I dag vågnede jeg igen vildt tidlig og følte mig frisk som en havørn, så jeg gik i bad og pakkede en smugle og var lidt på nettet. Julie er lidt bedre til at sove så hun lå i sin seng og lavede sine typiske snorke lyde, hehe undskyld søs.

Vi skulle Checke ud fra hotellet kl 10.00, men det var heller ikke noget problem. Vi smed vores bagage i receptionen også gik vi en tur ind i byen fordi jeg skulle finde mig en regnjakke. Vejret hernede er ligesom dansk sommer, vildt utilregneligt. At finde en regnjakke var faktisk ikke særligt nemt, de eneste steder som havde nogen var de dyre Trekking butikker, men regnjakke skulle der altså tilJ.

Efter jeg havde brugt en halv million i KATHMANDU på en regnjakke og et par bukser, gik jagten på morgenmad og ja så er der jo kun en vej ikke også "Julie" INDISK! Hehe. Så syntes nu afligevel min mave skulle have en lille pause så jeg spiste en Durum.

Efter vi havde spist tog vi så op til hotellet og ringede efter taxi, som skulle køre os ud til Julies faster som driver en bed and breakfast. Da vi ankom dertil listede vi rundt om huset for at finde bagdøren, fordi Julie var ik sikker på om hun havde gæster. Vi nåede kun lige ind af døren inden vi hørte en meget høj stemme fra 1 sal. " HI DARLING, I AM COMING RIGTH DOWN". Julies faster Olivia er en virkelig varm person som har brugt 10 år på at drive et bed and breakfast sammen med sin mand, så der er noget helt specielt ved hende. Jeg er sikker på at det er det perfekte sted at bo i Dunedin.

Det er et virkeligt flot bed and breakfast som er holdt 100% i gammel stil, meget imponerende selv om jeg normalt ikke er til den slags også følger der også spøgelser med i prisen, så det er helt sikkert et sted for dig mor når i engang kommer til New Zealand.

1 god times tid senere kom Julies mor og søster for at hente os med hjem til Mosgiel. Julies værts mor er uden tvivl en rigtigt sød og varm person, desværre er hun meget syg for tiden, men jeg er sikker på hun har været godt for Julie. Da vi kom ud til Mosgiel mødte jeg lige Faren hurtigt han skulle videre på arbejde som læge. Ham kunne jeg ik blive helt klog på, han er i hvert fald ikke som en almindelig læge, men det behøver jo heller ikke være et minus. Julies mor ville op og have en lur så vi besluttede os for at gå en tur ned og se julies skole, men vi skulle jo selvfølgelig have deres dumme hund med og ja den er meget dum!.

Skolen var meget speciel slet ikke som jeg havde regnet med, vi var så heldige at møde Julies kontakt lærer dernede. Hun er som en mor for alle de internationale børn siger Julie og det kan jeg sagtens forstå fordi hun virkede virkelig som en god personlighed. Da vi kom hjem var vi alene i huset sammen med julies søster som lavede mad til os. Da vi havde spist lagde mig og julie os ind på sengen og så Lost hehe det skal man os nå på sin ferie jo. Men jeg holdte kun til omkring 9 så snork sov hav ørnen igen.

I morgen d 22 jan vores tid går turen endelig til Queenstown som nok bliver højdepunktet på turen.