. Der blev fortalt historier og afholdt cermonier, bla. en renselses cermoni kun for kvinder. Desværre var jeg ikke med til hele cermonien, da jeg fik det meget dårligt og måtte forlade teltet.
Når vi ikke var på festivalpladsen, svømmede vi i floden der løb forbi festivallen og campingområdet.
Alt i alt en meget positiv oplevelse, og det var dejligt at opleve hvordan aboriginies ogsaa kan vaere - stolte af deres historie, land, tradtioner, sprog og befolkning og meget gaestfrie og villige til at dele ud af deres viden.
Den sidste weekend tog Triny os med til laughter yoga, der primaert, som navnet antyder, gaar ud paa at grine saa meget som muligt. Laeren var alvorligt syg saa i hendes soegen efter alternativ helbredning fandt hun laughter yoga, der siges at mindske stress og styrke immunforsvaret og dermed have en helbredende effekt.
Loerdag var sidste dag. Vi inviterede nogle af naboerne over til baalaften sammen med Peter, der kom for at hente Maria. Det var ogsaa en god maade at komme af med alle de slyngplanter vi havde rykket op i loebet af de to uger.
- comments
kari tokvam Nej hvor spændende at læse om! Rigtig godt med det site der, hvor man kan komme til at bo og arbejde med indfødte, er det kun for unge, eller kan halvgamle mennesker som mig, også gøre det? HIlsen Kari (Eli og Fridas mor)