Profile
Blog
Photos
Videos
Naveren part 1
Efter vores to første dage i Bangkok, havde vi aftalt at påmønstre en dansk sejlbåd kaldet Naveren på Phuket. Naveren er en gammel båd fra 1980'erne som blev købt af en gruppe skolelære, og lavet om til en langturssejler. Derefter blev foreningen Naveren stiftet, og siden dengang har båden været utallige gange rundt om jorden. Vi fløj med det billige lavprisflyselvskab Airasia til det berømte turist mekka Phuket. Efter ankomsten til Phuket, var det ellers bare om at komme ned til havnen hvor vi havde aftalt at mødes med skipper Kent. Og man må sige at vi kom hurtigt der ned. Vi fik prejet en ung taxichauffør som ikke havde et minut af sin arbejdsdag at spilde. Så der var mange gange hvor han fik sparket den gamle Toyota op på de 140 på deres form for motorvej. Vi ankom dog sikkert og tilfredse til Chalong bay, som mest af alt fungerer som Phukets lystbåds og turistbåds havn.
Besætningen på Naveren består af skipper Kent, datter Sine, børnebørnene Kaysa og Asta samt de to fynske gaster.
Phuket - Chalong bay. Vi ligger stille nogle dage eftersom den gode gamle Naver bl.a. skal have fikset sig en omgang køleskab, toilet, og computer med søkort. De fire dage vi ligger stille får vi tjekket alle kanterne af Chalong Bay ud. I dagenes hede bader vi fra båden og går rundt i de små gader med adskillige butikker der sælger alt fra kolde drinks, badegrej, sommerkjoler og andet godt guf til stranden. Stranden er desværre ikke vildt lækker, da den bliver brugt primært som havn til de mange sejlbåde. De lokale er tilgengæld fulde af liv og glade dage, så vi får øvet vores thai-glish på bedste maner. Jakob får sågar charmeret sig ind på en lokal thai-kvinde som giver ham tilladelse til at hjælpe hende med at finde muslinger til hendes aftensmad. Lækkert at sidde i skyggen med en lettere brise i strandkanten efter en lang dag og udøve muslingefangst. Aftenerne i Chalong Bay står på de lækreste restauranter. Hyggelige og hundrede procent autentiske steder med åbne bambushytter, på stolper en anelse over jorden, serverer den billigste og mest velsmagende mad. Kæmpe portion til hver med øl og vand til 6 personer = 750 baht, og så hen om hjørnet til en lille åben gadebiks der laver varme bananchokolade pandekager MUMS!. Nætterne er under åben stjerneklar himmel, gyngende i søvn på Naveren til lyden af bølgerne mod båden. Så bliver det da heller ikke bedre!!
En af de dage vi ligger stille tager vi på en kort dagstur til en øde strand, hvor den anden af de to gummibåde kommer i vandet og vi får roet ind på land. Så skal der udforskes og Jakob danser rundt for at få en kokosnød ned fra en nærliggende palme. Da der endelig er bid, er det bare med at få kulgen åbnet og det er lettere sagt end gjort. 3 timer efter (eller deromkring) sidder vi ved strandkanten og får os en bid kokos, inden Jakob igen drager på kokos og krappe jagt.
Så er det blevet tirsdag og Naveren er endelig ude af Chalong Bay. Vi var efterhånden alle sammen ved at blive en anelse rastløse, så det var godt at komme ud af havnen. Vi rammer øen Ko Racha. Klokkeklart vand, så der går ikke 5 min. før vi alle er i vandet med snorkler og dykkerbriller. Fisk overalt og de er ikke bange for at hilse. Her er lækkert, men med de store resort hoteller en anelse turistet og derfor stiger alt med nogle baht. Om eftermiddagen, da varmen er til at holde ud går vi en tur rundt på øen og får set en anden side af den - her er masser af frodig natur, køer der står som plantet i en kæmpe sø, vilde farverige blomster, kokos og mango palmer, og ikke mindst de iøjenfaldene kæmpe varaner, som går dovent rundt og ligner noget der er løgn.
