Tingene bliver sat i perspektiv

Hvordan har du det? Dit svar vil i mange tilfaelde vaere:"Jeg har det fint, men er dog lidt stresset, lange arbejds dage, for mange lektier, mine foraeldre er irriterende, kedelig aftensmad, jeg har brugt for mange penge i denne maaned, osv." Alt sammen helt normale hverdags "problemer" i dagens Danmark. Men helt aerligt, er det saa saa slemt? Svaret er nej! Helt bestemt nej. I torsdags saa vi en film, der hedder "I'm Dalit - how are you?", den varede 11 minutter, og roerte mig til taare. 160 millioner indere er dalitter (kasteloese). De er foedt til, at udfoere de daarlige og beskidte jobs og har ingen rettigheder. De anses for, at vaere beskidte og kaldes de "uroerlige". Naar du sidder derhjemme i dit dejlige hus med rent vand og brokker dig over dit arbejde, din dumme chef eller de lange arbejds dage, saa taenk lige en ekstra gang! For du har selv valgt det. Disse dalitter har ikke selv valgt, at staa op hver morgen og rense kloakker, feje lort vaek eller tjene folk fra hoejere kaster. Disse stakkels mennesker anser ikke engang sig selv for at vaere "rigtige" mennesker og mange finder sig bare i disse uretfaerdigheder. Mange af dem bliver syge eller doer af, at udfoere disse lortejobs (bogstavligtalt). Jeg er nu kommet frem til, at mit job i Gentofte kino ikke er saa slemt igen.
Naar man brokker sig over for mange lektier og for mange afleveringer skal man i virkeligheden bare prise sig lykkelig for, at vi overhovedet faar en uddannelse. Vi kan vaelge og vrage mellem uddannelser, og hvis man virkelig braender noget, kan man blive det, hvis man goer noget for det. Dalit boern bliver mobbet ud af skolen eller har ikke engang mulighed for at komme i skole, fordi kasteloese ikke er velkomne. Selvom kastesystemet er afskaffet praktiseres det i allerhoejste grad stadigvaek.
Er du kvinde i Danmark, saa vaer glad for det. Du maa selv vaelge din mand, du har noget at skulle have sagt og du har ligesaa meget ret til at faa en uddannelse. I Indien derimod bliver mange pigeboern smidt ud eller slaaet ihjel fordi, de ikke kan bruges til noget. Du maa ikke selv vaelge din mand og hvis du forelsker dig i en anden, saa er det bare aergeligt. Saadan er virkeligheden desvaerre for mange her i Indien.

