Efter al den medgang kom dog lidt modgang

Sidst jeg skrev, var det med forventning om en lækker tur til Inhambane længere nordpå ad stranden. Det blev dog ikke nogen heldig tur, som nogle af jer måske har hørt om. Søndag d. 21 kl 6 om morgen skulle vi følges med en familie fra Danmark, som vi havde på besøg i huset, til det lækre feriested. Bilen var lejet, maden var købt og pakket og overnatningerne var tilrettelagt. For at gøre den 7-8 timers køretur lidt kortere havde vi også en overnatning i Xai Xai. Før vi kørte havde Tobias klaget over kvalme og utilpashed, men vi kom alligevel ud af døren til tiden og begyndte køreturen. Da vi ankom i Xai Xai havde han det stadig dårligt og lagde sig til at sove, mens vi andre tog ned på stranden. Hen på eftermiddagen da kom vi tilbage, føltes han nu også lidt varm af feber. Vi besluttede derfor at kontakte Anita og Johnny for at høre, om de kendte et sted i Xai Xai, hvor han kunne få taget en malaria test. Anita fik sat gang i en masse opringninger og meldte tilbage, at vi skulle mødes med en herboende dansker, der kunne vise os ned til en privatklinik, som han brugte. Klinikken var egentlig lukket på en søndag, men han havde ringet lægen op, som alligevel godt kunne mødes med os. Tobias blev undersøgt og fik taget en blodprøve, men fik det pludseligt meget dårligere, mens vi ventede på svaret på en hurtige stikprøve. Prøven kom tilbage negativ, men da lægen undrede sig over, at han var så dårlig, fik han kaldt laboranten ind for at lave den fulde blodanalyse, da den hurtige prøve ikke er 100% sikker. Blodanalysen ville vi ellers først have fået svar på mandag morgen, når laboranten mødte på arbejde. Tobias blev lagt i drop, laboranten blev hentet, og efter en times tid fik vi svar på prøven - han havde malaria. Derfor skulle vi blive yderligere 4 timer, mens han fik den nødvendige medicin i droppet. Vi var løbende i kontakt med Anita og Johnny og fortalte dem, hvad der skete. De ville hente os mandag morgen og se, om Tobias kunne fortsætte behandlingen i Maputo. Da Tobias begyndte at få medicin i droppet, fik han det gradvist bedre og bedre og havde det godt nok, til at vi kunne tage tilbage til vores overnatningssted, men skulle vende tilbage til klinikken morgenen efter for ny medicinering. Morgenen efter kom Anita og Johnny og kørte med på klinikken. Tobias havde fået det en del bedre igen og måtte derfor gerne fortsætte behandlingen i Maputo. Da vi var tilbage i Maputo tog vi direkte på en anden privatklinik, hvor han igen blev undersøgt. Her kunne lægen ikke se på den nye blodprøve, at han havde malaria, og kunne ikke forstå, at han havde fået det så meget bedre så hurtigt. Hun troede det ikke selv, men hun ville ikke udelukke det, da det kunne være medicinen havde slået alle parasitterne i blodet ihjel, men at der stadig var nogle tilbage i leveren, hvor de formere sig fra. Derfor skulle han fortsætte behandlingen bare på noget mindre kraftigt medicin.

Vi ved derfor ikke nu, om det var malaria eller bare en almindelig maveonde, og får det heller aldrig af vide. Så Inhambane er udskudt på nuværende tid. Men han har det helt fint nu og fik fejret sin fødselsdag den her weekend i Krüger Nationalpark, hvor vi var afsted og kigge på dyr med Johnny og Anita. Vi var meget tidligt oppe både søndag og mandag. Søndag kørte vi fra 5 om morgenen, da det er på dette tidspunkt, der er mest gang i dyrene. Vi mødte bare næsten ingen på vores vej og temperaturen steg til 41 grader i løbet af dagen. Det gider dyrene lige så lidt som os mennesker, så de lægger sig under træerne og er derfor endnu sværere at få øje på. Det blev til mange timer i bil, men ikke mange dyr - vi har stadig ikke set løver, leoparder og geparder. Men om aftenen, da vi grillede fødselsdagsmiddag i en hytte lige ud til hegnet af parken, kom to nysgerrige og sultne hyæner luskende ikke mere end 7 meter fra os, men heldigvis med et hegn imellem os og dem. Det var nu en hyggeligt og ikke mindst varm tur og vi har stadig chance for at se rovdyrerne efter jul, når vi skal derned igen.

Ja, sådan kan det også gå, heldigvis har vi tid nok endnu til at nå det hele :)