Profile
Blog
Photos
Videos
Khao Sok
Chiang Mai havde vaeret et skoent sted at vaere, men dagene gik, og det var tid til at rykke syd paa, for at opleve nye og anderledes dele af Thailand. Det var lidt af en togrejse jeg skulle ud paa med afgang fra Chiang Mai kl. 14.50, mellemlanding i Bangkok naeste morgen ved seks tiden, og videre mod Surat Thani, hvor jeg ankom kl. 17.00. Der var ikke flere busser til Khao Sok saa sent paa dagen, og jeg havde valget mellem en overnatning eller en 105 kilometers taxitur. Det blev taxien, der trak det laengste straa, og 28 timer efter jeg forlod Nord Thailand, blev jeg sat af i Khao Sok National Park uden at have bestilt et vaerelse.
"Hellooo, how are you sir - can I help you" gjaldede det som forventet med det samme, jeg traadte ud af taxien. Og det kunne han i hoej grad, saa inden laenge havde jeg faaet min egen lille hytte, et tiltraengt bad og bestilt en dagstur i regnskoven den foelgende morgen samt en 2 dags tur med overnatning paa omraadets store soe dagen efter igen.
1 dags trekkingtur.
Lige lovlig kaad startede jeg morgenen med en ganske vist lille loebetur paa 4 kilometer, men rigelig lang til at jeg senere paa dagen havde oensket, at jeg istedet havde ligget 20 minutter laengere i sengen............
Mens Resortets lille pige Pure fik sin ris til morgenmad, indtog jeg nok en portion yoghurt med musli og frisk frugt. Et australsk par og guiden Ed dukkede op, og vi gik ind i Khao Sok Nationalpark. Rejseboegerne havde advaret mig mod daarlige guides med et beskedent engelsk ordforraad men maaske endnu vaerre et ringe kendskab til naturen, saa det gjaldt om at holde sig langt vaek fra guider, der kun kunne sige "look plant" og "look Animal". Ed skulle hurtigt vise sig baade at kunne aabne vores oejne for naturen og tilmed med stor indsigt, saa det var en sand fornoejelse. Udover et flyvende firben, som jeg saa i luften, er jeg ikke sikker paa, at vi selv havde set adskillige firben, edderkopper, en lille slange, 2 oddere paa jagt efter fisk i floden, aber, diverse sommerfugle, efterladenskaber fra vilde elefanter og flere forskellige biller.
Ed viste os bl.a. noget, der mindede om et lille termitbo, men som var toppen af et ca halvanden meter dybt hul, der dannede et sikkert bosted for cikadens larvestadie. Cikaden kendes for den typiske, behagelige aften tropelyd, men jeg skal love for, at den har andre tangenter at spille paa. En naermest ufattelig tone, metallisk, oeredoevende hoej og ikke til at begribe, at noget dyr kan fremkalde saa voldsom en lyd. Larven opholder sig 14!! aar i sit aflange hul under jorden. Kravler derefter op, og forvandler sig til en cikade, og efter at have formeret sig, doer den. Jeg kunne ikke undgaa at taenke, at hvis mit lod i evolutionen havde vaeret at leve 14 aar isoleret i et sort hul, og derefter forvandle sig til et faerdigt dyr, velvidende at man kun skulle knalde een gang i livet........ saa tror jeg aerligt talt ogsaa, at jeg ville have siddet og skreget et par dage foerst.
Lige som guiden gik jeg i sandaler, hvilket for mig gav nogle problemer, fordi baade haelen men isaer snuden af og til fik fat i en liane, rod eller lignende. Paa vej ned af en skraent var det ved at gaa helt galt, da sandalen fik fat i en lille liane, og jeg fik overbalance. Med kameraet i den ene haand havde jeg held til med en anden at gribe ud efter en mindre bambus paa ca 3 cm. i diameter, som reddede mig fra en laengere og ubehagelig tur nedad. At bambussen saa kvitterede med at splintre i haanden af mig med snitsaar til foelge, var trods alt til at leve med. Og isaaer da "Mr. Survival" saa at blodet dryppede fra sine fingre. En ubeskrivelig autentisk oplevelse midt i den vilde jungle lige indtil guiden fik mig placeret paa en sten ved floden, og hev toesejod og plastre op af sin taske. Det tog lige toppen af mit Survivallook....... men jeg skulle udsaettes for andre autentiske jungleoplevelser.
3 gange maatte vi fjerne igler fra min krop, heraf een der sad og sugede fra min mave!! Senere igen traadte jeg paa en stoerre loes sten, der skred og tog mig med, og nok en gang maatte heksedoktoren frem med plastre. Sidst men ikke mindst fandt guiden paa et tidspunkt en hvid bille paa stoerrelse med det yderste led af tommelfingeren. Den sad paa et blad, og han holdt den frem foran os og sagde "Poison". Jeg stak interesseret hovedet taettere paa, og skulle til at spoerge "hvordan giftig", da det lille krae pludselig spyttede et sekret ud, der ramte midt i bulls eye (mit hoejre oeje). Oplevelsen kan bedst beskrives som frisk chilli, der gnides ind i oejet. Det var godt nok kradse sager, saa jeg stod og peb lidt, og taenkte at junglen godt nok havde vaeret ude efter mig.....
15 kilometer trekking i junglen, ofte paa stejle og ufarbare veje krydret med alskens overgreb viste sig at vaere haard kost, og selvom solen sjaeldent fik ram paa os gennem den taette vegetation, saa kan jeg ikke mindes at have svedt saa meget nogensinde. Men det var en fantastisk oplevelse at gaa i en regnskov med 160 millioner paa bagen, en god guide, masser af dyr, flere vandfald, imponerende traeer, og en brugt, brugt krop, hvis benmuskler skiftedes til at gaa i kramper, da Mr. Survival endelig laa i sin seng.
- comments