Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have sagt farvel til alle der var med til new zealand, var vi nogle stykker der skulle videre til Australien. Vi skulle starte med at bo i Sydney i nærheden af Hyde Park… Sydney er en super fed by!! Der sker virkelig noget hele tiden.. deres natteliv er mega vildt, men det kan virkelig ikke betale sig at købe øl til privaten, da en six-pack koster 26 AUS Dollars.. Det er billigere at købe i byen.. Der koster en øl nemlig 3.50 dollars. Det var det vi brugte første aften i sydney på: At tjekke barpriserne ;)
På den første dag tog vi ud for at se Sydney som det rigtig er. Vi fik set flotte seværdigheder, som Sydney opera huset, harbour bridge, og en smadret bil midt i en rundkørsel.. det var virkelig en hyggelig dag, og jeg fik taget nogle gode billeder :D Vi fandt så også ud af at mad også er en dyr ting i Sydney, så buffet'en i Pizza Hut blev benyttet mange gange :)
Andendagen lavede vi egentlig ikke det store.. vi varmede op til en tur i byen, med gæster udenfor vores gruppe.. det var super hyggeligt, bortset fra at jeg ikke nåede længere end værelset vi drak på… Der er nemlig et alkoholisk fænomen hernede der hedder "Goon" - hvilket er billig papvin… man kan få 5 liter for 10 dollars, og man bliver meget hurtigt fuld…
Tredjedagen stod i tømmermændenes tegn… vi havde alle så mega ondt i hovedet, at vi ikke orkede andet end at ligge på den berømte strand, Bondi Beach, og dase og bade… det er virkelig et fedt sted, med masser af plads, og store bølger… Til aftensmad: Pizza Hut :P
Fjerdedagen stod også bare på stranden.. det er så dejligt at slappe af, og ikke tænke på alle problemerne der måske florerer rundt derhjemme :D På den dag besluttede vi os for at vi ville booke en ekstra dag på hotellet. Dels fordi Caroline fra holdet, ikke ville have at vi skulle forlade hende, men også fordi at vi manglede at se Blue Mountains - et naturligt vidunder, med flotte bjerglandskaber… Udover Blue Mountains, skulle vi også Til Featherdale's Wildlife Park - et slags Zoologisk have, hvor de fleste af dyrene fik uden for indhegning. Man kunne blandt andet fodre og så helt tæt på Kænguruer, og klappe en Koala… Det var vildt fedt derinde. J
Så var det på tide at sige farvel til Sydney og Caroline, Henrik, Svendsen, og Mathias. De tre drenge kører sammen i en van, hvor de overnatter, og chiller… Caroline har 3 måneder i Australien, og dem tilbringer hun sammen med sin tætteste veninde, Alexandra Isabella Justice - en sød pige jeg har gået i parallelklasse med på GHG. Det er jeg meget tryk ved, og jeg ved med 100 procent sikkerhed at Caroline for en god tur :)
Vi skulle køre 12 timer fra sydney til Byron Bay. Jeg kan nok allerede nu sige at det bliver et af de fedeste steder jeg har været, da byen er til alle typer og her sker virkelig meget. Desværre har vi kun 2 overnatninger her, så vi kan ikke nå at se så meget.
Det vi så har fået set nu, har været mega fedt. Jeg har været ude at surfe for første gang, og det gik dårligt til at starte med, men øvelse gjorde mester, så det gik vildt godt senere henne :D derudover har vi bare været i byen og hygget mega meget, inden den første af vores ture begynder, og det er en 3-dages kanotur vi skal på først, hvilket jeg tror bliver super hyggelig :D
Kanotur
Efter at have brugt det meste af tiden i Byron Bay på at surfe, skulle vi lidt væk fra civilisationen… egentlig skulle man tro at en by som Noosa havde det hele, når man kom der… Det havde de sikkert også i midtbyen, men fandme ikke der hvor vi skulle bo… Det hele startede med at vi blev hentet, så skulle der købes sprut og mad til 3 dage, og så blev vi ellers kørt ud i et skovområde… i tænker nok, at vi kom ud på Lars Tyndskids mark. Men det gjorde vi faktisk også, bortset fra at det var den hyggelige del af den :D
Folkene var mega flinke, og startede med at vise os rundt… de havde et lille fitness center, i form af en Stairmaster, og bænkpres, TV-rum, køkken og poolbord… det var lidt af et overraskende syn for os alle sammen, da nogle af os troede vi skulle dø inden vi kom derud… Nu havde vi skiftet holdning, og tænkte at vi nok skulle få det mega fedt :D
Vi var ikke alene om at ro i kano. Vi skulle have en fransk-canadier, 3 englændere, og en franskmand med… vi begyndte at snakke rigtig meget sammen, og blev faktisk ret gode venner med dem :D Det skyldes til dels at vi spiste frokost sammen, og senere skulle bade i den flod som vi havde roet på… der var et reb man kunne svinge sig i, så man virkelig kunne spille åndssvag J Den første dag skulle vi ro i ca. 18 kilometer. Det var jo så heldigt at den første dag vi skulle ro, var på Asger's (Dip's) 21 års fødselsdag, så om aftenen skulle vi holde surprise party for ham… Vi begyndte at pynte op over hele fællesområdet, og udlændingene vi roede med, deltog også i festen… Dip blev super glad for overraskelsen, og sin gave (en øl).
