Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
Det er længe siden at Muslimerne gik over til deres nye år (I September en gang) og det mærkede vi ikke noget til og nu er det vores tur, os med den mest udbredte kalender i verden. Den der foreskriver et skift i årstal dagen efter 3112; det afstedkommer automatisk en reflektion over hvad der egentlig skete i dette år som er ved at være udløbet; på alle planer.
Så det vil jeg også gøre....men egentlig starte med at referere til min sidste blog hvor jeg skrev om mine observationer på Døde Dæk. Hvorfor er det sådan at når du ønsker at det ikke er dig der en dag står i vejkanten og rusker i møtrikkerne for at skifte et punkteret dæk, så bliver det dig.
JEG ØNSKER HERMED AT JEG IKKE VINDER I KLASSELOTTERIET ELLER LOTTO. HOLD OP MED DET. JEG VINDER ALDRIG NOGET
Nå, så er den sendt afsted...
Det skete for os en lørdag på vej hjem fra Dhahran. Børnecontaineren var fuldt lastet med børneting da vi fik en flad....ikke noget dramatik i det og heldigt at vi den dag kørte hjem i dagslys. Og guess what; jeg havde 14 dage før tænkt "måske du en dag lige skulle tjekke ud hvordan det skal gøres på denne amerikanske bil..."
Det er åbenbart mit kharma i dette liv...jamen det ønske skal du da have opfyldt..på den hårde måde... så der vi stod. Efter at have kørt fem km på flad ring; du stopper ikke i nødsporet hernede, det gør du bare ikke. Slut. Så vi trillede indtil vi kunne komme væk fra Fomula 1 banen live, dermed lidt mere ro i sindet når nu jeg skulle igang med første lektion i at skifte et dæk på en Ford Expedition.
Sporten kort; det gik fint og ikke mindst med moralsk opbakning fra min hustru...hvor jeg dog ELSKER den kvinde. Sommetider ringer jeg bare hjem fra arbejdet for at høre hendes stemme, høre hendes em af positivitet i hendes stemme, bare høre... når jeg har travlt på arbejdet eller bare savner..så ringer jeg.
Nå, dæk skiftet, dæk købt samme aften (drengene elsker at tage med ud i Medinaen til min dækmand og nu ved jeg how to do hvis det skulle ske igen.
For nu at det ikke skal blive en langhåret mail (lidt men godt ikk'?) lige lidt reflektioner om året der gik.
Februar bød på en trist tur nordpå til hjemlandet for at begrave min lillebror. Savner ham vildt og skal stadig bruge en del energi på at forlige mig med tanken om at han ikke er her fysisk mere. Steen's corner hjemme i vores hus bliver besøgt hyppigt i denne tid. Og Da og jeg sidder foran vores Buddha og sender tanker ud til ham.
August bød på hæsblæsende dage igen i DK med fejring af ældste datter og fætter kusine fest samt forkælelses ophold hos Ruth og far. Derfra til Thailand og hente Da og børnene hjem til Saudi igen efter 2 måneders ferie. Hjem til Saudi uden mormor; det har været en udfordring ikke at have kan jeg godt afsløre og vi smiler stadig, Da er den største bidragsyder til at holde humøret oppe vil jeg gerne indrømme. Ulve timerne som begreb, giver nu mening for mig. Men som jeg skrev; vi smiler stadig og føler os heldige med de tre rødder omkring os.
Lidt om dem hver især:
Aisha er nu snart 9 måneder og er smuk som nogen synes vi jo som forældre. Kan sige at et mix mellem Europæiske og Asiasiske gener ikke er helt værst. Hun udvikler sig efter bogen og er tæt på at kunne kravle nu. Hun er en meget mild og nem baby og har lige så nemt til smil som sin mor. Keep it up Aisha...bliv endelig ved.
