Profile
Blog
Photos
Videos
Store sne-vinter-ferie-uge
Efter en hektisk uge i det østrigske og med i det hele taget at komme hjem derfra blev det tid til uge 7 i Idre Fjäll. En uge som der er blevet ladet op til længe - en uge hvor alt bare skulle klappe kage. Og det gjorde det! Med -5 grader og solskin ved ankomsten i søndags, var det svært at være andet end i godt humør og det kunne mærkes på snegæsterne, som igen var med til at gøre mit job til et af de allerbedste i verden.
I løbet af ugen har vejret budt på lidt af det hele, men det har heldigvis ikke nået at blive rigtigt kold-skål, og fjället har vist sig fra sin aller bedste side. Mange af gæsterne har vist deres begejstring og er allerede klar til at lege på pisterne igen næste år....
I lyset af bagte kartofler, varm kakao, flødeskum og ømme numser - fandt de unge rebeller fra ungdomsskolerne sig til rette på disko-dasko "Utsikten" i tirsdags. Der skulle efter sigende være blevet uddelt hemmelige kys på tværs af skolegrænser - så kærlighed er der også at finde på fjället...
I dag sender jeg 3 busfulde fantastiske gæster hjem og har nu lige et par dage til at kredse om kør-selv gæsterne samt klargøre til næste uge, som bliver min sidste uge med rigtig mange gæster.
Februar er nu næsten ved vejs ende og igen spørger jeg mig selv, hvor er tiden blevet af? Ligger den mon i sneen og gemmer sig?
På sneligt gensyn
Vinter-pigen
Idre Fjäll
/Louise
- comments