Kejser Vittrup paa flodtur

I dag tog jeg efter morgenmaden ned til floden, da jeg var blevet anbefalet en sightseeingtur i baad. Jeg forsoegte at stoeve nogle andre europaeere op, saa vi kunne deles om de lange baade, der vel kan rumme 40-50 personer (eller ca. 100 thaier inkl. husdyr), men der er faktisk ikke ret mange "hvide" mennesker her i Bangkok. Jeg fik kun kontakt til et canadisk par, der kendte os danskere som "nice people, who love to drink" hvilket jeg synes at have hoert foer, men de havde desvaerre andre planer. Saa det endte med, at Kejser Vittrup fik sig placeret nogenlunde midt i Longtailbaaden, og det affoedte selvfoelgelig en vis respekt fra de andre baadpassagerer, naar jeg (og min styrmand) floej forbi i enlig majestaet.

Turen gik ad en mindre flod, og der var rigelig lejlighed til at se, hvor fattigt Thailand ogsaa er. En Europalle ville vaere 1. klasses byggemateriale hernede, og man forstaar godt, at det kan gaa virkelig galt, naar deres hytter udsaettes for naturkatastrofer. Faktisk er her temmelig meget fattigdom, og naar man oplever den saa taet paa, er det ikke svaert at forstaa, at en thaikvinde i nogle tilfaelde lader sig gifte med en lettere ufiks dansk mand, hvis beloenningen er, at kunne vinke farvel til slum og fattigdom. Og er manden tilmed rar og i underskud paa kaerlighedsfronten, saa er det jo en ren WinWin-situation.

Baaden bragte mig ogsaa til een af de berygtede slangefarme, der nok mest er berygtede for deres noget kummerlige forhold. "Slangefarm" er ihvertfald en flot titel (a la Kejser Vittrup), men jeg fik da kastet en 2 meter lang babypython om halsen, og saa en lille opvisning med en Cobra og et par andre giftige slanger. Baadturen endte ved Grand Palace, hvor jeg hoppede af.