Vilhelm; er startet i skole og klarer sig over forventning. Vi er så lykkelige for at det er gået sådan og at skolen nu har accepteret ham som værende egnet til at deltage i PK3. Første Trimester Report indeholdt tilbagemeldinger om at han klare sig aldersvarende og nogle gange bedre end hans klassekammerater. Han forstår alt på engelsk nu og er begydt at have et ordforråd på engelsk. Det er så godt og virkelig en god oplevelse at se den lille purk gebærde sig i skolen. Vi takker universets kraft for at han han tappe af denne.
Victor; klarer sig også rigtigt godt i skolen og taler nu flydende engelsk med amerikansk accent med det ordforråd han besidder. Han har sprogøre, så han opfanger hurtigt og er begyndt at korrigere sin mor når hun ikke udtaler korrekt. Og Da siger at når hun taler Thai med ham, så taler han nu Thai med amerikansk accent!! Hold op det er grineren. Victor er utrolig videbegærlig og har en forbavsende evne for detaljer, så det bliver spændende hvad han bliver til. Lige nu vil han være Scientist, tænk det kom han hjem og sagde en dag efter at de havde haft naturteknik som projekt i en uge. Jo-jo...han er ved at blive en stor dreng.
Fælles for de to knægte er, at de elsker Aisha ubegrænset, leger med hende, passer på hende og fortæller Da hvis hun græder efter at være vågnet fra sin lur. Vilhelm synes at være passeret sin jalousi periode og Aisha elsker at lege med ham på aktivitets måtten vi har i stuen.
Det var ungerne; os forældre? Vi er godt udfordret og overlever på positivitet og at dette er en periode, så tager bølgerne af igen. Lige nu er der ikke så meget to-somheds-tid om aftenen, da vi aldrig ved om der skal foretages udrykning til en af børneværelserne. Og så skal der lige lægges tøj sammen, ryddes op mmm. I denne tid har drengene ferie (tre uger), så Da hun har hænderne fulde. Godt vi har den store have og deres frokost bliver næsten hver dag spist ude på græsplænen. Det er midt tyverne i temperatur om dagen, så det er aldeles fremragende lige nu.
September var vi på Sri Lanka sammen med de store piger; pragtfuld ferie og hotel, samt fik set nogle ting på sydspidsen af øen. Nina og jeg vil aldrig glemme den tur; vi fik Dengue Feber og døjede med det i en måned+ efter vi kom hjem. Så lige igår at myndighederne har lukket dele af Hawaii pga af Dengue!!! Kort beskrevet er det som at have en tung influenza, med langt større muskelømhed end ved en "normal influenza", udslet og feber. Og det tog sååå lang tid at recover....ikke anbefalelsesværdigt...
November en tur til Dubai; forventet Disneyland Ligth og det var en rigtig god oplevelse. Der vil vi over igen.
Jobmæssigt vil jeg komme tilbage med en opdatering i det nye år eller bliver det for lang en blog, for I skal selvfølgelig også opdateres på Kongerigets tilstand.
Kongerigets økonomi bløder.....med talstørrelser der får mine talevner på overarbejde...Cabinettet som de kalder regeringen hernede præsenterede igår et budgetunderskud på rundt 600 mia kroner; ja du læste rigtigt. 15% af BNP, så der er stadig et stykke vej til at de kan komme med i gældsligaen i Europa og Nord/Syd Amerika. Et lille tanke eksperiment: Kan du forestille dig at SA sælger sin 30% andel i de Amerikanske obligationer? Hvilken effekt det ville få på US og dermed verdensøkonomien når US skal ud og refinasiere det enorme beløb? Det kan min hjerne slet ikke tænke som Rasmus siger det...
Vi mærker det i Aramco, husk på at vi afleverer 92% af af vores omsætning til staten, så det betyder et stop for en lang række investeringer og projekter, omkostningskampanger internt og ja så er bensinen steget til den horrible pris af 1,27 kroner for 91 oktan og 1.70 kroner for 95. Hvad giver du? 114 kr for at fylde 90 l på børnecontaineren..fik igår at vide at prisen var på det niveau for fem år siden, men da det Arabiske forår begyndte iværksatte Cabinnettet en række økonomiske reformer som i bund og grund var subsidie ordninger. For at holde Saudierne i ro....
