Nu jeg er igang kan jeg jo lige starte med meget kort at fortælle om mine to uger hernede. Allerede to uger; det er for vildt!
For mig var det helt perfekt at Oswald (stormen) kom på besøg, for det betød, at jeg havde god tid til at vende mig til klimaet, komme af med jet-lag og få sovet ud, alt dette uden at gå glip af nogen solskinstimer og dermed forbrændinger (-; Vi brugte de første dage på at køre rundt i Birkdale, forstaden vi bor i, så jeg havde en lille ide om, hvor de forskellige ting var; det tager sin tid at lære, men jeg kan finde til stranden og supermarkedet, så det hele skal nok gå (-; Den gamle aupair, Jana, viste mig også lidt rundt, og introducerede mig til en gruppe af piger, hun gik med - dette includerede min veninde hjemmefra, Katrine, der bor og arbejder hos en familie 5 min. fra mig - helt perfekt med lidt velkendt midt i alt det nye! Stille og roligt vænnede børnene sig til mig og omvendt. Claudia og jeg snakkede rigtig godt fra starten; Frankie skulle lige se mig an, forståeligt nok - "hvem er den blegfis, og hvad laver hun i mit hus hele tiden?" Jana rejse mandag den 28., og det gjorde alt en smule lettere. Jeg gik med lidt dårlig samvittighed, fordi hun var ked af at skulle rejse, men samtidig var jeg jo også nødt til at markere en smule, så det var en svær balancegang - fandt hurtigt rutinerne og vanerne efter hun rejste. Fx er der ikke nogen, der sætter sine ting i opvaskeren; det er da lettere og mere tidsbesparende bare at sætte det i vasken? haha, ret anderledes end derhjemme! (Nette... ;)) En anden ting er måltiderne; de er der ikke... Man spiser bare, når man er sulten - muts, du ville gå til; umuligt at holde et køkken bare nogenlunde ryddeligt og rent. haha, det er sjovt at prøve!
Fredag d. 1/2 var jeg sammen med de andre aupairs i byen - vi var 8, og det var rigtig sjovt! Vi drak Goon (billig (!) hvidvin), hvilket forkortede min aften betydeligt - og også lørdag :D

Søndag var jeg med Jamie, børnene og Katrine på Stradbroke Island. Vi kørte til færgen tidligt, så vi havde hele dagen - Jamie havde valgt at tage bilen i stedet for at sejle selv, for så ville han lave en ægte turist-dag for Katrine og jeg, det var virkelig sødt af ham, og han kender øen ud og ind, så vi havde privat guide. Straddie er kendt som værende et af de smukkeste steder i Australien, og et "must see"! pga. Oswald var vandet ret oprørt, så helt klart og blåt var vandet ikke, men stadig utrolig smukt! Vi kørte på de kridhvide strande, og derfra op igennem bushen. Her var der disse ferskvandssøer, de var simpelthen utrolige - ikke mindst fordi de lå så uforstyrret. for at komme rundt i bushen kørte vi på grusveje. Eller.. faktisk bare stier mellem træerne. Fordi terrænet er ujævnt var der mange såkaldte "pit holes" - altså, vandhuller - som vi jo var nødt til at komme igennem for at komme op til hovedvejen. Det var nemlig blevet højvande, så stranden var et no-go. Det var for sygt! Jamie fik mig til at køre i 20 min. ca. (aner ikke hvordan), og det var fuldstændig vildt! Alt for sjovt og grænseoverskridende med vand næsten op til vinduet, når vi lige inden havde set en slange og et slags krybdyr kravle i den lækre pool..... Der er ret så meget vildmand over Jamie, så vi vidste jo, at han havde styr på det! - næsten i hvert fald.
Vi fik en lækker frokost, lå på stranden, og kørte så hen til en campingplads, familien ofte er på. Det var så smukt! Det er her, jeg skal se og fodre vilde delfiner - de var der nemlig ikke den dag, da vi kom for tidligt. Alt i alt en helt fantastisk dag, en masse vilde oplevelser, og helt sikkert noget, jeg glæder mig til at gøre igen!

Folket i Australien er lige præcis så søde og rare, som alle siger. De er så super hjælpsomme, og man skal ikke stå alene og vente i mange sekunder, før man får tilbudt hjælp; unge som gamle; imponerende, må jeg sige!

Håber, I får noget ud af at læse disse indlæg, ellers må I lige prikke til mig.

Knus & tanker