Profile
Blog
Photos
Videos
Fodbold
Et af de mere opsigtsvækkende transfers i det sidste vindue kunne have været Jakob Virenfeldt fra Team Leo til Jimma Football Club på en lejekontrakt… Eftersigende er jeg den første hvide mand der nogensinde har trænet på Jimma Football Stadium og jeg får tilsvarende meget opmærksomhed. Der er ret mange mennesker som tilskuere til almindelige træninger (fra 100 og op…) og jeg bliver klappet på og af banen som en anden Ronaldo! Ja nogen fordele er der sgu ved at være blegfed og jeg har både trænet med seniorer og U19. Mine kondisko kommer til kort på den våde bane og konditionen er bestemt ikke til intervalløb i 1700 m. højde, men hvad, de lokale bliver underholdt og jeg får en på opleveren. Desuden tror de tilsyneladende stadig på at jeg er Wayne Rooneys bror, som jeg i sjov sagde den første træningsgang. - måske hjælper Manchester trøjen og den skaldede isse…? J Jeg mangler billeder af den enlige hvide klumpedumpe blandt de sorte stjerner, men hvis det fortsætter på denne måde er jeg vel snart på nationalt tv.
- comments