Fakta er at det vil give 17 mia kr mere i kassen pga den faldende subsidie til bensinen. Stadig verdens næst billigste bensin med Venezuela på første pladsen...og de har vist også problemer tror jeg nok. Issa og Dio er hjemme nu og jeg har fået et par beskeder fra dem om at tingene er rimelig anspændt pga den faldende oliepris. Og falder det gør den stadig og nu tales derom at vi kan komme i "tyverne" for en tønde råolie. For et år siden lå den på 119....
Grundlæggende handler det om en oliepriskrig mellem de olieproducerende land som en konsekvens af at OPEC samarbejdet er bragt på kollisionskurs. Læg til at dette land hvori vi bor, er i krig på to fronter for at forsøge at rette op på hvad de har sat igang for årtier siden. De hat støttet de to mest kendte bevægelser der jo er Sunni baseret; en støtte for at dæmme op for Shia som bl.a støttes af Iran. To bevægelser der kom ud af kontrol, samt det faktum, at at prinser fra det lokale hof støttede og fundede dem med narko og penge. I sidste måned fangede de en prins på vej ombord i sit privatjet, han havde lige 42 kufferter han ville have ombord fyldt med amfetamin. Stof de unge krigere bruger i Syrien. Spændende region vi bor i...
Fra geopolitikken til det meget enkle og praktiske at vi om mindre om en måned, skal hjemover til Kongeriget mor Nord, denne gang allesammen. Det bliver dejligt at vi alle sammen skal afsted denne gang. Vi er i DK fra 25. jan til 3 feb. Min fader fylder 80 og han har inveret familie og venner til party. Det skal nok blive godt.
April hjemover igen for Da og jeg til Rasmus's konfirmation, børnene bliver hjemme og bliver passet på af Mormor som jeg henter hjem til os i slutningen af marts.
Når skolen er slut omkring 20. juni tager familien minus jeg til Thailand på sommerferie, jeg støder til begyndelsen af august og vi returnerer 22 august så drengene lige kan ha' et par dage inden de starter omkring 28/29 august. Så en lang række aktiviteter er planlagt for 2016. Bahrain er ikke indlagt i aktivitetsplanen; der kan vi beslutte at tage over med kort varsel afhængig af dagsformen.
Så tror jeg at det vigtigste er omtalt og det er tid for mig at lægge Pc'en fra mig pga af et fremskredet tidspunkt hernede nu og i morgen tidlig kører vi til Qatar og har booket hotel over nytår. Håbet er at vi kan se en raket eller to derovre. Her er der absolut INGEN fejring af nytåret, så vi besluttede en lille "get-away"....
Havde næsten glemt at det også var mit fomål at ønske dig og dine et glædeligt nytår med masser af kærlighed og harmoni.
Husk at sende positive tanker ud i verden, der er SÅ mange der gerne vil gribe dem
Remember to smile & shine
Mange hilsner fra John
- comments
Tim Olesen Kære Da, John og the Kids, Godt at høre fra Jer igen. Fremragende billede af din fysiske udfoldelse; du slap med at udskifte et hjul. Jeg har måttet udskifte bil, da topstykket røg sig en tur. Lidt uforståeligt, havde kun kørt 300.000. Nå, har købt en brugt lidt ældre Nissan Micra; skøn bil, fire hjul og et rat og fra 0-100 på ca. 2 min. Julen blev tilbragt i Helsinge, først med en kort visit hos din far og Ruth dernæst på kirkegården for at tænde et lys for Steen. Jeg vil ikke sige det er surrealistisk, men jeg har meget vanskeligt med at affinde mig med situationen. Savner Steen frygtelig meget og der går ikke en dag uden jeg tænker på ham. Glædeligt at høre om børnenes udvikling. Vi glæder os til at se jer alle senere på året. Der er ikke sket de store epokegørende ting her; venter stadig på bolig nord på; skal måske overveje et mobilhome, eller også må du tage et beduintelt med hjem til os. Et godt og lykkebringende nytår fra Gitte & Tim May The Good Lord Bless And Keep You