Jungle Flight

Drengedroemmen om et liv som Tarzan skulle proeves for en dag, og det skal med det samme siges, at det trods alt ikke blev som min spejderdebut, hvor jeg laa det meste af en uge og graed i et telt, fordi der kun blev spillet fodbold og slet ikke klatret i traeer, men mine forventninger blev ikke helt indfriet.

Minibussen fik samlet os (8 personer) op i loebet af morgenen og op mod bjerget, det gik. Under koereturen sad jeg nok og kiggede lidt skeptisk paa resten af flokken, der ikke just lignede en flok statister til filmklassikeren "Planet of the Apes", men naermere en flok som Woody Allan kunne se muligheder i. Naa men vi ankom til den lille landsby, hvor klatringen skulle starte, og fik vores udstyr udleveret. Jeg stod og saa paa, at de andre fik udleveret en form for haarnet eller badehaette, og taenkte ved mig selv - i bedste Frank Hvam stil - at jeg godt nok var heldig med at vaere skaldet, for de saa langt fra "Jungle Flight" agtige ud. De lignede naermere en flok fra foedevaremyndighederne paa vej til at storme en Superbest. Turen kom til mig, og trods et nyvasket kranie slap heller ikke jeg for kysen, og selvom videnskaben har paavist at vores genmateriale er ca. 98% identisk med vores klatrende faetre aberne, saa var jeg i situationen vel naeppe oppe over 70%.

Det hjalp dog lidt paa det, da de store traeer dukkede op og ikke mindst den 300 meter lange glidebane, men det blev desvaerre aldrig det store sus for mig. De andre derimod var virkelig i uvant terraen, og det siger sig selv at en 60 aarig kones oplevelse blev en anden oplevelse end min. Det kan og skal selvfoelgelig ikke vaere anderledes, men sikkerheden var i top, og det hele blev en lidt forudsigelig rutine, hvor alt blev serveret for turistaberne, og hvor initiativ og egen indsats udeblev.

"Jungle Flight" pakken bestod ogsaa af en mindre gaatur midt under turen i traetoppene til et vandfald, men instruktoerne fik "solgt" denne ekstra oplevelse som en tur i bakket terraen til et vandfald der paa grund af aarstiden kun var ca. en halv meter bredt....... Og derudover var det en samlet beslutning!! Det stod hurtigt klart at jeg var den eneste, der havde lyst til turen, og det var da heller ikke et stort afsavn for mig at droppe vandfaldet til fordel for faellesskabet, men jeg undrede mig godt nok over, at de reklamerede med denne oplevelse og reelt talte den ihjel. Det virkelige komiske var, da vi var faerdige med turen i traeerne, og sad og fik vores Jungle Flight frokost, kom der en seddel rundt, hvor vi skulle skrive under paa, at vi ikke ville klage til nogle instanser over, at vi ikke havde set vandfaldet, og at det havde vaeret vores egen beslutning. Alle paa naer Frank Hvam skrev under, hvilket gav lidt uro blandt instruktoererne, men jeg beroligede dem med, at jeg nok skulle lade vaere med at klage, men at jeg syntes, det var noget pjat, at skulle skrive under paa......... og saadan fik Frank H. haevnet sig over den aandsvage blaa kyse.....

I morgen er det atter blevet tid til at springe paa toget. Foerst mod Bangkok og senere mod Khao Sok National park, der ligger i sydthailand nord for Phuket og Khao Lak.