Koh Tao

Paa kajen blev jeg modtaget af en thaikvinde med skiltet "Carabao Diving School", og en ladvogn koerte et tysk par og mig ned til centret, der ligger ud til havet i den sydlige ende af Koh Tao. Koh Tao er en lille oe paa 3 x 7 km., som ligger i den thailanske golf nord for oeerne Koh Samui og Koh Pha Ngan. Oeen er det sted i Asien, hvor der aarligt uddannes flest dykkere (50.000), og oeen baerer selvfoelig meget praeg af dykkerlivet. Carabao ledes af en franskmand, der har ansat 4-5 instruktoerer/Divemastere.

Da det blev aften, gik jeg ned til havnen, som ligger godt 1 km. fra Carabao, og faldt i snak med 3 svenske drenge i starten af tyverne. De skulle faktisk ogsaa have dykket med Carabao, men turistbureauet i Bangkok, hvor de havde bestilt og betalt deres dykkerkursus, havde ikke faaet overfoert pengene til centret. Surt for dem men et andet center paa oeen turde vist godt loebe risikoen, at bureauet ville faa overfoert pengene, saa trioen var paa vej nordpaa. Altid hyggeligt at snakke med nogen, naar man er alene paa farten, og derfor henvendte jeg mig ogsaa til en ung pige med et skandinavisk look, som satte sig ved nabobordet paa en lille restaurant, hvor jeg spiste min aftensmad. Efter et par forgaeves forsoeg fik jeg endelig kontakt og saagar til en paeredansk pige, der hed Mette, og som havde det mindre handicap, at hun var doevstum. Et handicap der paa ingen maade virkede som en klods om benene paa hende - maaske tvaertimod, hendes fagter og udtryksmaade virkede ret forstaaeligt paa den thailanske tjener. Men det er sgi da noget tragikomisk, at jeg, der er i modermaalsunderskud, sidder og foerer en skriftlig dansk samtale paa en lille blok, der sendes fra bord til bord :-D. Det var hyggeligt at moede en anden dansker, men ogsaa en lidt anstrengende maade at foere en samtale paa, og da jeg stadig havde en snert af vippesyge sagde vi farvel til hinanden efter aftensmaden.