Profile
Blog
Photos
Videos
En temmelig lille men dog spirende globetrotter sidder i skrivende stund i regnfulde Danmark og forsøger at tilegne sig nok en bid af den alt for voldsomme IT-kage. Facebook var en overvindelse og oprettelse af en BLOG!! er ikke en mindre udfordring.
Ikke desto mindre skal det prøves med de besværligheder det så end må tilføre. Den første problemstilling er vedr. min rejseplan, hvor systemet af en eller anden grund (Som jeg ikke benægter kan være min) placerer Bangkok i Bangladesh!!! Det er dog Bangkok i Thailand, som bliver mit udgangspunkt.
Min rejseplan skal tages med et gran salt. I store træk vil den sikkert blive som beskrevet, men bortset fra de 3 dage i Bangkok er jeg ikke låst fast af diverse reservationer, og jeg vil være åben for at ændre mine planer, hvis jeg undervejs får nogle gode råd fra andre rejsende.
Min rejse vil langt overvejende bestå af naturoplevelser med mest vægt på dykning (Kho Tao, Similan og Surin øerne) men også de oplevelser som nationalparkerne og diverse jungler kan give.
- comments