Profile
Blog
Photos
Videos
Queenstown d.22-27 Jan
Så er vores ophold i Queenstown ved at være slut, det har uden tvivl været alle penge, koldsved og tid værd.
Vi har været vidt omkring i løbet af de 6 dage, det hele startede den første dag med en jet båds tur ud på den store sø og langs floden. Det var en rigtigt spændende tur hvor vi også fik en lille smugle historie med i prisen. Resten af dagen brugte vi på at kigge rundt i Queenstown, Queenstown er en mellem stor by som uden tvivl lever på turismen, nu hvor guldet i floderne og søen er sluppet op for længst. Her er masser af små butikker, men de fleste sælger New zealand souvenirs,vi har endda fundet en Louis vuitton her.
Der er rigtigt mange restauranter, cafeer og pubs. Her er rigtigt behageligt at være alle er glade og i ferie humør, og så er der en ellers anden speciel stemning når man nærmer sig bungy butikkerne. Det er sikker bare noget jeg bilder mig ind, men det føles som om folk er en smugle mere stille deromkring.
Nå, men tilbage til hvad vi har lavet.
Den første dag sluttede vi af med en mexicansk burger tæt på hvor vi bor og en lille is. Inden vi gik i seng blev vi enige om hvad vi skulle dagen efter og vi blev enige om at tage op på Queenstowns sky line, her kører man op i nogle små gundoler ligesom på skiferie bare nogle lukkede vogne. Oppe på toppen er der en kæmpe restaurant, med kæmpe glas ruder så man kan se ud over hele byen og søen. Til aftens mad havde vi bestilt buffet så vi kunne nyde aftensmaden med udsigt over området, det var en rigtigt god oplevelse, men inden maden skulle vi først se en maori show. Maorier er de første mennesker som kom til New zealand, så Julie syntes lige jeg skulle have en kulturel oplevelse med i pakken.
Omkring kl. 10 gik turen så ned af bjerget og hjem mod hotellet så vi kunne nå at få sovet lidt inden vi skulle til Milford Sound dagen efter.
Dag 3.
Så kom dagen endelig som vi begge havde set rigtigt meget frem til. Nemlig turen til milford sound, Milford sound er en fjord inde midt i Fjordland som er en kæmpe National park. Vi skulle mødes inde i byen ved Kiwi discoverys butik, her ville bussen hente os. Det tog 4 timer om at komme derud, men det føltes hurtigere fordi at der på vejen var så mange flotte ting at holde øje med. Det eneste minus ved den tur var de skide Syd Koreaner som sad bag ved os, den ene af dem troede han kunne synge og det havde han åbenbart tænkt sig at gøre hele vejen derud desværreJ. På vej i bussen fortalte vores chauffør at hvis der var nogen som havde lidt luft i budgettet, så kunne han anbefale at man bookede en flyve tur hjem fra milford til Queenstown. Det kostede 1500 kr. per person, men vejret var 100 % perfekt så der kunne ikke blive bedre dage at se milford fra oven, så vi skrev os på til det, så Chaufføren kunne ringe efter flyet. Da vi ankom til Milford lå båden klar som vi skulle sejle med, det var en rigtigt stor båd med masser af plads. Til frokost havde vi bestilt japansk mad, så vi fik den lækreste frokost med sushi og alt muligt andet guf og endda en lille is til dessert. På turen så vi kæmpe vandfald og nogle sæler, det havde ikke regnet i 3 dage så der var ikke så mange vandfald som normalt, men heldigvis var der gang i de store endnu.
Da vi kom tilbage til havnen igen satte vi os i bussen og blev kørt ud til luft havnen hvor vores pilot ventede. Han var en rigtig sjov og flink person som uden tvivl elskede sit job. Ud over os var der en japansk par som skulle med også, de kunne ikke et ord engelsk så piloten havde lidt svært ved at komunikere med dem, men det var meget sjovt fordi han lavede lidt grin med dem på engelsk, hvor det kun var os der forstod det.
