Arbejd, arbejds, arbejd...

Puha, jeg kan se det er et godt stykke tid siden, jeg har fået lavet en indlæg, så må hellere give en lille update, på hvad der sker hernede.

Vi har nok at se til, for vi har fået arbejde! To gange om ugen er vi frivillige på et gadedrengehjem lidt længere inde i byen. Der bor lidt over 20 drenge på et hjem bag den Anglikanske Kirke, der er blevet oprettet i slutningen af 80'erne af den daværende præst. Formålet var og er stadig at tage gadedrenge, der er løbet hjemmefra eller ikke har nogle forældre, væk fra gaden, give dem lidt undervisning og 3 faste måltider hver dag. I weekenderne og ferierne kommer de så hjem til deres familier på besøg, men de fleste af dem har ikke råd til at have dem boende hele tiden. Vi prøver at lege med dem, socialisere dem lidt og undervise dem i engelsk. Det er meget svært, da den yngste er 5 år og den ældste 19. Dem under 10 år kan hverken læse eller skrive på portugisisk, og de får derfor ikke meget ud af, at vi prøver at undervise dem i engelsk. De fleste over 10-11 år er derimod meget ivrige efter at lære engelsk. For dem vil det forbedre deres muligheder for at få job betydeligt, når de engang ikke kan bo på hjemmet mere, og det ved de godt - så de kæmper for det. Vi prøver at dele undervisningen op, så den ene af os leger med de små, mens den anden undervise de store.

De er rigtig søde, men også meget grove mod hinanden. Den stærkeste og dermed ofte den største bestemmer, de små bliver tit overrumplet af de store og må nøjes med det lidt mindre fede legetøj eller sidde på sidelinien i fodbold. De kan ikke finde ud af at stå i kø eller deles om noget og kommer tit op at slås om disse ting. Vi skal derfor tænke os meget om, når vi skal finde på en leg: det må ikke være noget med for tæt fysisk kontakt, de skal helst ikke skulle stå i kø som limbo (det prøvede vi), det må ikke være for meget en konkurrence osv. Det er ikke mange elementer vi kan arbejde med, men vi prøver, og vi prøver at få dem til at forstå, hvordan de skal opføre sig, når vi er der. Selvom vi ved at de ikke retter sig efter det, så snart vi er gået. Suk. Mange af dem har levet og lever et hårdt liv uden udsigt til, at det bliver meget bedre. Arbejdsløsheden er stor blandt især unge mænd uden uddannelse, og selv med uddannelse er den ofte stadig så dårlig, at det er svært at kvalificere sig til de jobs, der er. Vi håber bare på, at kunne give dem nogle gode oplevelser.

Derudover har vi de to sidste uger arbejdet lønnet for en sydafrikansk kvinde, der er gift med en dansk mand, og har sit eget firma, hvor hun laver merchandise til de lokale ølmærker 2M og Laurentina. Vi har ryddet op og talt hendes lager op med t-shirts, kasketter, voksduge, trøjer, tasker og alt muligt. Derefter har vi lavet et nemt system i hendes computer, så hun har styr på, hvad hun har hjemme, og hvad hun skal bestille nyt af. Vi har været der ca. 3 gange om ugen 8 timer hver dag, og har hver fået 125 kr om dagen. 15 kr. i timen lyder ikke af meget for en dansker, men set i forhold til at minimumlønnen i Mozambique er 300 kr. om måneden, er det jo bestemt ikke noget at klage over. Vi har lige afsluttet arbejdet idag, og har nydt det meget, fordi hun er så fantastisk sød og har givet os råd omkring mange ting. Desuden har de, de sødeste små hundehvalpe, som vi har gået og nusset med.

I weekenden var vi til koncert på AMO, en musikforening oprettet med støtte fra Danmark og er et af de steder, Johnny og Anita også tit kommer for at støtte op omkring. Det er et meget lille sted i en baggård, men meget autentisk og med nogle fantastisk talentfulde musikere. Mothikomo, et band der også har besøgt Danmark, spillede med en masse trommer og andet slagtøj. De spiller tradtionelt afrikansk musik men med et moderne præg. De havde to piger i basskørt og mange smykke, som dansede foran scenen og med dem. Under det sidste nummer gik de ud til publikum og hev folk op og danse en af gangen, b.l.a. mig der sad på forreste række(det skulle jo ske). Jeg måtte så prøve, så godt jeg kunne at ryste med numsen, som de gør, men det var helt umuligt. De har virkelig meget energi og springer rundt med store bevægelser og tramper i jorden. Virkelig facinerende!

På søndag skal Tobias og jeg til Inhambane lidt oppe nordpå ad kysten, hvor strandene skulle være helt hvide og palmerne kæmpestore. Her er der mulighed for dykke, snorkle og svømme med hvalhajer. Det hører I mere om :)