Profile
Blog
Photos
Videos
Jamen så fløj uge 4 også forbi i en forrygende fart.
Ugen startede lidt hektisk med en Team Benns bus der desværre måtte en tur i grøften på vej herop. Heldigvis var det kun bussen der var kommet til skade og det begrænsede sig endda kun til en flækket rude og et manglende sidespejl. Og trods det at gæsterne måtte flyttes i en svensk bus og vente en smule på at deres baggage blev trukket op af grøften, var de i overraskende dejligt ski-ferie humør da de ankom og trætte bus tanker blev hurtigt afløst af tanken om at komme på ski.
Mandag aften var vi på kælkebakken i skiskole-område väst, hvor der blev kørt om kap på bob-kælk og ski-bmx. En meget underholdende disciplin - og ikke kun for børn, må jeg lige tilføje.
Ugen har også stået på en tur i fun-parken, hvilket viste sig mere til nogens fordel end andres - men sjovt var det og videokameraerne kørte på højt tryk.
Kalenderen siger nu torsdag og i aften sender jeg 3 busser med dejlige Team Benns gæster tilbage til Danmark. Endnu en fremragende uge har det været. Tiden flyver afsted og jeg kan slet ikke forstå at det er februar lige om lidt.
I morgen, fredag, står i guidens tegn, hvilket vil sige skiløb, skiløb og skiløb. Inden der lørdag skal gøres klar til uge 5 og et nyt hold gæster.
Fantastiske torsdags hilsner
/Louise
Idre Fjäll
P.S. Det sner!!!
P.P.S. HELE Sverige har lovet (nu hvor de ikke længere selv har chancen;)) at sende go karma til de danske håndbold drenge i aften. Keep your fingers crossed!
- comments