Bangkok

Mit hotel (og her maa jeg nok skuffe Karsten Bro og Noergaard, der begge opfordrede mig til oplevelser i overdaadigt og overfloedigt luksus) fungerer fint. Her er en seng, masser af varmt vand, mulighed for internet og morgenmad med sort kaffe, som kun moder kan brygge det, scrambled eggs med bacon og ikke mindst frisk frugt udskaaret i hjerteform!!! Muligvis en niche for Gartnergaarden?

Bangkok er ved foerste oejekast ikke charmerende. Her er alt for meget trafik, og lugten fra de milliarder af scootere er kvalmende, ikke mindst naar den blandes med daarlig friturelugt fra de mange gadeboder. Jeg udelukker bestemt ikke, at min foerstehaands oplevelse ogsaa bar praeg af, at jeg ikke kunne orientere mig ordentligt paa kortet, men efter en laengere gaatur fandt jeg den store flod Phraya River, og saa blev kortet ellers vendt i forhold til verdenshjoernerne, og for foerste gang blev lokalbefolkningen bekendt med LogistikVittrups skaeve smil :-d......

Dagen igaar (mandag den 2/11) var ogsaa speciel, da der var lysfest "Loy Krathong". En Hindutradition der markerer regntidens afslutning (og ogsaa lidt min rejses begyndelse...) ved at man takker vandguden for regnen med at soesaette skaale af bananblade med flotte blomsterdekorationer og levende lys. Menneskemaengden var voldsom og flere steder stod folk som sild i en toende. Fantastisk at vaere et hoved hoejere end alle andre, hvilket tager toppen af den klaustrofobiske foelelse.

Paa min vej gennem menneskemaengden blev jeg kontaktet af en mand, der spurgte, hvad jeg lavede i Bangkok, hvor laenge jeg blev og hvad jeg ville opleve. Min hjerne arbejdede skiftevis mellem den skeptiske og den tillidsfulde del..... forvirret af de mange fortaellinger om dels thaibefolkningens hjaelpsomhed/venlighed og dels at man som turist ogsaa kan blive snydt, hvis man ikke er vaagen. Men han virkede oprigtig, havde en semiofficiel skjorte paa og kunne saagar fremvise et ogsaa semiofficielt kort, hvor det fremgik, at han var fra Turistpolitiet!!!!!! I loebet af forbloeffende kort tid havde han fortalt, hvor jeg kunne booke billige billetter til Kho Tao (hvor jeg skal dykke), hvor det var bedst at se aftenens fyrvaerkeri, og ikke mindst hyret en Tuk Tuk som foerst ville koere mig til turistbureauet og senere til fyrvaerkeriet for ialt 60 bath (10 kr.), som turistbetjenten dog fik pruttet ned i 50 bath, fordi jeg var en ven af turistpolitiet :-D Jeg var blevet advaret mod Tuk Tuk koersel fordi chauffoeren ofte har en aftale med eksempelvis guldhandlere om at chauffoeren faar fyldt benzin paa til gengaeld for at han soerger for at turisten (MIG!!) mellemlander ved deres butik, hvor der saa kan koebes guld til Very Speciel Price.....

Foer denne tur gennem Bangkoks gader havde jeg en opfattelse af at AEgyptens bilisme maatte vaere verdens vildeste. Jeg er blevet klogere, men selvom man sidder uden sele i dette interno af krydsende koeretoejer, dyttende og armfaegtende chauffoerer, er oplevelsen egentlig tryg nok........ eller ihvertfald anderledes og sjov. Dog blev gaderne vi koerte ad smallere og smallere, og mine tanker faldt uundgaaeligt paa "Fars fede ferie" hvor Chevy Chase spoerger om vej midt i det moerkeste Harlem samtidig med at hans "Family Truckster" (en yderst haeslig amerikansk stationcar) bliver skraldet. Men lige pludselig holdte vi foran turistbureauet, hvor jeg fik en baade god og serioes behandling. 20.000 Bath (ca. 3.300 kr.) for bus/baad fra Bangkok til Kho Tao, 8 overnatninger i Bungalow inkl. morgenmad samt dykkerkurserne Open Water (4 dage) og Advanced (2 dage) Billig, Billig............

Tuk Tuk chauffoeren havde nu koert mig i 25 minutter, ventet foran turistbureauet i over en halv time, og manglede stadig at koere mig til fyrvaerkeriet. Altsaa ca halvanden time inkl. benzin for smaa 10 kr. Jeg erkender, at jeg gerne gaar efter gode tilbud, men dette her var simpelthen for billigt og ja........ ikke rimeligt. Forbloeffelsen var heller ikke stor, da chauffoeren fortaeller mig, at vi lige skal forbi en forretning, hvor han kan faa 5 liter benzin til gengaeld for at jeg ofrer 5-10 minutter i en butik. Jeg tilboed istedet at betale 100 Bath (Man er vel en Flottenheimer) for at koere mig direkte til fyrvaerkeriet, men det var tydeligt, at han havde mere ud af omvejen, og hans Buddabedende oejne gjorde mig bloed i knaene....

Det var moerkt, vi koerte ad smaa gader og min stedsans var ikke-eksisterende. Jeg brugte transporttiden i at oeve mig i at takke nej paa en venlig maade, og da vi pludselig holdte udenfor en stor og praesentabel skraedderforretning var jeg trods alt lettet over, at der ikke var tale om en tvivlsom baggaards guldbutik..... Og saa var det endda en formsag, at takke nej, fordi jeg stod i mine Zippoff trekkingshorts med tynde blege ben og lignede det jeg er: en friluftsmand der ikke ejer noget, der minder om en habit, og heller ikke oensker det!!! En lille time senere havde jeg faaet taget maal til en "Hugo Boss" jakke i sort Cashmere uld, og jeg grinede af mig selv resten af aftenen. :-D Nu skal alt jo ikke goeres op i penge men jeg var tifreds med handlen og skraedderen virkede meget tilfreds........ og saa kan det vel ikke vaere bedre.