Profile
Blog
Photos
Videos
Nu da der kun er meget få dage tilbage kan vi jo lige opsumerer alle vores vilde adventureoplevelser. Vi har haft nogle travle weekends ind imellem må man sige, men det har været nødvendigt med kun 2 måneder i et land, der byder på SÅ meget mere, end det vi har set.
River rafting på Nilen:
4. weekend vi var her, havde nogle af de andre danske voluntørere arrangeret en tur til Jinja og havde inviteret os med. Vi mødtes i Kampala og tog alle 8 til Jinja. Jinja er byen hvor Nilens udspring finder sted - dette kan man imidlertid ikke se, da regeringen har valgt, at lige netop dette sted skal bruges til at lave strøm. Vi blev indlogeret på Adrifts camp og gik tidligt i seng, da vi var trætte og skulle være friske til dagen efter. Dagen efter var der tre af pigerne, der valgte at springe bungi. Christina har prøvet det før og Julie var en kylling. Efter de havde sprunget skulle vi rafte. Vi startede med en "solid" morgenmad bestående af et friturestegt æg og en pølse. Vi var 7, der skulle rafte og havde en "guide" med i båden. Vi begav os af sted og kom ca. over 8-10 rapids (level 4-5, hvor 6 er det højeste). Det var mega fedt og vi formåede, ikke at flippe en eneste gang. Derimod var vi the rescue boat når alle andre flippede. Vi var på vandet i 6 timer og var godt møre da vi kom op på land. Her var der dog virkelig lækker mad, som vi nød med en kold pils. Gik tidligt i seng og tog mod Mubende dagen efter.
Safari:
Safari er noget man bliver nødt til at opleve når man er i Afrikas land. Derfor tog vi, torsdag efter praktikken, til Kampala, for fredag morgen at tage til Murchinson falls. Vi var kun tre, der skulle af sted. Julie og Christina, samt en fyr fra Japan (der for resten havde backpacket de sidste 4 år!!). Vi havde dog en driver og en guide med os, så i alt var vi 5 afsted. Der var lang vej, til hvor safarien den efterfølgende dag skulle finde sted, men vi gjorde en del stops undervejs. Første stop var ved en Rhino park. Mens vi sad og spiste frokost, kom der en masse biler. Den ene bil havde en krokodille på ladet. Det var en ordentlig fætter. De ville slippe den løs igen, et andet sted, da den her spiste geder og børn, som de sagde. Efter frokosten tog de tre turister med en ranger ud for at finde næsehornene. De blev hurtigt sporet, da der bliver holdt opsyn med dem 24 -7 grundet krybskytteri. Sådan et næsehorn er sørme da også et stort dyr! Vi kom helt tæt på dem, ca. 10 meter fra dem og fik derfor nogle gode billeder. Det var en lille familie, far Kaleo, mor Bella og datter Donna. De lå bare og slappede af, så vi stod bare og observerede dem. Vi fik at vide, at hvis de blev aggressive, så skulle vi "bare" kravle op i et træ. Det var meget morsomt på flere punkter. 1. så skulle vi lige forvandle os til aber på kort tid. 2. De træer vi var omgivet af var jo bare små grene, som ville knække sammen, hvis vi bare overvejede at begynde at klatre i dem. Heldigvis forholdt dyrene sig i ro, så efter tyve minutters tid, kunne vi roligt gå tilbage til bilen igen.
Turen gik nu videre til Karuma falls. På vejen fra bilen og ned til vandfladet fortalte vores guide os om Kony og de skrækkelige ting han har gjort. Hun fortalte, at man kan finde folk uden ben og læber grundet hans hærgen. Folk kunne blive spurgt om, hvorvidt de var trætte. Hvis de svarede ja, kunne han hugge benene af dem og så kunne de jo blive siddende der og slappe af. Ligeledes, hvis folk grinte på tider han fandt upassende, kunne han skære læberne af dem, for så kunne de jo grine for altid! Hun fortalte også, at han stod bag, at en hel nonne skole blev nedbrændt, nonnerne voldtaget og både elever og nonner slået ihjel. Der var en bro fra den side af vandfaldet vi var på og over til den anden side. Det var dog ikke tilladt at tage billeder af broen, da man var bange for, at Kony ville få fat i dem og derved finde vej over på den anden side (det var nemlig grundet mangel af viden om broen, der havde holdt Kony væk, da den bro var det eneste, der forbandt syd Uganda med det centrale Uganda). Det er skrækkeligt at tænke på, at den mand stadig lever den dag i dag.
