"Good morning, didi. Good morning, didi", bliver der hver morgen raabt i kor naar Line og jeg kommer gaaende ind i landsbyen. Boernene er altid glade for at se os, og hiver, traekker og skubber hinanden for at komme til endten at sidde paa skoedet eller bare lege. Vi er meget populaere og det er fedt! Vi elsker at komme ude i landsbyen og at vaere sammen med boernene, men vi er dog blevet enige om, Line og jeg at det er meningsloest at undervise dem i engelsk foer de kan skrive, laese og forstaa hindi. Derfor har vi besluttet os for, at lave andre ting med boernene og hjaelpe med de mere praktiske ting, som fx at bygge en skole i Biriyakheri, som er en af de andre landsbyer. Det nytter heller ikke noget, at naar vi ikke er der (hvilket vi nogen gange ikke er) saa bliver vores 'regler" ikke gennemfoert. Fx en ting som tandboerstning. Det bliver kun gjort naar vi siger det. Den laerer der er der goer det ikke af sig selv. Hun beder heller ikke boernene om, at vaske haender efter toiletbesoeg, Disse to ting er noget, som Line og jeg har brugt meget tid og energi paa skulle goeres HVER DAG fordi, at det er vigtigt for os, at boernene ved, at det er personlig hygiegne er vigtigt for ikke at blive syg. Derfor er nogen gange helt opgivnde naar vi kommer hjem fra arbejde, fordi det er saa frustrerende for os, at tingene kun bliver gjort naar vi er der.
Det haaber vi selvfoelgelig at kunne lave om paa!

I fredags havde vi sports dag med boerne fra Jahrel (Min og Lines landsby) mod Chandiyakheri, som er de engelske volotoeres landsby. Aftenen foer havde vi lavet flag og fundet et banner frem, som vi havde med. Boernene elskede det, og synes det var helt vildt sjovt, at kaempe mod hinanden. Vi fik havde 5 dicipliner de skulle igennem: loeb, saekkeloeb, aeg paa ske loeb, 3-bens loeb og trilleboer, foer vi kunne finde vinder landsbyen. Det blev desvaerre Chandiyakheri der loeb med sejern, men heldigvis er vores boern i Jahrel meget soedere :) haha. Og de tog nederlaget med oprejst pande og sang hele den 3 km vej tilbage til Jahrel. Det var en dejlig oplevelse for dem og for os! Paa fredag har vi saa health day, hvor alle boernene skal i bad, have redt haar og klippet negle. Det glaeder vi os til.

Den foerste gange vi var ude og se Jahrel tog en lille pige min opmaerksomhed, fordi hun stod med et lille spaedbarn paa armen mens hun hoppede og dansede. Lige pludselig holdt hun barnet ud fra sig og saa tissede det. DETTE SKAL OG MAA JEG LAERER! Hvordan i alverden faar man en baby paa en maaned til at tisse paa "komando"? Jeg kan fortaelle jer saa meget, at jeg ikke ved det og nok heller aldrig finder ud af det. I sidste uge fik jeg saa dette lille barn stukket i armene, fordi moren ikke lige orkede at tage sig af hende. Men vi underviste gik jeg saa rundt med hende paa armen da boernene vi underviste begyndte at grine helt vildt. Jeg proevede at tysse paa dem, men det gik hurtigt op for mig, at det var fordi det lille barn lige havde vaeret saa venlig at tisse ned af mig. Fedt! Jeg gik herefter ud i landsbyen for at finde barnets mor saa hun selv kunne tage sig af sit barn, men hun var ikke at se nogen steder. Saa jeg maatte gaa tilbage igen. Jeg satte mig paa et taeppe med hende, stak en lillefinger i munden paa hende (hun var sulten, men ingen mor) og foer jeg vidste af det var hun faldet i soevn i skoedet af mig. Det var hyggeligt.

I weekenden har vi vaeret i Bundi og Kota - to naerliggende byer. Vi har virkelig nydt at vaere lidt vaek fra campen og den lidt kedelige by vi bor i. Hele loerdagen brugte vi paa at gaa rundt i Bundi og kigge paa templer og butikker. Vi "kom ogsaa til' at tage en lille hundehvalp med os hjem (lang historie). Soendag morgen tog vi saa videre til Kota med den lokale bus, som var ved at falde fra hinanden. I Kota havde vi paa vejen til Bundi (man koerer igennem Kota for at komme til Bundi) set, at der laa et city mall og en Mc donalds (tror i lige vi var glade?). I dette city mall tilbragte vi saa en del timer med at spankulere rundt, kigge paa butikker og selvfoelgelig spise MC-D! YES! Paa Mc-d fik vi en rundvisning i koekkenet af en soed ung mand. Han gjorder meget ud af at vise os hvordan det hele fungerede - vi fik lov til at se hvordan en isterning beholder saa ud og hvordan man toaster burgerbollerne (WOW). Hvis man gerne vil vaere kendt, eller i hvert fald foele sig kendt, saa skal man bare tage et smut til Indien. I gennemsnit har du 5 indere der foelger efter dig, vinker, siger hej, stirre, vil have autografer, vil have billeder, snakker om dig, griner og ser overraskede ud. Det er meget maerkeligt. Til tider er det utroligt morsomt, og Line og jeg har virkelig grint meget over det. Men naar man er i daarligt humoer og bare gerne vaere sig selv har man lyst til at pande dem en eller raabe grimme ting efter dem. Det goer jeg selvfoelgelig ikke, men man kan nemt blive fristet.

Jeg haaber at i alle har det godt derhjemme, jeg er nu begyndt at savne jer lidt :)

Mange tanker fra Indien