Vi har det sgu godt!

Her kommer så endelig en ny blog. Jeg underskylder at det er lidt lang tid siden sidst, men som jeg skrev i forrige blog er det ved at være hverdag hernede, og der er derfor ikke så meget at fortælle om, som der var da vi lige var ankommet. Jørgen har det stadig godt på uni, han er mere end halvvejs færdig med at have forelæsninger, så tiden flyver af sted. Dette er dog heldigvis ikke lig med at vi er over halvvejs i vores ophold. Når Jørgens forelæsninger stopper skal han have skrevet projektet færdig, som skal afleveres til jul. Jeg har det også stadig godt på universitet, min vejleder har netop godkendt min projektidé (til Aalborg Universitet), så jeg er også langsomt begyndt på det. Det bliver en artikel med en diskussion om man skal tilpasse sig klimaforandringerne eller formindske dem (adapt eller mitigate). Jørgens projekt handler jo om klimaforandringernes påvirkning på Limfjorden, så der bliver snakket meget klimaforandring derhjemme. Jeg skal nu også endelig i gang på kommunen (på mandag), det bliver spændende at se om min praktik bliver bedre end forberedelsen af den har været. Et lille eksempel, der viser hvorfor de måske ikke er så effektive, var, da jeg i denne uge skulle finde endeligt ud af, hvornår jeg skulle starte. Jeg havde fået at vide at jeg skulle kontakte Kritine og spørge hende mandag, tirsdag svarede hun mig at Marek ville kontakte mig, hvorefter Evelyn ringede for at spørge om det var ok, at jeg startede mandag, hun var blevet kontaktet af Marek omkring dette. Hun skrev tilbage til Marek at det var fint med mig, og at jeg ville starte kl. 8.30. Efter ca. 1 time ringede Evelyn så igen til mig, fordi Marek i mellemtiden havde skrevet til hende at han ikke havde tid før kl. 10. Det var ok med mig, så det kunne hun jo så skrive tilbage til Marek. Hvorfor ringer manden ikke bare selv til mig??? Nå jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang, selvom det betyder s*** med at læse / slappe af på stranden hver dag.Livet er sgu herligt når man sidder og laver lektier, har brug for en pause, går i to minutter og så er man på den dejligste sandstrand med blåt vand, bølger, blå himmel og sol. Så bliver det aften, aftensmaden er spist og man trænger til lidt motion, 10 sekunder senere er man i hotellets fitness-center. I den forbindelse vil jeg da lige lave en kraftig kritik af det danske uddannelsessystem. Hvorfor har vi ikke de muligheder derhjemme? Lidt strand, sol og gratis motion, det er alt hvad jeg beder om!!! Og nej, det mener jeg selvfølgelig ikke, vi har det sgu godt i Danmark. Jørgen overhørte en samtale mellem to australier i bussen en dag, der var bekymrede for, hvordan den næste termin skulle blive betalt. En anden dag snakkede han med en nordmand, der på nuværende tidspunkt havde en studiegæld på 200.000 n.kr. Vi har det godt det er der ingen tvivl om. Tænk at man som en del af sin uddannelse, kan komme et halvt år til Australien, hvor hverdagene kan bruges på at lære noget og weekenderne kan bruges på ferie/oplevelse. Og oplevelse sørger vi for at få hver weekend. Byron Bay er et af vores yndlings udflugtsmål, og jeg har denne gang lagt et helt album ind med billeder fra Byron Bay. De sidste par weekender har vi været i regnskoven. Den første weekend var vi i Mt. Tambourin og anden weekend var vi i Springbrook National Park. Begge steder var utroligt smukke og noget helt andet end det ræs vi er vant til fra Surfers Paradise, og der var næsten ingen japanske turister. Vi så bl.a. vandfald, kæmpe træer, små kænguruer, lianer osv. Alt dette er inkluderet i albummet "regnskov".Til Springbrook havde vi Majbritt og Irene med, et par danske piger vi mødte til fest på Jørgens uni for et par uger siden. De har siden introduceret os for danskerne i Surfers Paradise, som jeg havde ledt længe efter, men aldrig fundet. Det i sig selv er faktisk ret utroligt for der er faktisk temmelig mange danskere i Surfers Paradise for øjeblikket. Så nu er fester med danskerne også blevet en del af vores weekendritual. Denne weekend står den vist på Byron Bay igen, vi har booket et dykkerkursus dernede, som vi skal have betalt. Vi skal tage dykkercertifikat den første weekend i oktober, og jeg glæder mig som et lille barn. Derudover er der Boat-show i Surfers Paradise, så det må vi vist hellere tage et smut forbi. Jørgen har lovet mig en båd, hvis jeg kan have den med hjem i kufferten, så jeg skal lige have udtænkt mig et eller andet smart…

Som sædvanlig kommer her en lille vejr-update til sidst. Vejret har faktisk været nede og vende og vi har oplevet vores første rigtige regnbyge! Efter en uge med 35 grader hver dag og varmerekord (det var jo trods alt stadigvæk vinter), ændrede vejret helt karakter og vi var helt nede på 22-23 grader, jeg måtte endda have cowboy-bukser på et par dage. Nu er vi på godt 25 hver dag, og i mandags skete det så… den første rigtige regnbyge. Den levede faktisk næsten op til dansk standard, den varede dog kun 2 timer, så det var faktisk helt behageligt. Noget der dog ikke var behageligt ved bygen var, at Surfers Paradise derefter var "oversvømmet med rotter". Jørgen og jeg var ude og gå aftentur aftenen efter og så mindst 10 rotter. Det var fandme klamt. Nu er foråret officielt begyndt, og det lyder til at vi skal nyde det, for sommeren hernede kan vist godt være rimelig slem.

Nu er der heller ikke lang tid til vi får besøg fra Danmark, og Kristina du kan godt glæde dig, og lad være med at pakke for meget varmt tøj! Desværre må man jo ikke tage mad med ind i Australien for ellers havde Jørgen og jeg lavet en lang list med ting vi savner. Jørgen længes efter dansk ost, rugbrød og leverpostej, mens jeg mest længes efter sovs, dip og en ovn. Hvorfor er det altid mad man savner?

Nå, efter endnu en stil, må jeg vist hellere slutte. Vi håber alle i Danmark har det godt, og skulle der være nogen, der stadig ikke har opdaget vores lille blog, må I gerne sprede budskabet!

Kram Jørgen og Maria