Oven på de historier kørte vi videre og fandt vores lodge, hvor vi skulle overnatte. Den var simpelthen så hyggelig. Vi blev indlogeret i et stort telt, hvor man kunne stå oprejst og der var placeret 4 senge. Om aftenen, efter 3 en helt fantastisk 3 retters menu, blev der lavet camp fire og vi sad der og fortalte hinanden historier og nød ilden. Det skal lige fortælles, at vi have tænkt på lidt guf til turen i form af vingummi. Desværre var det så varmt, at vores vingummibamser meget hurtigt forvandlede sig til én vingummibamse! Æv bæv og alt det der!
Næste morgen efter en rigtig god morgenmad kørte vi ind i nationalparken (som vi havde overnattet lige ved siden af). Vi tilbragte 5 timer i nationalparken og vi så så mange flotte dyr. Vi så utrolig mange giraffer, elefanter, bøfler, fugle, antiloper, vortesvin (Hej Pumba), Ugandas nationalfugl (som også findes i deres flag), flodheste og løver. Løverne fandt vi i et buskads og kom helt tæt på (ca. 4 meter). Det var en doven løvinde, som ikke engang prøvede at få sig et ekstra måltid. Safarien var rigtig vellykke og hver gang vi fandt et nyt dyr, var det uden tvivl ynglings dyret. Vi stoppede uden for parken og fik en rigtig god frokost inden vi skulle på en båd og på en 2 timers sejltur. Her så vi en masse dyr fra søsiden: elefanter, bøfler, aber, flodheste, en helt masse fugle og krokodiller. Det var en virkelig hyggelig tur og til sidst, da vi nåede til Murchinson falls, selve vandfaldet, blev vi tre smidt af både og skulle nu trekke op til toppen af vandfaldet. Det var en virkelig varm, men utrolig flot tur. På toppen af vandfaldet ventede vores driver og guide og vi kørte nu til det sted, hvor vi skulle overnatte. Efter en meget tiltrængt bad, fik vi aftensmad og ikke så meget senere gik vi i seng. Om natten vågnede Christina dog ved noget puslen. Lidt nervøs for at tænde lyset undersøgte hun lige om Julie sov. "Julie! Sover du?". Det gjorde hun sjovt nok ikke. Pandelampen blev tændt og på trods af en del poser, sad der nu en lille mus og kiggede op på os, godt i gang med en snickers. Musen blev dog møg bange og pilede over gulvet. Næsten lige så hurtigt pilede Julie over i Christinas seng og sådan sov vi de næste 3 timer.
Den følgende morgen skulle vi på Chimp trekking. Vi vandrede i alt4 timer, men uden meget held. Vi så tre chimpanser på hele turen. Det var super ærgerligt. De havde opholdt sig i et bestemt område i en lille uges tid, men havde så netop bestemt sig for at smutte videre den dag vi ville opleve dem. Dog skal de siges, at turen var super flot. Skoven var så eventyrlig at vandre rundt i.
Efter frokost hoppede vi ind i bilen og begav os nu de små 5 timer tilbage af mod Kampala. Da vi nåede byen var rumperne efterhånden lige til tryksår, men vi kunne godt droppe af have ondt af os selv, da vi tog direkte med den næste bus og de små tre timer hjem til Mubende. Det var dog de værste tre timer, i bus, vi længe har prøvet. Vi havde fået sæderne lige over hjulene og vi lettede en del, hver gang vi passerede en humpel - hvilket var mange gange. Dertil kom, at vi så en af de mange dårlige soap serier hele vejen hjem, skruet op på MAX! Det var ganske forfærdeligt. Lykkeligt ude af bussen i Mubende, blev vi så modtaget af en skønt klask i rumpen begge to og hele vejen hjem fik vi gode tilbud. Vi grinte dog bare af folk og så var den ikke længere. Trætte, sultne og svedige ankom vi til huset, som selvfølgelig var fyldt med gæster og vi måtte pænt rundt og hilse på.
Vi sov super godt den nat oven på en rigtigt, rigtig god og hyggelig weekend!
Gorilla trek i Bwindi:
Så skulle vi igen på weekend tur. Vi tog til Kampala torsdag, da vi skulle meget tidligt op fredag, som i kl. 5! På trods af, at vi havde fortalt dem på hotellet af vi skulle nå en bus kl. 5.30 var porten lukket og låst da vi kom ned. Der var tremmer for og en fed hængelås. Vi ledte efter en udgang og kom ud i en baggård, som var lige så aflåst. Der var én mulighed for at komme ud. Vi måtte kravle over en port, hvor der var pikke på toppen. Da en af os endelig sad på husmuren, var problemet bare, at der ikke var noget at hoppe ned på, på den anden side. Heldigvis kom der en skikkelse i mørket som blev kaldt hen til os. Efter utallige instrukser blev to trækasser stablet oven på hinanden og man kunne komme ned på den anden side. Da vi begge var ovre gik turen i rask tempo ned mod busstationen. På vores vej, gennem den alt for ulækre gyde vi var havnet i og ned mod stationen mødte vi ludere, folk på vej hjem fra byen, folk der sov på gaden og mange andre - spændende.
