Profile
Blog
Photos
Videos
Vulkankratre, varme kilder, khat og transport ala uland.
Efter endelig at have fået mit pas tilbage, tog jeg en "lille" rundtur tilbage til Jimma. Man kigger på et kort og ser en vej mod vest og derefter mod syd fra Addis til Jimma. Ikke specielt direkte, men på kortet ser det jo ikke ud af noget. En bitte omvej, ikke andet…
Målet var i første omgang Ambo, en lille by vest for Addis som er landskendt for en stor mineralvandsproduktion. Spørgsmålet var om følgende citat virkelig kunne passe: "Ambo Mineral Water is naturally sparkling" eftersom danskvandsproduktet er så kulsyrefyldt at det stadig bobler efter en overnatning i åben tilstand på natbordet. Jeg testede reklamen ved en svømmetur i den lokale kilde, som bruges til opvarmning af en 35 grader varm pøl. Aftensvømmeturen var specielt fredfyldt med hele poolen for mig selv og 18 grader i luften… Bare flyde lidt rundt og tænke over alt og intet! Men Ambo-style brus så man ikke noget til. Jeg forhørte mig i byen og på restauranter og dem der rent faktisk forstod spørgsmålet (ikke mange) kunne bekræfte min mistanke. Kulsyre! Afsløret Ambo Mineral Water…
Tæt på Ambo ligger der et gigantisk vulkankrater, som nu er fyldt med en sø, en ø og et kloster. Hvorfor har munke altid være førstevælger når man skulle vælge levested? Måske fordi de går glip af så meget andet? Men bare fordi man går i cølibat skal man da ikke have alle de gode steder!
Oh well. Der tog jeg ud. Jeg skulle nå tilbage før det blev mørkt, så det blev en mindre løbetur fra krater-ryggen i 3000 m. højde ned til søen (2400 m) - lokal transport over til øen (se billeder) - et kvarters tid til at være misundelig på munkene og så ellers i løb op ad bjerget tilbage. Alt i alt 2,5 timer og en del forpustelse. Rundt om vulkanen er der eftersigende 40 kildeudspring, så den vulkanske aktivitet er stadig synlig og området er udsøgt. (man mangler danske superlativer...)
Resten af smutturen stod på lokal transport mod vest til Nekemte og videre sydpå mod Jimma. Udsigten gennem den revnede rude i Isuzu-bussen bød på et bjergrigt landskab med landbrug og en masse små landsbyer. Etiopien har 80 millioner indbyggere, men kun 1/10 bor i større byer, hvilket giver 70 millioner til landsbyer og lerhytter på bakketoppe. Det er et af de mindst urbaniserede lande i verden.
Efter 8 timer (kun 210 km) i humpedumpe bus og ondt i røven ankom jeg til Nekemte, hvor jeg fik lidt frokost. Herefter masserede jeg mine baller og spændte hjelmen før jeg sprang på dagens sidste bus sydpå. Endnu en Isuzu - bare i omend værre stand. Jeg fik det sidste sæde som galleonsfigur i forruden og som sædvanlig masser af faranji-opmærksomhed. Jeg var træt og havde ondt i kroppen og lod mig blundede hen efter afgang og drømte om en svømmetur i Ambo's ikke-brusende svale vande. Efter en banelængde crawl vækkede min sidekammerat i forruden mig imidlertid og spurgte om jeg havde brug for lidt khat til at holde mig vågen? Jo det var vel egentlig det perfekte tidspunkt at overgive sig til den lokale opkvikker, som omkring halvdelen af alle etiopiske mænd (og mange somaliere i DK) tygger på daglig basis. Jeg fik stukket en busk i hånden og så var det bare i gang. Smask, smask - bitter ikke specielt behagelig smag - landskabet var til gengældt vildt smukt og vi krydsede et par floder og nogle vulkaner på vores vej, før jeg (ca. et træ khat senere) kunne mærke at jeg ikke var træt længere. Sådan ca. ligesom 10-kopper-kaffe-ikke-træt, så resten af turen til Bedele, hvor jeg måtte blive nød til at overnatte, blev nydt i selskab med min meget khatskæve chaffør og min khatpushende sidekammerat, mens den amhariske musik gjaldede og solen gik ned over en skyfri himmel… Ud at køre med de skøre!!!
Efter en nat på loppebefængt 0 stjerners hotel i Bedele var det så muligt at komme hjem til Jimma. 14 timers ekstra transport for de par cm på kortet… En oplevelse rigere.
Til bekymrede sjæle (mor, far…): Jeg bliver ikke afhængig af khat. Kvalme og appetitløshed i 36 timer pr busk er måske praktisk for sultne etiopiere, men for en buttet vesterlænding er det en prøvelse, som den bitre smag og kaffefornemmelsen ikke kan kompensere for!
- comments