Hej alle sammen igen! Tusind tak for de mange kommentarer på vores væg. Det er rigtig hyggeligt at høre fra jer alle sammen. Lasse, du havde fuldstændig ret i, at maden er svær at vænne sig til, og det er sødt af jer alle at bekymre jer så meget for os, men vi spiser meget ude, for at få noget næring. Og der findes faktisk mange steder i Kathmandu, der laver rigtig god mad. Desværre kan det i længden også mærkes på økonomien, selvom maden er billig.

Siden sidst har vi været en tur til Tibet. Det var en rigtig unik oplevelse! Vi havde købt en guidet tur, hvor vi kørte i bus fra Kathmandu til Lhasa og fløj hjem igen fra Lhasa. Hele turen var på i alt 7 nætter, og undervejs på turen stoppede vi både ved forskellige Himmalaya-bjerge (deriblandt Mount Everest), nogle smukke bjergsøer og forskellige små og større byer i Tibet. Vi fik set en hel masse templer, og de var meget flotte og imponerende, men når man har set de første 20 Buddha-figurer i træk, stopper man på et tidspunkt med at blive imponeret over, hvor flotte de ellers er. Det var dog lidt specielt at se Dalai Lamas vinterpalads. Hvad der ellers gjorde indtryk ved Tibet, var hvor farligt det kan være at stige så meget i højderne, som vi gjorde. Normalt siger man, at man efter 3000 meters højde højst må stige 200 meter om dagen. Allerede på vores anden-dag var vi oppe i 5000 meters højde på et tidspunkt. Vi havde taget vores forbehold mod denne voldsomme stigning og spiste piller, som forebygger højdesyge, men en anden dansker, som var med i bussen, fik tilgengæld meget voldsom højdesyge. Han havde et tidspunkt, hvor han næsten ikke kunne få vejret, og det at se ham så syg, som han var, var virkelig skræmmende. Vi kan anbefale andre, der skal på en lignende tur at tage Diamox som forebyggelse mod højdesyge, for ingen af os blev syge, udover at Louise kunne mærke sin astma meget mere kraftigt i højderne. Vi talte med en læge forinden om det (der er en ret god klinik her i Kathmandu), som sagde, at det er en myte, at Diamox kun skjuler symptomerne. Den myte stødte vi også på hos ret mange af de andre bus-passagerer.

Vi mødte også andre danskere i bussen til Tibet: to piger ved navn Lea og Stine. Vi rejste selv med Anne-Katrine og vi 5 blev hurtigt en gruppe. Det er en fantastisk oplevelse, hvordan man som danskere, der mødes i udlandet lynhurtigt danner et fællesskab.