Det var helt vildt uhyggeligt at lette i det lille fly fordi det føltes som om den skulle styrte ned igen, men det gav et lille kick og det hele tæller jo.
Flyveturen til Queenstown var ubeskrivelig flot, det kan slet ikke beskrives det skal bare opleves. Da vi landede efter 45 min flyve tid betalte vi og blev kørt til hotellet. Nu begyndte nerverne så småt at vise sig, for nu gik det op for en at det næste på turen ville blive bungy jump.
Dag 4 Bungy day.
Jeg vågnede tidlig og kunne ikke sove igen, havde 1000 tanker i hovedet konstant, men kom til mig selv efter lidt tid. Kl. 12 tog vi ind til centrum hvor vi skulle mødes ved bungy shoppen. Jeg var meget stille den sidste time inden bussen kom, vi var vel en gruppe på omkring 10 personer som skulle ud og springe. Busturen derud tog 45 min, og jeg skal lige love for at folk var stille i bussen. Da vi ankom til stedet skyndte jeg mig på toilet for sidste gang inden hoppet. Derefter fik vi udstyr på og blev vejet for 3 gang, og så gik vi om på den anden side af bygningen også kom frygten og nerverne for alvor frem. Det var ubeskriveligt at stå og se ud på den lille kasse som hang i 200 m højde og floden. Vi blev delt op fordi der kun kunne være 6 i vognen derud, og jeg gav mit kort først uden at tænke over at jeg så os var den første der skulle hoppe.
På turen ud over kløften fløj tankerne rundt i hovedet på en, jeg prøvede konstant på at sige til mig selv at det ik var så slemt, men det krævede kun et kig ned af så var man lige så bange igen. Da vi kom ud til kassen fik vi endnu mere udstyr på og så nåede jeg lige at se en anden springe. I gulvet var det glas ruder så man kunne kigge lige ned, det var helt vildt. Da gruppen som lige havde hoppet blev kørt til bage til land jorden, kunne jeg se at nu var det lige ved og så begyndte mine hænder at ryste, det var som om jeg var i en helt anden verden væk fra alting, bare fuld af frygt.
Så pludselig åbnede de lågen indtil hoppe området og kiggede smilende på mig. "Are you good" spurgte de, og jeg kom med et lavt "I think so", men jeg var overhovedet ikke glad bare total skræmt og mens de fastgjorde elistiken til mig sad jeg med ryggen mod platformen og kunne kigge lige ned. Også blev jeg bedt om at rejse mig og gå hen til platformen, platformen er altså ikke særlig stor der er kun lige plads til fødderne og det er altså ikke meget, når man står 200 m over jorden og er skræmt. Så sagde de at jeg skulle smile til de 2 kamera også talte han 1,2 og så hoppede jeg.
På vej ned nåede man slet ikke at tænke det føltes som slow motion jeg kunne bare ikke tænke eller trække vejret før jeg var nede.
Det var så sindsygt vildt som noget kan være og jeg håber aldrig jeg oplever noget så skræmmende igen. Da jeg var blevet hejst op igen føltes det som om jeg var født på ny igen.
Nu var tiden så kommet til swing turen sammen med søs. Så vi smed bungy udstyret og gik ned mod Swing platformen.
Julie var mega nervøs på vej derover men det var som om at hun smed nogle af nerverne da vi først blev spændt fast, hun var rigtig sej. Vi kunne ikke sidde ved siden af hinanden pågrund af vægt forskellen, ja der er jo en lille smugle forskel hehe. Da vi var spændt fast blev vi kørt 2 m ud i luften også sagde Crew damen at vi skulle smile til kameraet også 1,2 Woooow faldt vi først 80 meter ned og så gyngede vi 300 m ud over kløften, det gik sindsygt stærkt og det var en rigtigt langtur.
