GÆSTEBLOG

Af: 2*Nikolaj

Baggrunden for denne gæsteblog afspejler vores oplevelse af Mikkel: Udadvendt, spontan og et rodehoved.
Mikkel tog simpelthen fejl af den argentinske og brasilianske lufthavn, og endte derfor med at komme tilbage til vores hostel og meddele, at han havde besluttet sig for at tage med os tilbage til Brasilien. Vi sidder derfor pt (den 17/3 kl. 16:00 brasiliansk tid) i Foz de Iguacu busstation og venter på bussen til Porto Alegre. Hvilket vi naturligvis er glade for!

Iguacu er hverken verdens højeste eller største målt på vandmængde. Men derimod er vi ikke i tvivl om, at det er verdens smukkeste. Vi ankom til Foz de Iguacu den 15. og tog straks hen til vandfaldene, som i øvrigt strækker sig i en halvcirkel med en omkreds på små 3 kilometer, på den brasilianske side. Som de siger i Sydamerika ses vandfaldene fra den brasilianske side, mens de føles fra den argentinske. Man bliver dermed mødt af et panorama "view" af vandfaldene fra den brasilianske. Det er på alle måder et usædvanligt smukt syn, og som Mikkel så poetisk beskrev det: "Det er det smukkeste jeg nogensinde har set udover min kærestes øjne".

Vi overnattede på den argentinske side sammen med 2 andre danskere og en nordmand vi havde mødt i Floripa. Her tog vi ud og spise et mindre vellykket måltid, men sluttede dog af med maner, da vi fik en lækker is til dessert.

Dagen tog vi hen til den argentinske side. Vi havde som før beskrevet gemt det bedste til sidt, og vi blev på ingen måde skuffet! Vi oplevede vandfaldene på tætteste hold, da vi købte en bådtur helt ind UNDER vandfaldene. Det er vist unødvendigt at påpege, at vi blev fuldstændig gennemblødt!
Turen sluttede på toppen af "Devil´s thorat". Derfra kunne vi se en usædvanlig smuk regnbue stå ned mod bunden. Man blev simpelthen hypnotiseret af det usædvanlige syn.

Vi ser frem mod nye eventyr!