Profile
Blog
Photos
Videos
Drengene (Dip, Budde og Howalt) og jeg, besluttede os for at tage på en herretur til Agnes Water, hvor vi skulle surfe i to hele dage. Det var noget jeg virkelig så frem til, da vi hørte at det var det sidste rigtige sted på Australien's østkyst at man kunne surfe, hvis man kørte nordpå. Drengene og jeg havde også bare brug for at være os selv, uden at pigerne behøvede at se det. Vi kørte kl 7.30 den morgen, og køreturen var beregnet til en 7 timer, men bussen var så lille at vi nåede det på 5 timer. Super fedt for os der skulle surfe, så den dag surfede vi i 4 timer, og det var virkelig det fedeste sted at surfe, da bølgerne nærmest var perfekte at glide på. vi surfede fra kl. 2 til kl. 6. Lige i tide til at vi kunne nå hjem inden det blev mørkt. Vores backpacker hostel var virkelig godt.. vi boede i et 10 personers værelse for os selv, og vi havde gratis internet, som virkelig er en mangelvare her i landet. Den aften gik med at spille bordtennis, og hygge. Næste morgen tog vi ud for at surfe kl. 10, og kom tilbage kl. 4. En rigtig god dag med surfing. Endnu engang fantastisk vejr med fuld solskin. Den aften tog vi ud til 1770, der ligger 6 kilometer fra Agnes Water. Så vi lejede bare nogle cykler og tog ned til stranden dernede og så den.. det var virkelig smukt. Der kom nogle rigtig gode billeder J bagefter fandt vi et lille sted, hvor vi fik os en øl, og spiste et let måltid aftensmad, da vi havde fået god frokost.
Samme aften skulle vi med Greyhound-bussen til Airlie Beach hvor vi skulle genforenes med pigerne. Det er den værste bustur jeg nogensinde har været på, da det var alt for varmt, og buschaufføren var pisse sur. Det holdt bare ikke, men vi kom frem til tiden, og fandt hurtigt et godt hostel, der lå lige ved siden af et sted med gratis internet. Ved Airlie Beach er der for farligt at bade i havvandet, på grund af det høje antal af farlige dyr. Der florerer mange hajer, og sting rays rundt i det område. Men det var slet ikke på grund af badning vi skulle derud. Vi skulle selvfølgelig se Whitsundays, som er 74 øer, i det mest fantastiske blå vand, der var helt klart. Vi fik en super hyggelig båd kaldet New Horizon, hvor man sover på, og så er der gratis mulighed for at snorkle i korallerne. Men først skulle vi ud sejle et lille stykke hvor vi lå for natten. Jeg sov personligt ikke godt den nat, men det var måske bare fordi jeg var spændt på alt det vi skulle lave. Så 1 times søvn og så op og få morgenmad og så sejlede vi videre. Vi sejlede ud til noget kaldet Whitehaven Beach, det tredjemest fotograferede sted i hele Australien. Man forstår hvorfor når man står der og tager billeder af det. Det er noget af det smukkeste jeg nogensinde har set i mit liv. I forstår mig når i ser det. Derefter var så ned på stranden, hvor vi skulle tage et stinger suit på. Det er faktisk en våddragt, og den skulle man have på, da der er mange gopler i det område. De er mega farlige, da man ikke kan se dem. vi så dem ikke, og kom ikke til skade. Vi fik til gengæld set en haj og 10 sting rays. Det var en ret vild oplevelse, især på grund af at de var små 2 meter fra os. Vi var ikke bange eller noget. Vi synes det var ret vildt at et dyr man har ledt efter siden starten på turen, og så er den så tæt på når vi endelig så den. Det var fedt! Derefter tog vi suitet af for at sole. Inden vi tog derfra tog vi lige et sidste kig over hele området. Man tænker ikke over hvor vildt det er, men det er helt sindssygt at se alle de farver. Men det var ikke uden fred at vi var der. Vi så edderkopper der var så store som vores hænder. Det var endnu mere skræmmende end hajen. Der kunne man godt se forskel fra New Zealand til Australien. Langt større fare.