Om natten skal vi sejle 55 sømil til den næste ø - Koh Nok Nai og Koh Rok Nok. Der er naturligvis skiftevis nattevagt. Op ved en 11-tiden og 5 timer frem. Omkring 1 tiden laver vi en lille mad og en kaf, og så pludselig kommer der fra det ene sekund til det andet en kold vind ind over skibet og vi går fra hyggelig gyngende sejltur til vildere storm. Bølgerne bliver store, vinden vildere, og tordenen begynder at brage. Vi får begge redningsvest på og får vækket skipper for ligesom at stabilisere den noget nervepirrende situation. Autopilot bliver slået fra og efterhånden som vi har fået nye instrukser at vide og er blevet mere komfortable ved vindvejret, går skipper til køjs og de to unge gaster stå klar ved roret ud mod den store sorte skys ende. Eller dvs. den ene gast får ekstrem søsyge og må med den ene hånd holde sig med hovedet tæt ved rælingen og med den anden hånd holde om en flaskevand for at komme igennem nattens vilde strabasser. Amazon-woman sidder natten igennem med regnen i øjnene og får hele besætningen sikkert frem.
Vi drog dog til køjs ved 5 tiden og lader skipper og hans datter tage over. Der går ca. 3 timer før vi vågner ved et kæmpe brag. Det er båden som er stødt ind i en kæmpemæssig sten/koral. Bare rolig, båden er en stål båd, så det gjorde vist mest ondt på stenen. Jakob styrter op af køjen og direkte op i masten for at spejde efter flere store sten. Det lykkedes os at finde en god morring imellem de to øer, hvor en af dem er en nationalpark. Øerne hedder Koh Rok Nai og Koh Rok Nok. To fantastiske boutnyøer lige ved siden af hinanden. Vi fandt en morring lige i mellem med flot klart vand. Selvom dybden ligger på en 7-10 meter kan vi alligevel se bunden, koralerne og alle de små fisk som svømmer omkring båden. Vi må indrømme at man er lidt ør efter en 10 timers lang sejlads i knap så behageligt vejr, så vi tog hurtigt gummibåden ind til land, hvor vi mødte en ø total isoleret fra omverden. Den tilfremkommelige del af øen som de ansatte i nationalparken havde ryddet, bestod af en lille kantine og dertilhørende telte som man kunne leje. Vi var absolut de eneste mennesker på øen, ud over de 4 mennesker som arbejdede der. Så var der selvfølgelig også 10000 gående muslinger med en permanent boende krappe inden i, plus de halvanden meter lange varaner som også kigger frem en gang i mellem. Vi fik lidt mad og spiste i den ret så primitive kantine, om man vil, og maden var faktisk udemærket og rigtig billigt, taget i betragtning af øens beliggenhed.
Vi besluttede os få at gå en tur rundt om øen, da det åbenbart skulle være nogle gode viewpoints rundt omkring. Skipper Kent tog med, men måtte give op halvvejs gennem turen. Det skal lige siges at manden er nogen og 60 og at trapperne minder mere om en høj stige. Vi målte at der skulle 6 trin, også havde man løftet sig selv 2 meter højere op. Turen gik godt, og vi fik set en masse jungle, mango træer, vilde varaner og ret så lodrette klippevægge.
Næste dag havde vi besluttet os for at foretage en 8 timers dagssejlads. Vi skulle videre til øen Koh Lipe. Sejladsen gik rigtig fint med en stabil vind fra styrbord side.
