Hej igen!Saa er vi tilbage i Kathmandu og strejken er gudskelov overstaaet. Maoisterne er vidst stadig ikke tilfredse, men de mener vidst nu at strejken var meningsloes (oeh, ja!). Dog ved vi endnu ikke om den vil fortsaette igen paa et tidspunkt, saa da vi kom hjem var det foerste vi gjorde at gaa fuldstaendig shop-amok. Vi har glemt at fortaelle at Louises taske var gaaet i stykker allerede da hun fik den udleveret I Delhi. Et par bukser, et par trusser samt hendes kameraoplader og overfoerselsstik var desuden forsvundet fra tasken, fordi det havde ligget oeverst. Derfor var en ny taske vigtig at faa fat i samt en kameraoplader og andre smaa souvenirer, som vi ikke ville risikere ikke at kunne koebe paa et andet tidspunkt, hvis alt lukkede igen.Derudover var det vigtigt med det samme at kontakte rejsebureauerne, saa vi kunne faa arrangeret nogle ture, da ogsaa dette var umuligt under strejken. Saaledes har vi nu planer om at tage til Tibet paa loerdag i 8 dage sammen med den ene af vores rejsekammerater, Anne Katrine. De andre tre er taget af sted paa trekking i Annapurna i dag. Det er lidt underligt kun at vaere halvdelen nu, for vi var efterhaanden blevet en ret sammentoemret gruppe. Heldigvis skal vi moedes igen om to uger, hvor vi tager til Chitwan Nationalpark, hvor vi skal paa safari. Dog kommer franskmanden, Fabien, ikke der, men vi faar mulighed for at sige farvel til ham senere.Som I kan se begynder vores rejse at flaske sig nu. Men som om det ikke var nok, ser det ogsaa ud til at vi kommer til at undervise i det buddhistiske tempel alligevel. Til vores overraskelse koerte vores koordinator os derud igaar, og vi fik lov til at snakke med inspektoermunken. Det var intet problem for ham, at vi underviste en time om dagen de sidste to uger vi er her. Dog vidste han endnu ikke om vi kunne bo der i den tid, men han ville se hvad han kunne goere, saa vi krydser fingre! Ellers maa vi jo fortsaette med at bo hos Arjun, og saa tage bussen hver morgen. Men det, at bo der, ville bare vaere rigtig stort. Den korte tid, vi var der fik vi en forsmag paa buddhistisk boen og sang og roede munkedragter, og vi har absolut ikke faaet nok!!I mandags var det Helenes foedselsdag, og allerede den foerste dag havde hun fortalt os, at det ville hun gerne fejre ved at bungyjumpe. Saa saadan blev det. Dette indebar tre-fire timers koersel frem og tilbage i bus til et sted, de kalder ”The last resort”, hvor der er en haengebro over en meget smuk flod og saa ellers 160 m ned. Jesper baade bungyjumpede og swingede fra dette sted. Swing er at hoppe ud med en snor fra maven til en weire smaa 100 meter vaek. I hoppet har man 7 sekunders frit fald (i bungy er det ca. 3 sek), inden man haenger og dingler som et andet pendul fra weiren. Det er det hoejeste sted i verden man kan swinge fra. Vi andre var ikke helt lige saa modige som Jesper, og proevede derfor kun at swinge, men Jespers udsagn er, at swing klart var den fedeste oplevelse, saa det var maaske ikke et daarligt valg. Louise fatter dog stadig ikke, at hun fik sig selv til at hoppe ud fra en bro med intet andet end en elastik om livet. Man maa have vaeret sindssyg i gerningsoejeblikket. Dog har vi planer om at vende tilbage til stedet, fordi de ogsaa tilbyder en masse andet ekstremsport, saasom riverrafting, saa maaske bliver det til flere hop.Vi savner europaeisk mad meget, og tager meget ud og spiser for at faa noget andet end Dalbad. Dog har ikke alle restauranter samme standard. En desperat aften i Nagarkot fandt vi et sted, hvor vi kunne bestille pizza. Allerede inden bestillingen blev givet, bekendtgjorde Jesper, at han netop havde set en rotte i koekkenet. Dog endte vi med at slaa dette hen med, at det nok var saadan mange steder. Dem, der serverede for os, var boern, hvilket altsaa gjorde os til udnyttere af boernearbejde. Den ene dreng var ret uhyggelig med en haette over hovedet og skumle oejne. Da pizzaerne endelig kom, fandt baade Anne Katrine og Louise haar i den. Louise, der i forvejen har mange problemer med sin appetit hernede, maatte efterfoelgende give ret meget af sin mad vaek til de heldigvis sultne drenge. Da vi gik hjem i moerke den aften, blev der fortalt mange uhyggelige gyserhistorier.Det eneste problem ved vores ophold her i Nepal er vel egentlig maden og vores mavers fordoejelse af den. Louise har som sagt haft diarre og lider nu stadig af appetitloeshed, hvilket goer alle maaltider til en kamp. Imens doejer Jesper med noget forstoppelse. Saa vi glaeder os til dansk mad igen – og til endelig at foele maethed naar vi igen kommer hjem!