Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det atter torsdag og tid til at sende gæster hjem. De få gæster har haft en uge med masser af sol, sol, sol og sol. Det er sandt at sige blevet forår på Fjället. Huen og vanterne er pludselig ikke livsnødvendigheder længere og det er lige før, at det nu er solen der farver kinderne røde, i stedet for kulden.
Solen har nemlig kastet lys over hele norden i denne uge. Jeg selv har været udstationeret i Skeikampen, Norge, et par dage til Team Benns store Single-ski-uge. Her har børn, prinsesser og pirater samt en enkelt elefant og en tiger tumlet sig til smil, grin og en meget lille smule gråd ;) i sneen siden i søndags og det bliver de ved med indtil på fredag.
Tilbage i Idre er "Chocken", nordens stejleste piste, "endelig" åbnet. Til glæde for mange, og til stor frygt for andre. Siddende i stolelifterne fra Ost, kan man se glimt af "Chocken" og de mange forventningsfulde ski- og snowboardløbere der fra en samlet klump på toppen, én efter én kaster sig ud over kanten - nogle mere stilfuldt end andre.
Jeg har, inden jeg tager hjem, præcis 31 dage til selv at samle mod til, at vove mig ud over kanten - Er ikke sikker på at det bliver et helhjertet forsøg, men jeg kan da godt lade som om :)
/Louise
- comments