Naa, nu til det lidt sjovere. Som i kan laese ovenfor, har sidste uge staaet paa rettigheder og kastesystem, hvilket har vaeret helt fantastisk spaendende og virkelig sat tingene i perspektiv. Jeg er nu ogsaa virkelig glad for det projekt jeg har valgt, da det omhandler de kasteloese.
I weekenden har vi vaeret i byen Hampi, der ligger i staten ved siden af Goa, som hedder Karnataka. For at komme til Hampi skulle vi med sovebus 12 timer. Der var dog bare det lille men, at vi holdt i koe i 12 timer og derfor var 12 timer forsinket. Men hey, det er jo Indien og vi tog det som en oplevelse. Da vi ankom til Hampi blev vi indlogeret i nogle guest houses og var godt traette. Kl. 5.30 soendag morgen blev vi hentet af vores rickshaw driver, der ville tage os med op paa et lille bjerg, for at se solopgang. Da vi gik opad var det helt moerkt, og jeg var sikker paa at jeg skulle falde ned og doe, men da jeg blev overhalet af en mand med stok taenkte jeg: hvis han kan, saa kan jeg fandme ogsaa! Efter at have "besteget" bjerget (vi var alle sammen overbeviste om, at det maatte vaere Mount Everest), smaekkede vi vores smaa popoer paa jorden og ventede. Langsomt begyndte solen og staa op over Hampi, som i oevrigt er en tempel by. Det er noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Jeg kan ikke beskrive det med ord, men det var intet mindre end fantastisk (far du ville have elsket det). Halvvejs nede af "bjerget" (det var altsaa 200 meter), havde nogle af de andre inklusiv rickshaw manden, der hed Happy, stillet deres sandaler, men da vi kom tilbage var de vaek. De var blevet hugget af aberne. Derfor koebte vi et par nye klipklappere til Happy, det blev han vaeldig glad for. Da vi kom ned igen var klokken blevet 8 og det var tid til at tjekke ud og spise morgenmad. Vi spiste paa den hyggeligste restaurant, der hed "Chill out". Den laa ligesom oppe paa en tagterasse og saa var der lave borde og puder over det hele. Skoent. Da vi havde spist moedtes vi med vores to rickshaw drivers, som vi havde for hele dagen. Vi koerte rund fra tempel til tempel og med os havde vi ogsaa en lille guide som ivrigt fortalte ved hvert tempel - meget spaendende. Hampi har en kulturfestival, der starter her den 27., hvilket resulterede i, at flere hundrede skoleboern var i Hampi for at se templerne. Men saa snart de saa en flok hvide mennesker (os), var vi langt mere interessante end templerne. Vi fik taget billeder, skrev autografer (ja, den er sgu god nok), blev maerket paa og snakket til HELE tiden. Vi kunne simpelthen ikke gaa i fred - det var virkelig morsomt. Da vi var faerdige med at kigge paa templer, koerte vi til Hospet, byen hvor vi skulle med bussen hjem igen fra. Her inviterede vi vores to rickshaw drivers med ud og spise. Vi havde en rigtig hyggelig middag. Kl. 18 koerte bussen fra Hampi mod Margao, Goa. Denne bustur skulle vise sig at vaere det mest uhyggelige jeg nogensinde har oplevet. Godt nok er det Indien, men der er ingen der siger, at man behoever at koere med hovedet under armen. 100 km/t over bump, i skarpevejsving, i overhalinger, paa grusvej og haarde opbremsninger. Ikke just behageligt naar man ligger i oeverste koeje bagerst i bussen. Efter 12 timer, og ca. 2 timers soevn ankom vi til Margao - aldrig har jeg vaeret saa lettet. Kl. 6.30 laa jeg i morges laa jeg i min seng paa campen og sov med det samme.
Her til eftermiddag har jeg vaeret i Margao og sende en pakke hjem med lidt gaver til de gamle (ja, det er jer mor og far), og saa har vi vaeret i biografen alle sammen og se en film, der hedder "3 idiots", som faktisk var rigtig god, paa trods af, at den var paa hindi og der ikke var nogle undertekster.

Nu er der kun 4 undervisnings dage tilbage her paa platformen, det er helt vildt saa hurtigt det er gaaet, men som i kan hoere har det vaeret en helt fantastisk maaned. Jeg glaeder mig helt vildt til, at komme til Rajasthan med Line og komme igang med at arbejde. Det bliver saa fedt. Som nogle af jer maaske har laest paa platformens blog, har Line og jeg valgt at lave en sundhedskampagne som vores "Drivers of change" projekt, som vi begge glaeder os helt vildt til at komme i gang med, naar vi kommer til Rajasthan.

Nettet er som sagt ekstremt daarligt her paa platformen, og det er et wonder at der er stroem lige nu, men klokken er ogsaa kvart over tolv om aftenen, det kan nok have noget med sagen at goere, for saa arbejder haandvaerkerne ikke mere. Eller det goer de faktisk, bare ikke med noget der bruger stroem. Men jeg regner med, at oploade nogle billeder paa torsdag, naar Line og jeg skal paa netcafe, der burde det kunne lade sig goere.

I morgenaften skal nogle af os i cirkus, det skal nok blive rigtig sjovt - jeg glaeder mig i hvert fald.

Det tror jeg var alt for denne gang. Nu vil jeg smutte ind og sove min skoenhedssoevn (hvis jeg kan, der er bryllup i wedding hallen overfor, de larmer HELT VIDLDT).

Mange tanker fra fantastiske Indien.