I Tibet taler de ikke engelsk. Det fik vi en del sjove oplevelser ud af. Vores guide var heller ikke saa god til det og ret svaer at forstaa, men paa hotellerne og det ene gaesthus vi var paa kunne de ikke et ord og man skulle derfor pege i menukortene paa, hvad man ville have. Det var i oevrigt en meget kold oplevelse at sove paa tehus, men heldigvis havde vi resten af tiden gode hoteller med rigtige toiletter, for toiletfaciliteterne var ogsaa ret interessante i Tibet. Nogle steder, hvor bussen stoppede var vi ude for at der bogstavelig talt var et hul i gulvet med plads til at en ko kunne vade rundt nede under en og snuse til ens efterladenskaber, hvilket en af vores rejsekammerater var ude for. Ofte var hullerne i jorden paa stribe, saa man kunne sidde og hyggesnakke mens man ordnede, hvad der skulle ordnes. Ogsaa det at handle i Tibet var en interessant affaere. En vare Louise koebte startede saelgeren med at ville have 500 yen for, men endte med at saelge os til 55 yen (1 yen svarer ca. til 1 krone) - og selv da har hun sikkert gjort en fin handel. De fattige tibetanere var i hvert fald godt klar over, at turister ikke var helt lige saa fattige. Da vi kom hjem fra Tibet, havde vi nok den mest naere kulturelle oplevelse vi endnu har haft. Maaske lige naer nok. Faktisk startede dette allerede i bussen paa vej til Tibet, da Louise skulle tjekke sine billeder igennem for Dalai Lama-lignende motiver, da kineserne ikke er saa glade for denne mand. Midt i alle de dejlige minder om turen, dukkede der pludselig et billede op af en mand, som vi ved naermere eftersyn genkendte som vores kaere kok. Ikke et billede vi havde taget. Det naeste billede forestiller samme mands aedlere dele, som vi bestemt ikke mindes at have set foer, ej heller taget billeder af. Da vi kom hjem viste det sig, at ogsaa Anne-Katrines videokamera var blevet besoegt og havde film, der i forbavsende grad mindede om mine billeder. Efter dette foelte vi os ikke saa trygge ved at bo sammen med en mand, som ikke kendte forskel paa dit og mit, og officielt og privat (og heller ikke at spise hans mad) og vi valgte derfor at fortaelle/vise vores koordinator, Arjun, tingene. Han blev meget chokeret, men handlede fuldstaendig rigtigt, og fyrede kokken med det samme. Vi er blevet enige om, at dette er en lektion om, at ingen af os rigtigt kan stole paa nogen, heller ikke Arjun. Vi er med denne oplevelse kommet meget taettere paa vores vaertsfamilie og har faaet et meget bedre forhold til dem. I forlaengelse af dette har vi ogsaa vaeret til vaertssoennens foedselsdag, hvilket var en rigtig hyggelig oplevelse. En foedselar i Nepal behoever aabenbart ikke at vaere repraesenteret for at blive fejret, i hvert fald var Nilash kun hjemme i ca. 10 min i alt, men i stedet blev vi aeresgaesterne, der var offer for al opmaerksomheden. Udover at dette betoed, at vi var tvunget til at spise usandsynligt meget mad var det dog ret hyggeligt, og vi havde nogle hyggelige samtaler med de lokale. Jesper fik desuden smagt den lokale festdrink: lunken gin med vand. Det er ikke noedvendigvis noget, der behoever at proeves til de af jer, der sidder og er misundelige. I gaar kom vi hjem fra en tur i Chitwan, som er et fredet reservat i Nepal. Her er der mange forskellige vilde dyrearter, hvoraf de mest populaere er tigre, naesehorn og elefanter. Dette omraade ligger lidt laengere nede i lavlandet, hvilket betyder, at der er usandsynlig varmt. Vi havde et hotel inde i reservatet, som var velbetalt, men alligevel uden elektricitet. I chitwan moedtes vi igen med Jesper og Helene. Paa ankomstdagen startede vi med en "walking safari", hvor vi gik i tre timer i junglen uden at se det store andet end aber og numsen af et vildsvin. Naeste dag var Louise uheldigvis syg igen og for afhaengig af et toilet til at tage med de andre paa elefantsafari og til elefantbadning. Dette var synd, for det var to fede oplevelser: den foerste indebar tre timer paa en elefantryg i junglen, dog var der heller ikke her saa mange andre dyr end nogle vilde hjorte. Elefantbadningen indebar muligheden for at vaske en elefant og ogsaa sidde rigtigt paa ryggen af den (ellers havde man siddet i en kurv), men dette var dog en lidt skraemmende oplevelse, da Helene naesten blev traadt paa af elefanten og maatte dykke vaek fra den i flugt. Paa Jeep-safarien senere paa dagen (ogsaa 3 timer) var Louise dog med, selvom hun endnu ikke var helt frisk. Her fik vi set en masse vilde dyr, men stadig hverken naesehorn, tiger eller elefant. Oev! Vores sidste morgen var hotelfolkene saa soede at arrangere endnu en elefanttur for Louises skyld, dog kun en time, men nu havde ogsaa hun proevet at ride paa en elefant hvilket var en af hendes droemme. Louise har det i oevrigt fint igen nu. Nu maa det snart vaere nok for denne gang. Hvad der skal ske fra nu af, hersker der meget tvivl om, da vi i stedet for at undervise buddhistmunke en time om dagen, fik rodet os ud i at tage paa meditationscenter og meditere i to uger for at komme paa foerstehaand med budhismen (anbefalet af overmunken fra klosteret). Imidlertid har vi nu besoegt dette saakaldte "internationale" meditationscenter, hvor den munk og nonne vi talte med var saa daarlige til engelsk, at det var heldigt vi havde Arjun med, og hvor vi havde en tydelig fornemmelse af at vaere de eneste udlaendinge. Vi fik at vide at vi ville komme til at foelges med nogle munke og til spoergamaalet om, om de snakkede engelsk fik vi at vide at det var underordnet. Hvordan vi helt praecist skulle laere at meditere var der ingen der kom ind paa, saa denne plan har vi droppet igen.
Vi haaber fortsat at I alle har det godt og glaeder os til at se jer alle igen!