Som de fleste nok allerede har regnet ud, er vi kommet til Ugandas land. Vi ramte Entebbe tirsdag omkring kl. 13. Her blev vi hentet af tre skønne mænd. Marvin, onkel Ian og Adam. Der blev uddelt kram og vi fik sågar en buket blomster af de høflige unge mænd. De var kommet i bil, så vi var så heldige at blive kørt hele vejen til Mubende. Vi havde et stop ved Viktoriasøen inden vi i Kampala fik købt lidt frokost, bestående af Rolex, samt hævet lidt penge. I Mubende var alle hjemme. Sheeba, Myres, Yombo, Philip, de to nye workerer William og Melanie. Det var så dejligt at se dem alle sammen igen og det var heldigvis tydeligt gengældt. Det er kommet en ny hund til flokken, så nu består the wolfpack af 4 hylende beskyttere. Vi fik "vores" gamle værelse, så meget hurtigt var alting jo som det plejede at være - som for halvandet år siden. Vi ramte Mubende ca. Kl 19, så da vi var blevet installeret passede det jo med kaffen. Efter aftensmaden kl 21 gav vi Sheeba den kalender vi har lavet hjemmefra med billeder fra sidst og vi viste det slideshow vi har lavet over Danmark, der hvor vi kommer fra, vore familier og andet. Vi gik tidligt i seng, godt trætte.

Vi har indtil nu været med til to contribution meetings. Møderne har været iforhold til Marvins graduation party. Han er nyligt blevet uddannet journalist og d. 9. november skal der holdes fest. Derfor holdes der møder, hvor alle donerer penge eller ideer til lejligheden og til sidst er festen dækket. På den måde er der ingen, der står med udgifterne til en hele fest og man viser, at man er afhængig af andres hjælp. Ud over Marvins fest er vi også inviteret til to andre hhv, den 2. og den 3. november.

Vi har været afsted et par gange eller flere for at se om den lokale sportsbar "Good times" stadig står - og det gør den. Her har vi også mødt tidligere kollegaer fra hospitalet. Meget hyggeligt, at de stadig kan huske en :) Dagen efter vores gensyn med baren havde Sheeba lavet omelet, grønsager, frugt og kaffe til morgenmad, Hun forkæler os og mente bestemt, at vi trængte til en god gang morgenmad. Efter frokost kørte vi til farmen. På vej til farmen kørte vi på William road. Den er opkaldt efter bedstefar William. Den blev gjort i stand fordi præsidenten jo lige skulle med til begravelsen. Det forholder sig nemlig sådan at Janet, the first lady, er James' kusine (drengenes far).

På vej til farmen kommer vi forbi flere små landsbyer og det er sådan "rigtig afrikansk" at se på. Små lerhytter, hvor vand i huset og elektricitet er en by i Rusland. Drengene grinte ihvertfald da vi spurgte ind til det. På farmen fik vi begge lov til at udpege en ko. Så nu render der et par glade køer rundt med navnene Julie og Christina. Sikke en ære. Dem skal vi altså ud og besøge igen inden vi forlader Uganda. Det er simpelthen så fantastisk at være på farmtur. Vi mødte fætter Gerard, hvis farm ligger lige ved siden af. Her fik vi inviteret os selv på kaffe (hvilket vi efterhånden er blevet rimelig gode til). Der er en så fantastisk udsigt. Et bjerglandskab, grønt, frodigt og utrolig beroligende og dragende at kigge på. Mens vi var der trak det op til regn og mens vi sad der og nød vores varme drik begyndte det at buldre og lyne i det fjerne. Se, dét er hyggeligt!

Vi har været på en vandretur op til Nakayima (træet på toppen af den bakke vi bor på). Det tager en lille time at komme derop og derfra er der også en fantastisk udsigt ud over Mubende. Der ligger et ufærdigt, forladt hus på toppen og det er nu næsten tradition at have vand/sodavand og kiks med til toppen. Vel nede fra toppen havde vi aftalt film aften med Myres og Yombo. Dog gik al strømmen, men så var vi så heldige at have Julies iPad, så der kunne vi sagtens mase os ned foran med en god gang popcorn.