Vi begyndte at spille rigtig mange drukspil, og senere ville stort set hele campen vi boede i, være med til festen. Det betød mere at drikke, og en stiv og glad Jesper :D
Dagen efter skulle vi ro igen, dog ikke nær så langt, kun 10 kilometer. Det kom vi hurtigt igennem, og så skulle vi ellers bare dase på stranden, hvor der var de sygeste surferbølger, og ellers bare hygge. På vej tilbage mod kanoerne så vi lige pludselig 4 fritgående kænguruer. Det var virkelig sejt at se dem fra deres helt naturlige side, som vi ikke har set før. Resten af dagen stod bare på afslapning og hygge.
Der var egentlig kun en ting der var negativt ved turen, og det var sovestedet. Som Roskilde-deltager, så burde der jo ikke være noget problem med at sove i telt og på liggeunderlag og med sovepose, men den her jord var så hård, at selv en betonklods havde været bedre at sove på. Jeg fik da min søvn, men jeg har haft mega ondt i ryggen efter at sove der, men så er det godt vi har en på holdet der vil være fysioterapeut, så hun kan træne med at give massage til andre :D hehe!
Fraser Island
Så var det ellers tid til Rainbow beach, og jeg er overrasket. Jeg troede at vejret her ville være godt, men jeg tog fejl. Det skifter hele tiden imellem solskin og kraftig blæst med regn… det må være derfor de kalder det for Rainbow Beach, da jeg i løbet af den første dag så 4 regnbuer på 4 forskellige tidspunkter. Nå, Men her skal vi opleve Fraser Island, som skulle være en helt fantastisk ø, hvor der er meget vildt naturliv, og hvor man selv skal køre rundt i Jeep. Åbenbart er reglerne ændret for kørsel på øen. Før skulle man være 21 for at køre, men nu skal man bare være over 18, og have 1 års erfaring i at køre. Det er så lidt nedern at stå i receptionen og få det at vide, for så at se, at man er 8 dage fra at man har haft det i et år. De sagde så heldigvis at de nok kan finde ud af noget… Jeg sagde bare at mine forældre synes jeg kører godt, og så må jeg godt køre på det faktum/den løgn ;)
Vi havde en helt fantastisk tid på Fraser Island, og vi fik kørt rigtig meget på det ujævne terræn. Det var pisse sjovt at prøve… Det minder meget om at køre i sne derhjemme, bortset fra at det er meget sjovere :D Da vi kom derud, skulle vi først lige en tur til Lake Mackenzie, som er en helt blå så, spejlklar, og utrolig lækker… sandet under vandet er så blødt at det faktisk kunne bruges som hudcreme… har prøvet, og det virkede faktisk :) så kørte vi ellers indlands, og her blev terrænet endnu grovere, og det betød endnu mere sjov, da bilen hoppede endnu mere. Det er der bl.a. kommet gode videoer af :D så kom vi frem til lejren vi skulle sove i, og der skulle vi ligge i telt, og på liggeunderlag… ligesom på kanoturen. Aftenerne blev udelukkende brugt på at lave mad, og ellers drikke goon. (billig papvin). Anden aften var vi ved at blive angrebet af dingo's, som er en rævelignende tyv, der ser rigtig sød ud, men som i virkeligheden er mega farlig, da den hurtigt bliver meget aggressiv, og bider hvis man står i vejen for dem. Det gjorde vi heldigvis ikke, men på et tidspunkt var vi omringet af en flok på fem, og det eneste der er at gøre, er faktisk at være ubehagelig mod dyret, så man skal virkelig skræmme den med høje lyde, stampen og klap. Der blev stjålet en sovepose fra en af de andre. Øen i sig selv var virkelig flot. Der lå op til flere skibsvrag på øens bred, og derudover har den også flylandingsbaner, hvor flyene lander direkte på sandet. Og så er skoven/junglen også ret fed at se på imens man hopper igennem den i bilen.
Da vi kom hjem købte vi os nogle fadøl, spiste aftensmad, og slappede af :)
Fortsættes...
- comments