Vi er blevet enige om at Koh Lipe er en uspoleret ø blandt de thailandske øer. Vi har ikke kunne finde den i guidebøgerne, men den har det hele. Den har de kridhvide sandstrande med gode snorkel og dykker muligheder, de hyggeligste bare om aftenen, små strandrestauranter med frisk fanget fisk som bliver grillet over en halv olietønde og meget mere. Den er ikke for stor og ikke for lille, en turist ø, som på en meget afslappende og autentisk måde formår at fremvise en thailandsk ø på bedste vis. Gående ned af "The Walking Street" møder man ikke kun de traditionelle tøj, og madboder, men små butikker og steder ud over det sædvanlige. Små bogbutikker, cafeer og bare bygget op som små huler med hver deres tema og hver deres skæve måde at udsmykke på for at understrege det. Her er ikke en stank af skrald og røg, men en blanding af røgelsespinde, bannanpandekager, varme, og frugtsmoothies. Naturen bliver givet sin ret ikke kun i dens storslået enkelthed, men også fordi mange af de alternative barer og restauranter overbevisende formår at inkludere den som en del af deres tema. Restauranter beliggende så tæt på vandet at du sidder med sand om fødderne og lyden af bølgerne ind på strandkanten. Barer hvor du i strandkanten ligger på farverige tæpper og en tilhørende pude og kan dufte vandpiben længere inde fra baren. Endnu en bar, hvor alle siddepladserne, trappen op til og væggene er bygget ind i træerne og hvor man får serveret Pinacolada med frisk ananas fra lokalområdet. Koh Lipe er en lille ø blandt mange som udgør en større nationalpark i området, så der er rig mulighed for at få set sig lidt omkring hvis man tør begive sig ud i en longtailboat. Vi tog også en longtailboat om på den anden side af øen, til den såkaldte Sunset Beach, hvilket i allerhøjeste grad levede op til navnet! At sidde på en reggae inspireret bungalow bar med live guitarmusik spillende i baggrunden og en øl i hånden og se solen gå ned blandt små øer i det fjerne, det var sku ikke helt dårligt.
Vi har nu været på øen i tre dage, da Naveren hurtigt skulle ned til Langkawi Malaysia får at få et fornyet "visum" til båden i Thailand. Så vi fandt os en lækker bungalow inde på øen, som efter et nat i luksus, er noget helt andet end at sove på dækket på Naveren. Vi glæder os dog stadig til at komme ombord igen i dag, hvor turen går nord på igen.
Hej så længe!
- comments
Gitte Lindtorp Hvor er det bare fantastisk at høre om jeres tur :-) Ren bounty... Og sikke skønne fotos.. Hvem var det mon af de to fynske gaster der blev søsyg? Og hvad laver Jakob nede i det bagerste lastrum? Hyger I jer med børnebørnene? På torsdag tager vi jo ned til lejligheden i Cap D'ail. Thomas og en veninde er allerede tager derned og venter på os. Glæder mig til at være sammen med dem et par dage inden de tager hjem igen. God påske Jakob og lea.
Lisa Loloma Froholdt Hej med jer Det ser fedt ud - ih Lea det billede af dig med Hawaii blomsten, jeg kan bare se at du har det godt og det er godt for en mutter som mig at se! Vi har talt med jer i dag og er lykkelig for at i er ok - vi håber i kan blogge igen indefor de næste 12 timer, så vi kan være helt sikre på at I har det godt. Vi har prøvet at ringe sindsyg mange gange, men kan ikke komme igennem, men vi følger med i nyhederne som siger at det er afblæst. Håber I er ok - bluive i bjergene for fanden!!! og hvor er jeg glad for at i ikke sejler mere... Knus til jer begge hilsen Dr. lisa xxxooo
Lisa Loloma Froholdt Hej lea og jacob Skønt at høre jeres stemmer i dag - langt væk fra nadveren og tæt på en bruser og fast jord under fødderne. Lea - glemte at sige til dig at jeg havde åbnet min morgengave på mit forsvarsdag og jeg blev så glad...det var en skønt dame fra Medusa, i lyserød balletbukser og guld sko med et flag i hånden - hun er SÅ nuser, jeg glæder mig til at introducere dig, du vil synes hun er skøn også. hun står så her på mit skrivebord så jeg ser hende hver gang jeg er herinde...fik mit skriftligt tilsagn om at jeg har fået tilkendt ph.d. graden i dag...det var stort...du skal læse hvad de skrev fuller, det er top nice. Nå, laksen laver ikke sig selv, ej heller den varme pasta salat med ruccola pesto til.... love you tons lea, xxx ooo DIN mum
Louise Haubro Det lyder helt fantastisk alt sammen!! Nyd jeres tur helt vildt og voldsomt! Ps. Husk at tjekke din mail Lea ;)