Søndag lavede Julie og jeg klassikeren. Vi skulle i kirke og vi havde spurgt drengene, hvornår vi skulle afsted. Det starter kl. 9 fik vi at vide. Derfor skulle vi være klar til at gå kl. 08.30. Vi fik drengene til at love, at det var European time og ikke African time. Dog var vi to piger selvfølgelig de eneste, der var klar i tøjet og havde spist da klokken blev halv ni. Klokken 10.15 kørte vi så hjemmefra og mod en gudstjeneste i landsbyen (og ikke den, der først var annonceret). Ved denne gudstjeneste kom Biskoppen nemlig og det ville vi da gerne opleve. Der var så mange mennesker og der blev kigget godt og grundigt, da de to blege med familie kom lidt inde i gudstjenesten. Den blev holdt udenfor og her var det opstillet stole bænke og borde under en masse presenninger. Der var besøg af en hvis præst fra Boston og vi kunne godt fornemme, at der blev snakket lidt. Nogle mente, at vi måtte være med ham, men der måtte mor Sheeba lige gøre det klart, at vi altså var en del af hendes familie. Vi blev hilst velkommen flere gange og de sagde, at de værdsatte vores tilstedeværelse. Efter tre timer havde vi godt ondt i bagdelen og vi blev nok lidt redet af gongongen, da det pludselig begyndte at regne voldsomt. I løbet af ikke så lang tid var hele familien samlet i bilen og turen gik hjem igen. Det var vores første uge i Uganda.

Uge to har bl.a. indholdt en tur på marked. Der var Farmers exhibition og vi havde selvfølgelig en bod, hvor vi solgte yoghurt som familien selv laver. Der var stor interesse, muligvis også fordi der var blege i boden. På den ene siden af vores bod var naboerne høns og på den anden side geder, så der stod vi rigtig og hyggede. Ved udstillingen mødte vi selvsagt mange fra byen og dermed en hel del, der kommer til Marvins graduation party. Så vi begynder da at kende lidt af de 300, der pt kommer. Vi mødte også en lærer, der underviser på skolen ved barakkerne. Han spurgte, om ikke vi ville komme der og fortælle lidt om Danmark og vores uddannelse. Vi aftalte, at vi ville komme torsdag og sådan blev det.

Torsdag kl, 15 befandt vi os på skolen. Vi havde forberedt os med facts og historie, da vi havde fået indtrykket af, at vi kunne lave en stor gennemgang. Vi skulle snakke til ca. 200 elever, dog fandt vi ud af, at det var i klasselokalerne. Vi fik derfor lov til at fyre den samme smører af og svare på nogenlunde de samme spørgsmål 5 gange. Eleverne var dog meget interesserede, så tiden gik hurtigt. Det var dog varmt og lidt trykkende i lokalerne, så da vi små to timer senere var færdige i lokalerne, var det dejligt, at vi gik ud og tog de resterende spørgsmål i skyggen under et træ. Hjemme igen var Morris kommet fra Kampala (Sheebas anden ældste søn). Da det var torsdag skulle vi selvfølgelig på bar og denne gang fik Myres og Yombo lov til at tage med. Vi var derfor alle fire af Sheebas drenge plus de to piger. Det var simpelthen så hyggeligt. Onkel Enoch var også at finde på baren og der blev danset hele aftenen indtil vi lige afsluttede det hele med en Rolex (bedre end McD) og tog hjem.

Fredags gik turen til Kampala. Marvin, Julie og Christina med en Matatu og så kurs mod storbyen. En regntæt bil med støddæmpere var IKKE det vi befandt os i, så efter 3 timer trængte vi til at komme ud. Vi fandt hurtigt det hotel vi boede på sidst, kastet vores ting ind på et værelse og kom ned for at spise frokost. Der ligger heldigvis en rigtig fin restaurant lige nedenunder, med god afrikansk mad, så det var jo ingen sag.

Senere kom fætter Don og han kørte os rundt til hvor vi nu ville. På den måde får man hurtigt set og oplevet de fede steder i Kampala. Marvin kender simpelthen så mange mennesker, så andet sted vi var hang vi jo selvfølgelig ud med ham, der ejer stedet. Der var så god stemning og herlig musik (dog ingen ledige siddepladser), så vi fik hurtigt arrangeret, at vi på onsdag skal derhen igen og at vi så har et bord til minimum 10 mennesker. Det skal nemlig fejres at Kristine og Christina rammer Uganda tirsdag.