Profile
Blog
Photos
Videos
.. For manglen på opdatering herfra! Der har simpelthen været så meget, og jeg er lidt bange for, at jeg ikke får det hele med, men jeg skal gøre mit bedste (-:
Siden sidst har jeg jo haft fødselsdag, hvilket var en helt igennem perfekt dag! Den startede med flotte gaver og morgenmad ved Wellington Point, vejret var helt perfekt, og vi brugte egentlig bare det meste af dagen på afslapning og på at forberede aftenen; Jamie og Bianca holdt nemlig en fest for mig :) Det var en rigtig dejlig aften og nat, og jeg kan med sikkerhed slå fast, at jeg blev fejret med manér selvom jeg ikke var hjemme hos jer gutter. Lidt underligt ikke at holde fødselsdag med simon, men et Skype-opkald om morgenen fra mor og simon der sang for mig hjalp gevaldigt! Det er sjovt som folk hernede bare "dropper forbi"; der var en del mennesker til festen, som jeg aldrig havde mødt før, men det gjorde det kun sjovere! Tusind tak til alle jer derhjemme, der tænkte på mig (-:
Påskeferien er blevet brugt meget perfekt med ture til Gold Coast, Byron Bay (det østligste punkt på fastlandet), regnskove og ikke mindst Stradbroke Island! Vi var på Straddie i 5 dage sammen med Luke og Leah +deres 3 børn (!!) og det var virkelig det smukkeste, mest fredfyldte sted - vi havde lejet et hus, der lå nærmest på stranden. Min første morgen der blev kick-startet med min første koala, og delfinerne der jo også lige rundt LIGE udenfor terrassen - jeg kan slet ikke forklare jer, hvor unikt det sted er. Jeg håndfodrede de vilde delfiner hver eftermiddag, og jeg rørte 3 af dem! YESSSSSSSSSS, det var for vildt! derudover var der selvfølgelig også nogle hajer, men dem undgik vi uden problemer. :) Alt i alt var det en virkelig lækker tur med en masse afslapning, leg, bål, skumfiduser, påskeæg, besøg af påskeharen, fodbold (!!!!!) og øl ;)
Påskeferien er faktisk ikke slut endnu - de har over 2 ugers fri og starter igen i morgen, mandag. Det vil sige alle de andre gør; Claudia har fri, for vi skal i Australian Zoo for at fejre Frankie's 2-års fødselsdag! Jeg glæder mig helt vildt, og mine forventninger er tårnhøje! Det er vildt hvor meget han udvikler sig og vokser - han snakker konstant, og er også blevet virkelig godt til at sammensætte hele sætninger, hvilket unægteligt gør det en del lettere at forstå hans historier og spørgsmål (-;
Alt i alt har jeg det stadigvæk fantastisk, og jeg nyder hvert eneste sekund, jeg har her. Faktisk så meget at jeg har valgt at bliver her til starten af oktober (-:
Det er lidt svært for mig at forklare det hele detaljeret, for det er jo "bare" min hverdag, jeg skriver om, så det er lidt svært at opdele hvad I vil synes er interessant at læse om. I hvert fald skal jeg nok prøve at skrive lidt oftere, så er det også lettere for mig selv at holde styr på dagene, der ellers ret så let flyder sammen!
tusind knus, tanker og smil!!
- comments