Profile
Blog
Photos
Videos
Rejsen mod Koh Tao
Tors. den 5/11
Jeg skulle checke ud fra mit hotel kl 12.00, og foerst med en bus kl. 21.00 fra Khaosan Road, der er kendt for at tiltraekke rygsaekrejsende, fordi man her kan koebe alt fra trekkingudstyr til smykker. Og i forhold til China Town omraadet var der ogsaa ret mange med europaeisk udseende - mest italienere, tyskere og englaendere. Markedsgaderne boed virkelig paa mange kopifristelser, saa da aftenen naermede sig frekventerede jeg et lokalt posthus, hvor min rygsaek blev lettet for 5 kilo.
Busturen, der varede ca 8 timer inkl et stop, boed paa X-Men med thai undertekster paa skaermen, en efterhaanden ret stiv og oem nakke, og samtaler med min franske sidemand, der heldigvis havde en engelsk kaereste, og derfor var ret god til sproget - naturligvis med "Pink Panther" accent. Vi ankom til Chumphon kl. 05.00, og skulle egentlig have vaeret med en baad kl. 07.00, der var blevet aflyst paa grund af vejret :-(. Vi blev fortalt, at der paa de sidste afgange havde vaeret 3-4 meter hoeje boelger, og at folk havde haengt ud over raellingen og kastet op paa samlebaand...... ikke just den fedeste historie for soeulken. Men selvom det blaeste en del loed havet nu rimelig tilforladeligt.
Ved 6 tiden begyndte det at lysne, og jeg var selvfoelgelig spaendt paa at se havet og kysten for foerste gang, og bortset fra at havet ikke var krystalblaat som i mine Bountydroemme, saa var det fantastisk af skue kokospalmerne, kysten og de mange smaa klippeoeer, der dukkede frem af varmedisen.
Katamaranen kom og var klar til afgang ved 11 tiden. Allerede da vi entrede baaden, var der boelgegang, og min plan var at saette mig midt i skibet, da det teoretisk set maette vaere der, at bevaegelserne ville vaere mindst. Teorien var nok god nok, men uanset hvor man befandt sig, saa var der gang i den helt store vugge, og den smilende thaibesaetning kom rundt med braekposer, der i forhold til boelgernes stoerrelse virkede ret smaa. Underligt nok saa havde jeg overskud til at filme lidt af den foerste boelgegang og tilmed smile overbaerende til de foerste, der fyldte poserne. Der kom flere til... ja rigtig mange og indimellem loed det som en foedegang paa grund af lyde fra et par kvinder, der virkelig havde det daarligt.
Min egen pande begyndte nu ogsaa et reagere med koldsvedsproduktion (hjulpet godt paa vej af mine 2 sidepassagerer, der ogsaa fik deres poser skiftet et par gange) og i et sidste panisk forsoeg paa at holde skansen, lukkede jeg oejnene og maaske inspireret af foedegangslydende, gik jeg igang med store aandedraetsoevelser, der bestod i at traekke vejret ind, naar baaden rullede til den ene side, og puste ud naar det rullede til den anden side, og nu begyndte det faktisk at virke som om, det var mig, der via mit kraftfulde aandedraet styrede skibets bevaegelser, og min koldsved forsvandt!!! Der blev sendt mange varme tanker til Elsebet og Charlotte, som med ialt 4 foedelsforberedelser trods alt har laert mig nogle teknikker. Jeg haaber dog ikke, jeg paa et tidspunkt faar brug for knibeoevelsesteknikken, da den aldrig for alvor har sat sig fast :-0..........
Da vi endelig kom til Koh Tao, var jeg den foerste oppe ved bagagen - det kunne ikke gaa hurtigt nok med at faa fast grund under foedderne igen! Min rygsaek laa uheldigvis som en af de nederste, og der stod jeg med hovedet nedad, knoklende med at finde vej ned til min bagage, og uden at skaenke mine aandraetsoevelser en tanke saa skulle det selvfoelgelig gaa galt paa maalstregen.......... Det var dog ikke vaerre end, at jeg godt kunne se det komiske i, at jeg nu sad og gylpede, mens alle andre havde overstaaet deres tur (og forhaabenlig ikke havde set mig filme i starten at turen)
- comments