Busturen fra Kampala til Kisoro helt nede ved grænsen til Rwanda, var lang. Det tog ca. 9 timer og med den "gode" infrastruktur Uganda er velsignet med, fløj man nogle gange lidt rundt, samtidig med, at de sidst 70km næsten var ren bjergkørsel. Vi nåede endelig frem og her blev vi hentet af Emma (Emmanuel), som kørte os de sidste 36 km (hvilket tog 1 ½ time), til, hvor vi skulle overnatte. Vi ankom, noget trætte, lidt over seks. Her blev vi heldigvis mødt af et rigtig lækkert sted. Der var lækre værelser, en skøn udsigt og lækker mad (men vi spiser jo også alt). Efter vores 3 retters menu gik vi i seng. Vi fik heldigvis en varmepude med, da Bwindi er meget koldere end Mubende og Kampala. Det hed lange bukser, trøjer og sko.
Næste morgen stod vi op lidt i seks, da vi kl. 7 skulle køres hen til, hvor trekken skulle starte. Det var en virkelig smuk køretur og tågen lå helt tungt og snoede sig om alle bjergene og dalene. Vi var en gruppe på 8 personer, der skulle trekke efter Nshongi gruppen. Vi begav os af sted. Julie og Christina insisterede på, at vi sagtens selv kunne bære vores tasker og bestemt ikke havde brug for en porter til at gøre det for os. De 6 andre valgte porter løsningen. Vi var dog glade for vores valg, da vi efter ca. en halv times vandring fandt gruppen. Det var en gruppe på i alt 23 gorillaer. Det var en helt fantastisk oplevelse. Vi kom så tæt på dem og de forholdte sig helt i ro. Kun en enkelt gang fik vi et brøl at høre fra en af de store Silverbacks, da rangeren lige skulle drille den. Vi havde en time med gorillaerne. Vi så både et par stykker af de helt store hanner, hunnerne og en del helt små unger. Det var fascinerende når de kom tæt på, for hold op hvor er det et stort dyr. Man måtte nogle gange lige knibe sig i armen for at forstå, at man var så meget "into the wild". Man havde sådan lyst til at kramme de store dyr, der bare så så bløde ud. Dog havde de en ikke så charmerende side. De fes hele tiden! Vi ved godt at sådan et dyr spiser en hel masse hver dag, så der skal selvfølgelig også være plads til det, men alligevel.
På vej hjem til lodgen blev der ikke sagt så meget. Tror oplevelsen blev ny og genoplevet flere gange. Eftermiddagen bød på en gåtur i området. En af dem, der arbejdede på lodgen, Everest, viste os byen og et helt fantastisk view point, som han kaldte "top of the world". Her kunne man se vulkanerne, som hørte til både Uganda, Congo og Rwanda. Vi stod kun 5 km fra begge grænser. Senere dansede og sang børnene i landsbyen for os. De havde øvet sig og skulle næste weekend vise det hele for deres forældre. Det var Everest, der stod bag projektet. Han gjorde det for at engagere de unge og sørge for, at de ikke bare hang på gaden, men også for at sætte fokus på female education, da den ofte er ikke-eksisterende. De syede og flettede tøj og kurve, som de solgte. Pengene gik til at købe flere bøger til deres bibliotek. Det var rigtig fedt og alle gik rigtigt meget op i det.
Næste dag havde vi atter en lang bustur foran os. Vi kørte fra lodgen, efter morgenmad, kl. 5 (hvilket simpelthen er for tidligt). Vi kom på bussen og kørte de ca. 9 timer tilbage til Kampala. Der var desværre ikke særlig meget mulighed for at tage sig en lille lur, da vejene, som tidligere beskrevet, ikke helt tillod det.
Vi var dog begge meget enige om, at det var alle pengene og de mange transport timer værd, at have fået den oplevelse. Det var virkelig fantastisk og alle, der har mulighed for det skal virkelig benytte sig af det.
- comments
Lene Jensen Kanon oplevelser. Hvor er det bare godt I har haft mulighed for at få det med også. Det lyder somom det næsten har været lidt for spændende indimellem. Der er meget der skal "fordøjes" bagefter. Rigtig flotte fotos I har taget på turene. Det er virkelig fantastisk.