Profile
Blog
Photos
Videos
Nu har vi været i Laos i ca. 11 dage og tiden flyver virkeligt af sted. Vi har haft det utroligt sjovt i Laos og oplevet en masse - uden egentligt at "se så meget".
Naturen er smuk! Alt hvad jeg skrev om Cambodia x2! Alt er mere farvestrålende og hele mentaliteten er SÅ afslappet. Der er ikke nogen, der som sådan råber efter os… og mangler man en tuktuk eller et menukort, så beder man om det… Der er ingen voldsomme sælgere. Det er virkeligt fantastisk. Udover at være utroligt afslappet, er folk fra Laos også flinke og de, der arbejder med turister er meget bedre til engelsk end henholdsvis Vietnam og Cambodia. Faktisk vil jeg mene, at de fleste Laos folk enten taler lige så godt engelsk som filipinnerne eller slet ikke taler noget fremmedsprog.
2.000 km2 beskyttet område, Phu Khao Khuay NPA
Vi ville gerne booke en tur, hvor vi kunne komme ud og sove i et tårn, hvor man skulle kunne se vilde elefanter… Vi hørte, at der var 60% chance på denne tid af året, grundet det nærtliggende vandhul og sæsonen for sukkerrør. Dog, fortalte manden, at de ikke havde set elefanter i 3 år og at prisen var over 130$! Til gengæld fortsatte han, var der netop i morgen en NGO, Danith, der skulle skyde en reklame for økoturisme i Laos. De manglede netop lige os til at være med i reklamen… Det var bureauets bedste tur, proklamerede han videre. Vi bed på krogen og tænkte, at det da var en klar win-win-situation. Det viste det sig også at være. Vi stod klar kl 7, hvor vi rent faktisk blev hentet til tiden - hvilket er et sjældent syn. I bilen mødte vi vores gennemførte cool guide, der var god til engelsk. Vi stoppede på NGO'ens hovedkontor for at samle kamerahold og 4 lokale Laos-mennesker, der arbejde for Danith - de skulle også agere "modeller". Så kørte vi i ca. 2 timer.. Pludseligt stod regnen ned, så vores mountain-bike-tur ned til reservatet var nødt til at blive udskudt lidt… det var simpelthen for glat og farligt på de stejle grusveje. Vejret klarede dog op og vi kunne tage de sidste 4 km ned… Jeg fik en cykel, hvis gear jeg virkelig ikke var gode venner med… så jeg måtte indse, at de rifter og blå mærker på bagbenene "var en del af morskaben"… indtil jeg lavede et mindre elegant ninja-styrt (og faktisk slog mig lidt) - men det kunne jeg jo ikke så godt sige, da alle jo selv sad på deres cykler… Så jeg smilede og fortsatte ned. Dog fik jeg lov at bytte min cykel til én, der passede mig bedre, da vi skulle indspille 'første shoot' for enden af bakken. Vi kørte nok det samme stykke på cykler 15-17 gange for at få alle vinkler osv, som de skulle være… Uha, hvor ville jeg bare ikke egne mig som filmstjerne (ikke at jeg regner med at få buddet), men al den ventetid og gøren-det-samme… ej, det er ikke lige mig. Bagefter fik vi en fin Laos-frokost, hvor vi delte sticky-rice, kæmpe Laos bacon/ svin og kylling… Laos-style involverer bl.a. at alle spiser med fingrene fra de samme tallerkener. Lidt specielt, men virkeligt hyggeligt at spise med de lokale på den måde.
Efter at have spottet en KÆMPE gullig slange oppe i et træ, startede trekking-turen. Vi kom igennem nogle sindssyge passager og film-crewet havde store kvaler med at få alt deres gear med over… igen skulle vi gå over en bro ca. 8 gange. Heldigvis, tog de ikke nær så mange re-shoots de steder, hvor det rent faktisk var smadder svært at krydse; fx: et stort træ, der var væltet henover Mekong-floden. Her skulle vi på balancegang krydse… og det var måske liiige modigt nok, da der var langt ned og strømmen virkelig var stærk i Mekong-floden! Alle klarede det dog helskindet… og film-crewet 'nøjedes' med at skyde halvdelen af os bagfra og halvdelen af os forfra, da vi kom over på den anden side. Jeg blev ufrivillig bloddonor til mange af junglens kryb… Og det var ikke bare myg. Fik nogle decideret grimme bi-stik osv…
Efter ca. 2 timers trekking rundt vendte vi tilbage… Her fik vi mulighed for at mountainbike tilbage mod byen. Vi slog til og Henriette og jeg tonsede derud af og gav alle de andre baghjul. Det var smadder hårdt, da spinning-formen er helt tabt efter så lang tid i Asien… men det var intet mindre end fantastisk at svede, fordi vi var meget fysisk aktive - og ikke bare fordi vi gik en tur og det er drøn hedt hernede. Efter en dejlig dag sagde vi pænt farvel til filmhold og de andre 'skuespillere' og så fik vi ellers slappet af i bilen hjem med et stort smil klistret på fjæset. Dagen efter skulle vi med 5-timers bussen til Vang Vieng.
