Maori-undervisningen sluttede for godt og vel 2 uger siden nu, og det var trods alt meget rart at vi kun skulle have det i 3 dage… Det begyndte at blive lidt kedeligt i længden :P

Men så startede vores forløb med sport og ernæring, og det har været mega fedt!!! Nu hvor jeg selv skal læse Idræt når jeg kommer hjem, så er det utroligt interessant for mig at have et forløb som dette. Min lærer, Marie Mansachs, er utroligt inspirerende, utroligt aktiv, og utroligt hård :D Hun er virkelig god til at lære fra sig, i hvert fald på en måde så jeg forstår det. Noget som jeg sjældent ser hos idrætslærere, er, at de laver øvelserne sammen med eleverne… heldigvis er Marie en af dem, så det skal hun også have stor ros for :) Sidstnævnt, så er hun utrolig hård! Den første dag i forløbet, sagde hun at det var en mild dag, og der skulle vi lave hård løbetræning… Der var i hvert fald mange der gik tidligt i seng den dag :) hehe.

Imens sport og ernæring foregik, var vi nogle stykker der ville tage dykkercertifikat. Teorien foregik hver eftermiddag, og man skulle lære alt fra at trykudligne, til at kunne udføre et CESA… CESA er hvor man ved f.eks. 10 meters dybde hurtigt skal op til overfladen. Hvis man gør det med samme mængde luft i kroppen, kan man skade lungerne på grund af trykforskellen. Derfor skal man puste luften ud imens man stiger op til overfladen, for ikke at skade sig selv.

Nå, men ikke nok med at lære og læse teori, skulle vi da også dykke… første to gange, var i poolen, hvor man bare skulle lære det basiske, som at håndtere sin BCD, vesten hvorpå ens lufttank sidder på, og tømme masken for vand… … … under vandet! Dette var først i poolens ferskvand, og senere kom vi ud i saltvand, hvor det er lidt anderledes at dykke, pga. Saltet. Efter 4 dyk i havet, hvor vi også skulle gennemgå øvelser, og hvor vi så klovnefisk, en hummer, og en af de mest sjældne åle i new zealand, var vi færdige, og dermed, nyudlærte dykkere… nu må vi lovligt dykke 18 meter ned

Nå, men tilbage til Idrætten så er hele forløbet gået med hvad vores egne mål har været. Mit mål var at tabe nogle kilo, så meget jeg kunne nå på forløbet, uden det blev alt for urealistisk :) jeg havde jo forbinding om min venstre fod i løbet af den første uge, men det skulle stadig ikke slå mig ud, så jeg prøvede at være så aktiv som muligt med forbinding på. vi spillede bl.a. En fodboldturnering, hvor mit hold blev nr. 2 (yay!) det var rigtig sjovt, og der skete ikke noget med foden, så det var dejligt J af andre ting, har vi lavet cirkeltræning, hvilket bare er en træningscirkel af død!!! Man skal lave 9 øvelser, hver øvelse i 30 sekunder, hvor man så får 15 sekunder til at komme videre til næste øvelse. Det skulle vi gøre 4 gange… den sidste uden 15 sekunders pause. Det var hårdt!

fra hårde træningscirkler af død, har vi også afprøvet yoga og dans… hvilket er hårdere end man skulle tro… Man forbrænder mega mange kalorier af det. Af dans prøvede vi kræfter med Rock n' Roll… det var skide sjovt!!! Dansen minder meget om Jitterbug, bare med mere gang i fødderne.

Torsdag skulle vi ud for at løbe triatlon, hvor vi skulle svømme godt og vel 300 meter, cykle 6 kilometer, og løbe 3 kilometer… Jeg fuldførte den på 41 minutter og 9 sekunder, og var dermed den hurtigste. Godt nok var jeg kun 1 sekund fra nummer 2, men hovedsagen er at jeg vandt! :P bagefter stod den på en lille fodboldkamp under den bagende sol… Det var virkelig hyggeligt, selvfølgelig fordi vi vandt, men også bare for fællesskabets skyld :P

Vores forløb med Marie, har været rigtig godt. Og det sjove er, at hun skal undervise mig igen, når jeg starter på Paul Petersens Institut til september. Der underviser hun nemlig også! :D så der er i hvert fald garanteret god undervisning på Instituttet. Den sidste dag, fredag, skulle bare være en hyggedag, men den gik jeg glip af, da jeg skulle ud for at dykke… Denne gang 30 meter ned, ved og inde i et skibsvrag der hedder Canterbury :D

Canterbury er et historisk skibsvrag fra 2. Verdenskrig, som blev købt af Department of Conservation til dykning… det blev købt for 1 dollar, og lige siden har de tjent ind på at dykkere dagligt tager derud for at inspicere. Det er helt surrealistisk at være dernede! Noget som engang blev brugt i kamp, ligger nu på bunden og ser smukt ud… Det er fantastisk, og jeg mener virkelig at man skal tage derned for at prøve det… New Zealand er et fedt sted at dykke. Ikke nok med at vi dykkede, så betyder det at vi nu er i gang med at uddanne os videre til ned næste led i dykning som er advanced open water diver, der kunne få os til at dykke ned til 30 meter… Canterbury lå på 29 meters dybde.

Efter det vilde dyk, skulle vi så ud på et cruise i Bay of Islands, som virkelig var hyggeligt :D desværre var sengene mega små, så der var ikke så meget plads til nogle af os.. og så regnede det den første dag, men det var stadig hyggeligt… Vi skulle ud at ro i kajak midt om natten, for at prøve noget man ikke kan se andre steder… når det er helt mørkt og man padler i vandet, så bliver den strøm du skaber helt sølvfarvet… det er også surrealistisk, men også fantastisk. Det er faktisk noget instruktøren af Avatar blev inspireret af, så det kom også med i filmen… sjov lille fact, lige der!

næste dag skulle vi så lægge for land på en strand som var virkelig hyggeligt. Man kunne bade, gå en tur, kajakke, og også snorkle. Det fik vi mange timer til at gå med, så det var ikke så dumt igen. Efter det skulle vi så hjem, og heldigvis havde vi den dag haft heldet med os vejrmæssigt… det var fantastisk solskind, og den brusende vind, gjorde det ekstremt rart at sole på dækket.

næste morgen kørte vi så med bussen til Auckland hvor vi skal bo de sidste nætter.. vi fik sagt farvel, og på gensyn, til Marie, som skulle rejse samme dag :) om aftenen var der vild abefest til ære for pigerne der holdt en fest for os i Queenstown… Den var vellykket, og hylende morsom. Det synes manageren for hotellet til gengæld ikke, da de truede med at smide os ud fra hotellet pga. Lidt larm. Nu ligger alle bare og har tømmermænd, og har ondt af sig selv.

Nu er vi nået til det punkt hvor der ikke er så meget tid tilbage, og det er ret trist. Jeg kommer virkelig til at savne alle dem som rejser hjem til Danmark d. 30. Marts. Jeg selv rejser videre til Australien med 9 andre, og vi skal nok få det rigtig hyggeligt… Jeg skriver igen når jeg når dertil, og hvad jeg skal osv. :) Håber i har det godt derhjemme… Knus!! ;)