Den sidste uge paa campen har staaet paa wedding workshop, henna workshop, besoeg paa boernehjem, fest og masser af planer, fordi intet tid den sidste uge maatte gaa til spilde. Mandag var en underlig dag paa campen - den sidste. Vi gjorde rent, ryddet op og pakkede (jeg er stadig meget stolt over, at jeg kunne faa alt proppet i min rygsaek igen), og om aftenen drak vi en sidste oel i "baren" med IDEX volontoerene. Det var underligt.
Tirsdag morgen skulle vi afsted fra campen kl. 4.30 og jeg var saa traet, at det ikke rigtigt var gaaet op for mig, at vi nu skulle videre fra det, der havde vaeret vores hjem i 1 maaned.
I lufthavnen sagde vi farvel til en af pigerne, Maja, som skulle fylve alene til Himachal Pradesh. Det var lidt soergeligt.
Vi gled lige igennem chek-in, diveres security tjeks og sad tilfredese klar til at sove i flyveren, da den lettede 6.30 fra Goa lufthavn. Vi mellemlandede kort i Mumbai lufthavn i en halv times tid og floej saa videre til Delhi airport. Her blev det straks vaerre! I Delhi skulle vi sige farvel til de 4 andre, der skulle til Himachal Pradesh, Anja, Martin, Jose og Signe. Efter et taarevaeddet farvel og lange kram blev vi 7 resterende sat i to taxaer, som skulle koere os mod hotellet vi skulle overnatte paa, inden vi skulle videre paa vores placeringer. Det var, som at komme til et helt andet land, Delhi altsaa. En larmende storby, med lyskryds (findes ikke i Goa), stoev og masser af trafik. En anden ting der ogsaa var meget anderledes var temperaturen.. Der var naermest koldt? Hmm. Det var helt rart at blive ramt af den koelige luft, da man traadte ud fra flyveren.
Vi blev sat af paa hotel Surya Palace og fik slaebt alt vores bagage ind i receptionen. Jeg ringede straks til Julie og Lulu, som har boet i Delhi med Julies foraeldre den sidste maaned, og fortalte dem hvor jeg var, saa de kunne komme og hente mig. Jeg havde glaedet mig helt vildt til at se dem. Det tog lige lidt tid for deres chauffoer at finde hotellet og ogsaa pga trafik tog det lidt ekstra tid, at finde hotellet. Men endelig, efter halvanden time blev jeg hentet af Julie, Lulu og Julies mor i en flot hvid fierhjulstraekker med en lille chauffoer bag rattet! JUBII! Vi koerte mod huset, hvor Julies foraeldre bor og efter en time blev porten trukket op af to sikkerhedsvagter, og vi var der. Et kaempe hus med svimmingpool stod plantet lige der, foran mine oejne. Jeg fik baaret mine ting ind og fik en rundvisning i det vilde luksus hus. Jeg fik toast broed med KOEDPAALAEG!! Det var fantastisk, uden lige. Desuden var det fantastisk, at vaere sammen med sine veninder igen. Jeg havde virkelig savnet dem. Inden aftensmad fik jeg mig en langt varmt bad - FANTASTISK! Til aftensmad fik vi steg og sovs - jeg var i den syvende himmel! Mit bedste maaltid i den tid jeg har vaeret afsted. Om aftenen hyggede vi i sofaen og saa tv. Jeg var rigtig traet og jeg faldt hurtigt i soven, i midten af mine to soede veninder med rigtig hovedpude og DYNE!! Til morgenmad fik jeg toastbroed med skaereost (MUMS) og en stor kop kaffe og kl. 10 var chauffoeren klar til at koere os til Khan marked, hvor vi skulle moedes med de andre piger. Paa Khan marked fik jeg koebt mig et nyt kamera og vi spiste frokost alle sammen. Efter frokost var det blevet tid til at sige farvel til 5 mere og dette var ligesaa haardt som i Delhi lufthavn. Oev. Nu var vi kun Line og jeg. Julie og Lulu tog Line og jeg med hen og se Gate of India og nogle andre sevaerdigheder og efter nogle timer satte de Line og jeg af ved hotel Surya Palace igen. Endnu et haardt farvel med taare, kys og knus. Nu var Line og jeg HELT alene. Underligt. Vi gik ind paa vaerelset med vores ting og slappede lidt af. Vi ville blive hentet kl. 19 saa vi smuttede lige ud og fik noget mad inden vi skulle afsted.