Nå, men vi sejlede videre ud til et sted hvor vi skulle snorkle, og det var virkelig vanvittigt, med alle de farver under vandet og alle fiskene. Man fik helt lyst til at kramme og nusse alle fiskene, da de så rigtig søde ud. Vi prøvede også at dykke helt ned til det farverige, og det gik fint J man glæder sig nu endnu mere til at man skal dykke i koraller i Cairns. Alle de ting vi skal prøve! :D da vi kom på fra snorkling, tog vi også lige nogle spring fra skibets vippe. Det er sjovt at få taget billeder af de spring man laver.
Så sejlede vi lidt videre til det sted vi skulle overnatte. Det var et perfekt sted, da der var klart alle steder, så solnedgangen var helt klar. Det er faktisk den smukkeste solnedgang jeg nogensinde har set, så der blev også taget godt med billeder. Mit yndlings er med et skib foran. Man bliver helt glad for at have investeret i et kamera inden turen. Det bliver benyttet meget ofte J
Samme aften var der fest for alle på båden, og det blev ret vildt til sidst, da det endte i nøgenhed, og rigtig mange smed tøjet på grund af en leg om hvor meget tøj en person kunne have på. Det kom til at ligne sunny beach lidt for meget efter min mening… men underholdende var aftenen i hvert fald :D
Næste morgen skulle vi snorkle igen, ved et mindst lige så flot sted. Forskellen var dog at der var en stor fisk der hedder Elvis der bor i området. Vi så den dernede, og den er større end mig, og det var ikke en hval eller noget. Det lignede en helt normal fisk, men bare kæmpe stor. Man kunne også røre ved den. Den føltes meget gummi-agtig, men det var virkelig fedt at prøve! :D
Derefter gik turen faktisk hjem til Airlie Beach. Det er helt klart en tur der kan anbefales :D
vi kører så til Townsville/Magnetic Island, hvor der bor fritgående krokodiller og koalaer, og her kan man få lov til at holde dem J. Det var super fedt. Vi lejede en såkaldt Mini-moke, som er en lille bil, uden døre, som man bare kørte rundt i, og de er meget miljøvenlige. Det var bare drengene og mig der deltes om the Moke, som hed Oscar, så vi havde det mega fedt med at tage ud at bade, se solnedgange, snorkle, og hygge super meget :D
Dagen efter gjorde vi egentlig bare det samme, og så den sidste dag, skulle vi ud og se noget Wildlife. Det var saltvandskrokodiller, papegøjer, koalaer og slanger… og man kunne holde dem alle :D det var en rigtig fed følelse at holde dem alle sammen, og kysse med en papegøje ;)
Derefter gik turen videre til Mission Beach, hvor der egentlig ikke skete en skid. Vores bus brød sammen ca. 5 minutter efter vi var kørt. Det tog 3 timer før den var klar igen, så vi kom meget sent frem, hvilket var lidt ærgerligt. Ingen af os havde rigtig fået aftensmad, men heldigvis var der et lille indisk madhus der havde åbent, så det benyttede vi os af. Andet skete der ikke på den dag vi ankom. Det lyder som om der ikke var nogen grund til at vi var der, men selvfølgelig var der det! :D Vi skulle selvfølgelig river rafte i endnu længere tid end første gang vi prøvede det! Første gang gjorde vi det i 50 minutter… her gjorde vi det i 5 timer!!! Man har det så mega sjovt, at tiden går alt for hurtigt. Vi havde den sjoveste guide, Ash, og han og vi blev enige om at vi var det bedste hold af alle de ni der var ;D Det kunne klart ses på vores skills… vi styrede!!! Vores båd kæntrede 2 gange… første gang gjorde vi det med vilje, bare for at prøve det, og anden gang var the real deal! :D Det var pisse skægt ;D som sagt så går tiden hurtigt når man har det sjovt, så det var rigtig ærgerligt at være så hurtigt færdig… man kunne bare blive ved i flere timer, men sådan går det jo.
