Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen.
Nu er det ved, at være en uge siden jeg skrev sidst, så der er meget at fortælle (jeg ved slet ikke om jeg kan få det hele med). Som i kan se, skriver jeg med danske bogstaver hvilket er virkelig rart! Det kan jeg takke Anlo og Emilie for. Jeg sidder nemlig i skrivende stund på deres hotel med Emilies computer. Vi kan også takke pigerne for, at jeg har kunne oploadet billeder, hvilket er virkelig rart så i kan se hvor jeg er og hvad jeg laver.
Jeg ved ikke helt hvor jeg skal begynde, for der sker virkelig meget på sådan en uge her i Goa. På campen har ugens største begivenheder været turene udenfor campen. I tirsdags gik turen med IDEX-volentørene ud på deres projekter. Line og jeg havde valgt at tage til Majorda daycarecenter. Dette var en hel fantastisk oplevelse og børnene var simpelthen så søde. Her i Indien bliver børnene undervist i disse daycarecenters, som er det, der i Danmark svarer til børnehave.
I onsdags gik turen til Anjuna flea marked, som ligger i Nordgoa. Denne uge har handlet om globalisering og udvikling (undervisningsmæssigt) så vi havde derfor fået til opgave, at undersøge globaliseringen i Anjuna. Marked i Anjuna har eksisteret i over 100 år og er i de sidste 10 år vokset voldsomt. Der kommer mennesker fra hele Indien og også fra Tibet og Nepal for at sælge. De bor i Goa i 6-9 måneder og så tager de hjem igen - sådan forsætter de år efter år.
Torsdag fik vi lov til, at komme ud og besøge et oldagehome, der ligger i Margao. Jeg havde forventet, at forholdene her var meget ringe, men jeg blev faktisk positivt overrasket. Standaren var selvfølgelig ikke som i Danmark, men langt bedre end forventet. Grunden til, at man kommer på plejehjem her i Indien er hvis familien ikke har råd til at have vedkomne boende eller hvis den nye svigerdatter ikke ønsker at have svigermor boende. Beboerne var utroligt søde, og meget interesseret i os. Mange af dem bad os om at komme tilbage og besøge dem igen.
Det er helt vildt svært, at besøge så mange steder, velvidende, at man nok aldrig kommer til at se alle dem man møder igen. F.eks. synes jeg, at det var rigtig hårdt, at forlade børnene i daycarecentret, fordi bedst som vi havde leget og snakket med dem skulle vi afsted igen. Øv. Jeg glæder mig til at komme til Rajasthan, hvor jeg skal være sammen med de samme mennesker i 2,5 måned.
Udenfor campen har ugen stået i venindernes tegn. Emilie og Anlo kom til Colva (ca. 6 km fra hvor jeg bor) i tirsdags. Onsdag kl. 16.30 sad jeg på deres hotel ved poolen. Det er meget surrealistisk at sidde i Indien med to af sine bedste veninder, men en hel vild fed fornemmelse. Også torsdag hyggede vi om aftenen, skønt med lidt tid væk fra campen. I weekenden havde vi fra campen planlagt en tur til Nordgoa, til en by der hedder Baga. Her tog Anlo og Emilie også med. Dejligt at de lige mødte de andre fra campen og havde lyst til at bruge weekenden sammen med os. Baga er kendt for, at være turisternes paradis, og det må man også sige det var. Vi indlogerede os på et hotel med SVIMMINGPOOL og MORGENMAD :) JAAA! Værelserne var dog ikke noget at skrive hjem om, men bare det, at der var varmt vand i bruseren og aircondition på værelset er en kæmpe luksus for mig. Om aftenen spiste vi på stranden og herefter tog vi på et diskotek, der hedder Titos. For det første var det gratis at komme ind og for det andet var stedet proppet med indere der dansede til indisk popmusik. Virkelig morsomt. Emilie, Anlo og jeg dansede nonstop i halvanden time med indsike kvinder og indiske mænd med solbriller på. Lørdag besluttede vi os for, at tjekke ud fra hotellet og tage hjem til Colva om aftenen. Vi brugte hele lørdagen med de andre fra campen på Baga beach og efter aftensmaden tog vi til night marked. Det var selvfølgelig ligesom alle andre markeder, bare om aftenen. Der er simpelthen så mange flotte ting på de markeder, jeg kunne købe mig fattig. Jeg får lyst til at købe det hele med hjem til gaver. Men jeg tænkte, at det faktisk ville være meget nemmere, hvis i alle sammen bare lige kom et smut forbi, så kunne i selv vælge hvad i ville have med hjem. Det ville gøre det hele en hel del nemmere ;) Efter halvanden time med prutning af priser og meget svedende ringede vi til vores taxa-mus, der havde ventet på marked (han hentede os i Baga, kørte os til marked, ventede på marked og kørte os til Colva for 1200 R, altså 120 kr. VILDT). Da vi halvanden time senere blev sat af på pigernes holtel var vi godt trætte og gik på hovedet i seng. Og nu sidder jeg her i receptionen og skriver til jer derhjemme efter en god nats søvn og ren efter et bad i varmt vand! Det er jo det rene luksus. Desværre rejser pigerne videre i morgen til Tranquebar (tror det staves sådan), hvor de skal arbejde på et børnehjem. Men det har virkelig været dejligt, at tilbringe 5 dage med dem her i Goa.
I aften er alle os fra campen inviteret til bryllup kl. 21. Det bliver en hel vild oplevelse og jeg glæder mig rigtig meget. Resten af ugen på campen står i religionens tegn og vi starter i morgen med "gudstjeneste" i Majorda kirke kl. 7.30. Jeg glæder mig allerede.
Nu vil jeg smutte ud til poolen, til pigerne, og nyde solen.
Godmorgen her fra Colva, Goa.
- comments
PAPSE Jeg kan kun sig skatte pige - HOLD DA OP - Du får da en på opleveren - fantastisk - glæder mig til at se flere billeder
MOR Der er nu en lille jounalist gemt i dig... dejlig at læse.... du er som en lille fisk i vandet derude Tulle og hvor er jeg glad for at du trives så godt... de bedste penge jeg længe har brugt ( udover Thailand,hvor vi også bare havde det dejligt) Du er bare en dejlig datter.. kunne ikke ønske mig bedre..
Pia Kære Julie Du er godt nok ramt på den fede måde. Jeg vil slet ikke begynde at kommentere på alle dine oplevelser, blot konstatere at du da vist nok valgte rigtigt, da du valgte Indien. Det er rigtig dejligt at læse alle dine positive ord. Man ønsker faktisk at være der selv. Glæder mig til næste brev. 1000 kys og kram Pia
faster pernille hej skattepige. så godt at høre om al det spændende du oplever. allerede nu en oplevelse for livet. vi følger alle levende med på sidelinien og føler næsten at vi er med hele vejen. knuz