Det er ved at have vaeret en del lang tid siden, at jeg sidst har skrevet en blog, og der ligger et par grunde til. Den ene er at jeg har kommet til at oedelaegge min pc, saa jeg ikke har kunnet skrive den der paa og saa er det ogsaa fordi at jeg faktisk har skrevet en blog om rejsen I Uruguay, men den blev slettet. Oev, Boev. Siden da har jeg vaeret i 3 forskellige lande paa 12 dage.

Men ja, sidste gang der blev lagt en blog op var af mine rejsekammerater, Nikolaj Grumsen og Nikolaj Brammer. De forklarede at jeg havde i sidste oejeblik valgt at aflyse mit fly til Montevideo fra Foz do Iguazu og i stedet for tage med dem til Porto Alegre med den 17 timers lange natbus. Vi ankommer saa til Porto Alegre, hvilket var en storby paa 1,5 millioner indbyggere og hovedstaden I regionen Rio Grande do Sol. Der var dog ikke saa meget nyt at se i denne by, da den mindede meget om de andre storbyer i Brasilien. Vi gik rundt i de forskellige parker, var nede ved havnen, og saa besluttede vi os at tage i biografen for at se This Means War, hvilket var en meget sjov oplevelse. Vi brugte to overnatninger I Porto Alegre paa et meget lille hostel, som var ejet af et flinkt ungt par. Vi tog natbussen igen fra Porto Alegre og ankom til Punta del Diablo i Uruguay tidligt om morgenen d. 21. Marts.

Jeg havde i foerste omgang besluttet mig for at tage til feriebyen Punta del Este og saa derefter til Montevideo, men Nikolajerne ville gerne hen til Punta del Diablo foerst ,som laa taet paa den brasilienske graense. Jeg havde godt hoert at Diablo skulle vaere en meget lille, hyggelig by, men alligevel overraskede den mig godt nok, da vi ankom til stedet. Byen har et indbyggertal paa knap 400, men naar det er hoejsaeson kan tallet komme helt op paa de 25.000. Heldigvis var vi i lavsaesonen, hvor vi rigtig kunne nyde den lille fiskerby , som minde meget om en lille by fra Skotland og naturen omkring lignede paa en prik Vesterhavet. Der var saa mange herreloese hunde, at der ofte var flere hunde end mennesker paa gaderne/vejene. Vi kunne naesten ikke lade vaere med at have ondt af taeverne, var der flokkede 7 "glade" hanhunde omkring dem. Vi boede paa et meget hyggeligt hostel, som var et stort sommerhus med omkringliggende smaa klitter. Her brugte vi hele 3 overnatninger, hvor vi brugte det meste af tiden paa at slappe af paa hostellet, laese nogle boeger, haenge ud i haengekoejerne, saa fodbold og spillede skak. Den stoerste bedrift her, var nok at vi fik haandvasket vores toej! Det betoed saa, at nu var der en 1/3 af mit toej, som var blevet vasket hele to gange! Det gik ogsaa op for mig her, at jeg havde haft de same underbusker paa I 2 uger! Nam,nam :P

Vi havde dog ogsaa en heldagstur til nationalparken Santa Teresa, som laa lidt nord for Punta del Diablo. Nationalparken var meget kendt for fortet, som laa der og de mange fugle som holdt til I skoven. Da vi ankom til fortet begyndte det dog foralvor at regne og tordne og vi gik hurtigt den 3 timers lange gaatur hjemad, hvor vi gik langs Playa Grande. Paa Playa Grande saa vi en doed soeloeve og en masse skelletter af fisk. Den sidste aften rundede vi af med at tage ned til en restaurant nede ved molen, hvor vi fik haj og ris. Det smagte virkelig godt!

d. 24. Marts tog vi den lange 2 timers bustur ned syd paa til Punta del Este. Her var det ogsaa meningen at jeg kun skulle vaere der i en overnatning, men jeg blev der i to overnatinnger og derved forkortede mit ophold ydeligere i Montevideo. Punta del Este var total modsat Punta del Diablo. Der var hoeje skyskrabere, en masse mennesker og butikker og der var naesten ingen hunde. TIlgengaeld var der ikke saa mange mennesker igen, da det stadig var lavsaeson. Vi brugte den foerste aften paa at tage paa kasino sammen med en flok amerikanere, men heldet var dog ikke med nogen af os. Denne aften fik jeg ogsaa proevet en flaske BlackAndWhite whisky, hvilket smagte rigtig godt! Dagen efter tilbragte vi meget paa playa de los ingleses, som var en virkelig laekker strand med et monument, som skulle forestille guds haand stikke op fra jorden. Den sidste aften i Punta del Diablo forkaelede vi os selv med at lave en laekker italiensk ret, som jeg ikke kan huske hvad hedderJ

d. 26. Marts tog jeg endelig til Montevideo og sagde farvel til Nikolajerne i Este, dog velvidende om at vi ville moedtes i Montevideo dagen efter paa det samme hostel. Jeg brugte min foerste dag alene i langt tid paa at gaa rundt i den gamle bydel af Montevideo og gik bl.a. forbi den kendte plaza indepencia og teatreret Teatro Solis. Jeg var ogsaa vidende til en lidt voldsom politisk demonstration, hvor de fyrrede kanonslag af. Om eftermiddagen d. 27. ankom Nikolajerne og sammen fik vi koebt en laekker Ron Barcelo Rum til kun 100 kr! Vi noed rommen og en del oel paa hostellet imens vi spilled kort og saa fodbold og Hancock. D. 28. Marts skulle jeg videre til Buenos Aires, men foer jeg skulle tage bussen kl. 16 tog vi en tur ud til fodboldstationen om eftermiddagen, hvor vi gik paa fodboldmuseum. Vi tog ogsaa en god gaatur over til Palacio Lingostavo? Hvilket ikke var saa storslaaet igen. Efter vores lille sightseeing sammen, sagde jeg foralvor farvel til dem efter 3 ugers samlagt rejse sammen og sagde at vi ses igen til Fanoe Cup! Jeg tog saa fra Montevideo til byen Colonia del Sacremento, hvor jeg sejlede med faerge til Buenos Aires.

Uruguay havde i det hele taget vaeret et meget hyggeligt og forholdsvis lille land, som med dens natur godt kunne lide Danmarks, da det var meget fladt og havde klitter. Det regnede ogsaa en del i forhold til Brasilien. Det var ogsaa rart at man kunne komme lidt vaek fra storbyerne i et stykke tid og slippe for en masse mennesker da det var lavsaeson. Nu ser jeg frem til mine sidste dage i Sydamerika, som skal vaere i hovedstaden af Argentina. Buenos Aires. Her haaber jeg at jeg kan faa rundet en virkelig fed tur af med manèr og jeg lige saa stille kan goere mig klar til at rejse hjem igen.