Da vi kom hjem skulle vi stort set med det samme på en Greyhound-bus til Cairns, vores aller sidste stop på hele turen… det er meget trist at tænke på. nu har jeg efter hånden set rigtig mange ting. Og nu skal jeg til at hjem, hvor der ikke rigtig sker ting, der bare ligner det der sker hernede. Det er faktisk utroligt ærgerligt. Jeg kunne sagtens rejse i en måned eller to mere :D Nå, men lad os komme tilbage fra hvor jeg slap. Vi er nu ankommet til Cairns, hvor vi skal bo på party-hostellet Gilligans. Det ligger lige ved siden af en kæmpe stor natklub, her skal vi bo til d. 30, hvor vi så flyver tilbage til Sydney, for så at få vores flyver hjem senere den aften J
Her i Cairns har vi blandt andet været på Dykkertur, og det var virkelig noget af det flotteste og vildeste jeg har set og prøvet… hvis i har set billedet af solnedgangene, så slår korallerne ved Great Barrier Reef det med Kilometer! Vi fik dykket med en haj, og tusindvis af smukke fisk… også Nemo! :D vi dykkede tre gange. Vi startede med to dyk, hvor vi så fik guddommelig frokost bagefter, og derefter skulle vi så ud på det sidste dyk. Alle de farver, og forskellige koraller gjorde virkelig turen unik. Som vejlederen for Dansk Studie Center, Christina sagde, at det er som at komme ned i en ny verden. Det er helt rigtigt beskrevet. Det kan faktisk kun beskrives sådan, da man skal se det for sig selv.
Vi kunne desværre ikke færdiggøre vores advanced open water diver-kursus, men til gengæld er vi blevet noget helt andet… vi er blevet Adventure open water divers. Nu må vi udforske koraller for alvor, i forhold til hvad vi måtte før :D efter godt og vel 5 timer i vandet, skulle vi tage hjem. Det er vigtigt at man efter dykning ikke foretager sig noget hårdt fysisk. Man må faktisk ikke engang sætte sig en flyver før der er gået 24 timer, da man ellers har mulighed for at få dykkersyge, hvilket er ret alvorligt. 1 dyk på omkring 1 time, svarer til en 8 timers arbejdsdag. Så meget slår det en ud. Det er rigtig hårdt for hovedet og kroppen på grund af trykforskellene.
Så aftenen stod bare på afslapning, før vi skulle afslutte turen med manér. Vi skulle Bungy-jumpe, og det var ikke bare 1 hop… det var ubegrænset!!! Grunden til at vi tog ubegrænset var, at det bedst kunne betale sig. Et hop kostede 160 dollars, og hvis man gerne ville hoppe mere end en gang kostede det 50 dollars ekstra pr. Hop. Og så skal man have film og billeder med, og det koster 65 for begge hoppene. Så ender vi på 275 dollars. En dag med ubegrænset spring, ubegrænset billeder og videoer, og frokost, koster 285 dollars! :D det viste sig så til at vi blev snydt af vores andet booking-company, peterpans, da de sagde at film og billeder var inkluderet i prisen, og der var ingen ekstra betaling udover 10 dollars på stedet. LØGNERE!!! Film og video kostede 75 dollars ekstra + 10 dollars da man var på Big Day Out-teamet… vi ringede og klagede, men fik ikke noget der nyttede ud af hende vi snakkede med… det er penge jeg ikke får tilbage! Mega irriterende. Nå men hoppene var mega sjove.. jeg hoppede 4 gange, og kunne godt have gjort det mange flere gange, men efter første bungy-jump kunne jeg mærke en mild form for dykkersyge komme, så jeg besluttede mig bare for lige at tage en pause, og det virkede. I kan snart se billederne og filmene derude :D en ting der var rigtig sjov, var at ham der filmede, var en fungerende kommentator på hvordan springet gik, så glæd jer til at høre nogle sjove gloser fra ham når i ser filmen J om aftenen tog vi på den aller sidste bytur, da pigerne skulle rejse til sydney dagen efter. Det var mega grineren. Aftenen bestod af premier league-fodbold på storskærm, og en masse øl hældt indenbords :D vi kom hjem til vores værelse kl. 4, hvor vi, let's face it, larmede lidt for meget til at vi vækkede vores roomies, så da vi kom hjem fik vi en ordentlig sviner, og den ene af dem beskylder os for at have stjålet en dyr parfume fra hende… HALLO!! Vi er mænd.. vi skal ikke bruge dit lugtevand til at sprøjte på kroppen. Hun kølede heldigvis ned, men det er stadig nedern at vi bliver beskyldt for det, når vi ikke har gjort noget. Vi har forholdt os helt roligt de sidste aftener, og alligevel beskyldes vi for det. Tarveligt.