Julie var lige ved at tage den igen fordi hun syntes den var så sjov, men hun syntes ikke rigtigt at hun orkede mere den dag og det forstår jeg godt, jeg havde også rystet nok for den dag, så vi gik op i bygningen hvor man kunne se og købe de billeder de havde taget af en.
Efter vi havde fået billederne kørte bussen os tilbage til byen, vi var begge blevet vildt trætte af alle de mange udtryk, så vi skyndte os at finde et sted at spise inden vi tog hjem til hotellet.
I dag d.26 januar.
I dag skulle vi ind og hente vores leje bil inde i byen, det har jeg været meget spændt på, fordi man jeg skal køre i den anden side, men det er gået meget bedre end forventet. Vi kørte en tur ud til Arrow town som er en gammel guld graver by hvor de har holde en gade i helt gammel stil. Her spiste vi morgen mad og kiggede lidt i butikker også kørte vi ud til Frankton og kiggede mere i butikker, her fandt jeg endelig en ordentlig elektronik butik hvor jeg kunne købe en mini harddisk for at sikre alle billeder og sådan.
Lige nu kl. 14 ligger vi bare på hotel værelset og slapper af inden vi skal på farten i morgen mod Franz josef glacieren hvor vi skal med helikopter op på glacieren.
Queenstown har uden tvivl været den størte oplevelse jeg nogen siden har haft, pågrund af alle de mange muligheder der er, men det er til gengæld også MEGET dyrt at holde ferie her, men det har været hver en krone værd.
Jeg er for alvor begyndt at holde ferie også i sindet, det var jo også en af hoved formålene med denne ferie og det kan jeg for alvor mærke på mig selv at det virker.
Det er det bedste jeg nogen sinde og gjort og så har jeg stadig over 2½ måned endnu J det er sku lidt lækkert. Jeg syntes så til gengæld at det så småt begynder at blive hårdt at undvære Cathrina, men ved det kun bliver være især i Thailand når det også bliver hårdt. Jeg er rigtigt glad for at Jeannette også skal med til thailand så jeg kan dele det med hende.
Det er en ren fornøjelse at holde ferie med Julie, men havde heller ikke regnet med andet, hun er meget taknemmelig og altid sjov at være sammen med.
Selvfølgelig er vi lige oppe i det røde felt engang i mellem, men vi er hurtige til at komme ned igen, sådan skal det jo værre.
Vi ser meget frem til resten af turen og vi vil forsøge at holde blokken i gang, men det bliver nok svært de næste 3 dage da jeg ikke er sikker på vi får internet.
Håber i alle sammen har det godt hjemme i dk og Mor vi savner dig helt vildt!
Håber vi måske engang alle kan komme hertil sammen.
Kæmpe Knus og kram fra jeres 2 oplevelses rejsene.
P.s.
Far, mange tak for den hjælp du gør med lejligheden det glemmer jeg ikke. Uden dig havde det ikke været muligt det jeg gør her.
- comments
mor Jette Det hele lyder så fantastisk...men det bedste er, at du endelig kobler fra og begynder at nyde livet :) jeg ville så gerne dele oplevelserne med jer to, men det må vi gøre på et senere tidspunkt... på en måde tager vi jo også del i det ved at hører jer fortælle om jeres oplevelser. Jeg syntes det er fantastisk, at i tre søskende for nogle oplevelser sammen der styrker hele vores familie...er i glade, ja så er vi også :) Jeg savner også jer helt vildt meget... men glæder mig over, at i sammen får en på opleveren....fortsat god rejse og pas på hinanden! knus fra mor
Winnie Hej Jesper, det lyder fuldstændig vildt og spændende det du og din søster (som jeg ikke kender) oplever. Det må blive til en hel bog inden I er hjemme igen! Din far fortalte at vi kan følge jer her, det er også lidt utroligt!! Jeg ønsker jer mange spændende oplevelser og rigtig god ferie. Og pas på jer :-) Mange hilsener fra Winnie - naboen fra nr. 47, du ved :-)