"Pas paa jeres ting, stol ikke paa nogen, tag ikke imod noget og sov helst ovenpaa jeres ting", var de sidste ord der blev sagt inden vi blev sat paa toget paa stationen i Delhi. Lidt paranoide satte Line og jeg os i den nederste koeje. Vi skiftedes til at sove og det ene vindue kunne ikke lukke. Det var ikke saa behageligt. Omkring kl. 04.00 fandt vi ud af, at vi var to timer forsinket. Oev, saa var der laenge til at vi var der. Vi skulle have vaeret fremme 5.45, men ankom foerst kl. 8 torsdag morgen. Vi blev moedt paa stationen af Gopal, som arbejder paa campen her i Jhalrapatan. Efter en time med bumlende koersel ankom vi til campen og vi blev gladeligt overrraskede. Foran os stod et stort hvidt hus og en lille dame klar til at lave bindier (prikker i panden) paa os. Efter at have stillet vores ting paa vaerelset tog Gopal os med til byen, hvor han viste os marked og et temple. Da vi kom hjem fik vi slappet af og pakket ud og saa var foerste dag i campen allerede gaaet. Fredag morgen skulle Line og jeg med Gopal ud og kigge paa de tre projekter vi kunne vaelge imellem. Foerst var i Jahrel saa i Chandiyakheri og til sidst i Biriyakheri, som alle er Kanjar landsbyer. Menneskene i disse landsbyer lever saa primitivt, at det er svaert at forestille sig, at nogen stadig lever saadan. Mange af boernene gaar rundt uden toej paa kroppen og er saa beskidte, at jeg med det samme havde lyst til at give dem et bad. Naar boernene gaar i skole er det gerne med lillesoester eller lillebror paa armen, som nogen gange kun er et par maaneder. Det er utroligt. Mange af disse Kanjare er fulde hele tiden, isaer maendene men ogsaa nogle af kvinderne. Der er nok at goere her. Line og jeg har valgt at arbejde i Jahrel, den foerste og stoerste landsby, da der her saa ud som om, der var mest brug for hjaelp.Der har vaeret en masse problemer her i campen, da den tidligere camp leder har vaeret en vaerre drukkenbold, stjaalet penge og ikke gidet og tage sig af noget som helst. Derfor er det naesten som om, at det hele starter paa ny hvilket er virkelig rart. Der er kommet en ny camp leder og en ny dagsorden, hvilket virkelig betyder meget. Nu kan der rigtig ske noget og det bliver rigtig fedt. Jeg glaeder mig helt vildt til at komme i gang med at arbejde, det er jo ligesom derfor jeg er kommet.
Her i weekenden har Line og jeg bare slappet af og vaeret lidt omkring i byen. Vi er stadig meget traette og skal lige vaenne os til, at vaere et nyt sted. Sarah og hendes mor Kathrine har medbragt tv-serien "Nynne" saa den har vi set en masse af - det minder en utroligt meget om hjem og jeg har da ogsaahaftmin foerste dag med hjemve, men det gaar! Savner jer lidt derhjemme alligevel :) I morgen, mandag, starter vi med at arbejde i Jahrel og vi glaeder os helt vildt! Nu her skal Line og jeg ud og koebe noget indisk toej, nogle salvakamisser og saree'er saa vi er klar til arbejde i morgen!
Kys og kaerlighed fra Indien