Dagen efter stod vi op kl. 12, med læsterligt mange tømmermænd, så det blev en afslappende dag ved Cairns Lagoon, hvor vi bare badede og solede, og mødte en masse danskere der var kommet til byen. Typisk at man altid møder dem lige inden man skal rejse hjem L
Det var faktisk hele turen. Jeg er super taknemmelig for at jeg har fået muligheden til at komme med på denne tur. Det er virkelig noget af det sidste jeg vil glemme. Alle disse nye mennesker jeg har mødt og lært at kende, har været en udfordring, og det har virkelig givet gavn. Jeg har været et nervøst menneske, men jeg har nydt at møde dem, og snakke med dem. Vi har virkelig fået bygget nogle fantastiske venskaber. Jeg elsker hver eneste person der har været med på denne tur, og jeg vil altid være der for de folk når de er i nød. Hvis nogle af dem fra Jylland har brug for hjælp til noget, vil jeg hellere end gerne køre hele vejen for at støtte dem. jeg har ændret mig enormt meget, og det kan jeg kun takke alle dem der har været med på turen for. Det skal der betales tilbage på, og det bliver ikke med penge, det bliver at være der for dem. Heldigvis er det ikke noget med at vi aldrig ses igen. Dette er en ny familie, som Christina beskrev så godt i New Zealand, og det er klart at man skal se sin familie ofte, og vi lægger ud med at holde reunion til sommer, så det skal nok bliver helt fantastisk at se alle igen :D da jeg stod op den sidste dag i Australien, tænkte jeg over hvor meget jeg egentlig har været igennem. 4 måneder med oplevelser. Alle de sjove momenter, og dem der var mindre sjove. Man skal altid se på det positive ved ting, og det har været svært ikke at gøre det, da andres indstilling til andre har været så super positiv. Det har været mit livs tur. Jeg får nok aldrig den mulighed at tage på sådan en tur igen, men man kan altid håbe. Min synsvinkel på hele turen har været over al forventning. Jeg kan helt klart anbefale at tage på sådan en tur. Man lærer utroligt meget om sig selv, og man kan omformulere sig selv til at være en helt ny person. Det har jeg fået gjort, og jeg føler mig klar til at gribe livet, og bruge det nye mig til at opfylde mine drømme. Jeg håber i vil gøre det samme for det gavner! Alle har tiden til at gøre det, hvis man vil. I Australien mødte vi en tysker på 52 år, og han har kone og børn derhjemme. Han har rejst rundt i verden i 8 måneder uden dem. Hvis han kan efterlade alt derhjemme, så kan alle tage på en lang rejse. Find ud af hvem i er, tag på en lang rejse igennem forskellige kulturer, og lær noget nyt. Det er virkelig noget jeg synes Dansk Studie Center har gjort helt fantastisk :D
Tena tatou katoa
- comments