Vang Vieng: Nok det sjoveste 1½ døgn, jeg har haft… længe!
Luang Prabang:
Efter nogle sjove dage i Vang Vieng, hoppede vi på en bus mod Luang Prabang. Det tog ca. 7 timer og vi kunne slappe fint af- hvilket var tiltrængt. Jeg har virkeligt vænnet mig til at køre i bus og "koble af" på samme tid med musik i ørerne - det hjælper bestemt også at naturen i Laos er så ubeskrivelig smuk! Det bliver helt underligt at komme hjem og så ikke skulle køre i humble-bus så ofte længere. Vi var utroligt trætte, da vi ankom. Vi smed vores ting og gik en længere tur rundt i byen - sikke en fin by! Jeg har desværre været utrolig dårlig til at tage billeder i Laos. Jeg kunne ikke sove så godt om natten, da mit højre skinneben føltes som om, at det skulle sprænge. Da vi trekkede og cyklede rundt i Nationalparken, fik nogle af junglens kryb fat i mig… Hvad jeg troede "bare" var et bistik, vidste sig at blive lidt mere voldsomt. Vores første dag i Luang Prabang måtte vi derfor efter morgenmad tage et smut på hospitalet. Lægen stak mig 3 forskellige slags piller og to cremer - alt i alt kostede medicinen 30 kipp…. Jeg skulle dog også betale for hans service, hvilket var 200 kipp! For den regning ville jeg gerne have lidt service - hvor han rent faktisk rensede det dybe, betændte sår på mit ben. Jeg måtte derfor selv bede lægen om at rense mit betændte sår i stedet for at trykke på mine blå mærker og lytte efter min lungefunktion! Det var meget specielt… Han kunne ikke rigtig skelne mine evigt store blå mærker på benene (som jeg havde tilredt mig i Vang Vieng) fra min kæmpe hævelse med tilhørende betændte sår på benet fra Vientiane!?! Eftersom der ikke er længe til at vi skal trekke rundt i Nordlaos og svinge os i trætoppene som aber, vil jeg jo gerne på toppen hurtigst muligt OG kunne bevæge mit ben optimalt… Under det mystiske hospitals-besøg, måtte jeg også selv spørge lægen, hvad de forskellige piller var for, hvilket han noget forvirret jo så forklarede mig… Man må åbenbart stole blindt på lægen hernede.
Derefter fangede vi en tuktuk til et helt igennem storslået og fint tempel. Det havde selvfølgelig ikke Ankor Wat-status med det var bare lille og fint. Jeg har lagt nogle billeder på bloggen. Derefter fandt vi en café ved Mekong-floden og nød udsigten i flere timer, imens vi forsøgte at restituere efter nogle hårde dage i Vang Vieng. Vi blev som altid fanget i den voldsomme eftermiddagsregn, da vi ville tilbage til hostellet.
Aftenen brugte vi på at se en film med en masse andre backpackere på en lille café. Næste dag skulle vi tidligt op, da vi havde booket en tur ud til et vandfald, hvor vi kunne ride på elefanter! Elefanterne havde vi begge glædet os rigtig meget til! Desværre, stod det ned i stænger… så de 40 minutter i tuktuk til vandfaldet og en mindre bådtur efterfølgende, gjorde os helt gennemblødte. Det gav heller ikke meget mening at bade i vandfaldet, når vi ikke just svedte som sædvanligt. Vi nød dog synet af det fine vandfald OG at ride på elefanter. Vi havde ca. 45 minutter rundt i skoven på hver vores elefant - vi sad dog på bænke, der var fastspændt elefanten. Det var en våd - men stadig - fornøjelse!
Turen går videre nordpå!
Både Google, Tripadvisor og Lonely Planet havde gjort det klart for os, at den eneste mulighed vi havde for at komme nordpå, var at tage en slowboat over 2 dage for at ramme Huay Xai. Det er utroligt vigtigt, at vi senest er i byen d. 5 om formiddagen, da vi skal have noget information om The Gibbon's Experience, inden vi tager på turen d. 6. Derfor forlod vi Vang Vieng efter to nætter for at have to dage i smukke Luang Prabang. Dog fandt vi ud af, at bådturene var en smule peberet… i hvert fald når vejret er så lumsk. Det er jo nok ikke det sjoveste i verden, at være fanget på en båd i 2 dage, imens regnen slår ned om ørene på en og man kan sidde sammenkrøllet på en træbænk blandt 39 andre. Hvis vi derimod havde været her i sol-sæsonen ville en bådtur sikkert være en fantastisk mulighed for at nyde Mekong-floden lidt mere… Om ikke andet fandt vi en 15-timers natbus til Huay Xai meget billigere. Da vi er vant til busser nappede vi den mulighed og har nu pludseligt 2 ekstra dage i Luang Prabang.
Vi udnyttede muligheden og lejede cykler i dag… og har egentligt bare tonset rundt på dem, klatret op af en masse trapper for at nyde et stort tempel på den øverste høj i byen. Det har været tosset varmt i dag. I morgen skal vi med bussen kl. 19 og så sidde op i 15 timer gennem natten, hvorefter vi rammer Huay Xai…
Stort knus fra fantastiske Laos
- comments