I dag har vi dyrket lidt historie, selvom vi dog endte med at droppe cowboy museet, da vi simpelthen havde det for varmt, og måtte tilbage til hotellet og en tur i poolen. Vi startede med at køre til bydelen Bricktown, og parkerede på den gratis parkeringsplads , den søde dame på Visitor Centret havde fortalt os om. Så tog vi en gratis bus op til Oklahoma National Memorial, som er et mindesmærke for ofrene for den bombe, der sprang der, den 19. april 1995. Der er to store portaler med hvert sit klokkeslæt 9:01 og 9:03. Midt imellem er der et åbent område med stille vand og mindesmærker for de 168, der døde. Bomben sprang kl 9:02. Faktisk et fint mindesmærket, nærmest et rigtigt smukt sted. Tilbage og på bussen igen. Samme chauffør, og hun var så flink at lave et loop på hendes rute, så vi blev sat af lige ved vandtaxaerne. Der er vist ikke såååå mange turister i Oklahoma City. Området med kanalen er rigtigt fint og hedder Bricktown. Det er et tidligere gammelt og skummelt fabriksområde, som en tidligere borgmester fik lavet om, og pengene skaffede han ved at lægge en ekstra cent på the-sales-tax. Mens vi sad og ventede på at skulle med vandtaxa rundt i kanalen, ville en dame ved siden af os lige skylle sine fødder, og Morten tænkte "om lidt ryger hun i". Og ja han fik ret. Hun slog sig ikke, og var til stor morskab for alle incl hende selv. Hendes mand var fra Chicago,så vi fik lige et par tips til gode pizzeriaer der, for det skal man åbentbart spise i Chicago. En underholdende kaptajn sejlede os rundt i kanalen. For enden er der blevet opsat 40 (der skal vist komme 5 mere) kæmpe store bronze statuer af både boomers og en enkelt sooner (står lidt for sig selv og gemmer sig) - Centennial Land Run Monument. Statuerne er virkeligt flot lavet, der er nærmest, som om de er levende. Hvorfor: Den 16. september 1893 startede kl 12 (noon) et af de såkaldte "land runs" i Oklahoma, hvor ca 100.000 settlers fik mulighed for at få et jordlod ud af de 3 millioner hektar jord, der var tidligere Cherokee indianerland. Dem, der startede præcis, da kanonen gik af, blev kaldt for "boomers", men dem, der snød og listede af før tid, bliver kaldt "sooners". Sooners er herefter blevet Oklahomas officielle kælenavn. I øvrigt var der hvide ænder i kanalen, som på grund af deres udseende bliver kaldt Mohawk Ducks. Pt. har de dog fået et nyt navn: Trump Ducks. Spiste frokost ved kanalen på Jazmo'z Bourbon St. Cafe - hyggeligt sted. Kom forbi Chickasaw Bricktown Ballpark, der er hjemmebane for Oklahomas baseball hold, der hedder Oklahoma City Dodgers. Porten var åben, så vi smuttede lige ind og kiggede. Det er godt nok en stor rundboldbane. Det stod et par stykker og trænede deres swing. Det klarede de sgu meget godt, men godt man ikke er bolddreng, for de havde øvet sig nogen tid. Som sagt, så var det virkeligt varmt og lummert i dag (37 grader), så tilbage på hotellet og i poolen med os, og så en lille sen-eftermiddagslur. Apropos pool, så smager vandet, og også hvis man køber en post-sodavand på en restaurant, så meget af klor alle steder vi har været, at vi er sikre på, at vi er HELT rene indeni. I dag til frokost skyndte Morten sig at drikke hans klorcola hurtigt, da han var ret varm. Det skulle han ikke have gjort, fordi den servicemindede tjener kom straks med en ny (og lige så klorholdig). Og nej øl midt på dagen i den varme og i bil i USA den går ikke. Kørte en tur til Stockyard City, som skulle være Real Western, men det var lidt tamt. Kørte tilbage og fandt en Texas Roadhouse. Der vælger man selv sit kød. Et festligt sted med godt gang i den og Big Margaritas. Morten troede, at han skulle ha en 18 oz Ribeye, men med udsigt til cheesecake, nøjedes han med en 12 oz. Det var vist godt, for han kunne alligevel ikke spise dessert (havde vist lige glemt, at vi havde fået frokost i dag). Iøvrigt næsten 33 grader kl 21. I morgen skal vi videre, og skal klare 2 stater Kansas og Missouri.