Profile
Blog
Photos
Videos
Så skulle vi endelig af sted til Queenstown, men først skulle vi lige ned i det lokale supermarked for at købe lidt guf til bus turen. Jeg har altid været helt vild med at besøge supermarkeder i andre lande, hvilken nok ikke kommer bag på jer læsere og jeg blev i hvert fald ikke skuffet, de havde stort set alt hvad man kunne forvente og lidt til.
Til morgenmad stod valget mellem Subway og en lille hyggeligt morgenmads sted som man ser dem i USA, så vi valgte selvfølgelig den hyggelige. Her fik jeg Toast med Ost og skinke, som er meget populært i New Zealand, Julie gik den sunde vej og spiste musli med yougurt. Da vi kom hjem til huset igen gav vi Alison (julies værtsmor) lidt gaver fra DK også måtte vi hellere i gang med at pakke, så vi var klar til kl. 14.00 når bussen kom.
Alison kørte os ned til bussen og samtidigt fik jeg lidt information om at køre i den anden side, hvilket jeg overhovedet ikke ser frem til. Lige til tiden kom bussen også var vi på vej, det tager 4 timer med bus til Queenstown, men bussen var slet ikke fyldt så der var masser af plads. Turen til Queenstown er utrolig flot det bliver bare mere og mere utroligt for hver kilometer man kører, Op og ned over de mange bakker og bjerge, flotte søer, floder og 1 milliard får overalt. Halvvejs på turen gjorde vi så holdt for at komme på toilet og købe lidt kaffe. Det var en rigtigt hyggeligt by, hvor der tilfældigvis var noget kunst festival. Vi fandt en hyggelig bod hvor vi købte en stor pose kirsebær det var meget lækkert.
Da klokken nærmede sig 6 var vi næsten i Queenstown, byen dukkede ligepludselig op omringet af bjerge og en kæmpe sø. Det er så ubeskriveligt flot at hverken billeder eller noget kan fortælle det, man er simpelthen nødt til at tage hertil. Inde fra centrum tog vi så en taxi ud til vores hotel, hvor vi skulle checke ind inden 7, men det gik fint og vi fik nøglen til vores værelse. Da vi havde fundet os til rette gik vi ud for at finde lidt mad, der er ca 800 m til Mc d og nogle andre spise steder fra vores hotel. Vi valgte noget mexicansk burger bar, så kunne jeg jo også lige få sparket gang i maven igen. Da vi kom hjem igen snakkede vi lidt om hvad vi skulle næste dag. Så vi blev enige om at vi skulle tage gondalosne op på bjerget den næste aften, hvor vi kan spise med en flot udsigt over queenstown.
- comments