Puha tjaa. I de sidste 5 dage har jeg været i 3 forskellige byer i delstaten Paraná. D. 2. marts tog jeg fra Sao Paulo til Maringá, og igen var jeg og Sao Paulo ikke særlige gode venner. Jeg skulle tage bussen derfra kl. 12:30, så jeg sagde farvel til Frix og tog af sted fra hans lejlighed kl. 10:30, for så havde jeg god tid til at komme ud til busstationen, som Frix sagde ville tage ca. 1 time med bus og metro. Det gjorde det så også, men da jeg så kommer ud til den busstation, som jeg ankom i, var det åbenbart ikke den rigtige. Jeg havde brugt godt et kvarter for at vade rundt og lede efter en billetstand, hvor der stod "Brasil Sul", men standen dukkede aldrig op. Jeg gik hen i informationen, og de sagde på portugisisk, at jeg var på den forkerte busstation, og at jeg skulle tage 2 forskellige metroer for at nå ud til den anden. Den anden?! Jeg troede kun der var én busstation i Sao Paulo. Men der var altså to, og jeg havde 45 minutter til at finde den anden. Velviden om deres store metrosystem, gav jeg næsten op på forhånd, men det gjorde jeg heldigvis ikke. Det viste sig at metrosystemet var gode venner med mig den dag, og jeg nåede hen til den anden busstation et kvarter før afgang, bestilte billetten 7 minutter før afgang og nåede heldigvis at finde den rigtige platform, hvor bussen lige ankom, da den var 5 minutter forsinket. Puha. Der ventede mig så en 9 timers lang bustur foran mig med 3 rigtige gode film, som selvfølgelig var på portugisisk og uden engelske undertekster.

Jeg ankom så om aftenen kl. 21:30 til den "lille" by Maringá, som har et indbyggertal på ca. 400.000, fik jeg fortalt. Her skulle jeg mødes med Gustavo Bernado fra Couchsurfing. Han er ud over at være direktør for et ungdomsmagasin også manager for 3 dj´s. To af dj´sene spiller sammen, og de kaldes HiFlylive. Gustavo havde tilbudt mig all inklusive, så længe jeg var sammen med dem. Det ville sige hotelophold, mad, transport, fri entre og fri bar (VIP) på de to natklubber, hvorpå HiFlylive skulle spille. Det eneste, som jeg skulle betale for, var busbilletten til Maringá og så flybilletten fra Londrina til Curitiba. Nå, men om aftenen mødtes jeg så med Gustavo og dj´sene Rafael Magno og Eduardo du Hauer på Elo Hotel. Vi spiste aftensmad klokken midnat og tog i byen kl. 01:00, hvor HiFlylive først skulle spille kl. 03:00 på Niteclub. Der var fribar og fede VIP oplevelser denne aften, så det var mega fedt!

D. 3. marts

Vi checkede ud fra hotellet om middagen og tog en taxa over til nabobyen Londrina, som var endnu større end Maringá. Vi checkede ind på Bluetree Hotel, som nok er et det flotteste hoteller, som jeg har overnattet på. Jeg lod også mærke til at et dobbeltværelses, som jeg skulle sove på sammen med Gustavo, kostede ca. 2000 danske kroner per overnatning?! Vi smed straks vores ting på værelserne og jeg, Rafael og Eduardo gik straks ned til swimmingpoolen og svømmede nattens strabadser væk. Vi fik en god snak, og de er virkelige nogle hyggelige og morsomme gutter. Man skulle næsten tro, at de var brødre. Om aftenen tog vi ud til en meget kendt natklub, som vidst skulle være den kendteste natklub som HiFlylive endnu har spillet på. Club 2800 hed den vidst?. Vi blev også modtaget med storm, og det blev igen en rigtig fed aften 

D. 4. marts

Vi tog ud til lufthavnen i Londrina, hvor jeg og Gustavo tog et fly til Curitiba, hvorimod de to andre to et andet fly til en anden by. Gustavo havde ladt mig finde et billigt, men godt centralt hostel i Curitiba, så da jeg sagde farvel til ham i lufthavnen, tog jeg bussen ind til hostel Roma. Det var en rigtig fed oplevelse at møde Gustavo, og se hvordan han arbejder. Jeg har fået mig et par billeder og en cd med dem derfra som souvenirs  Hostel Roma lå også meget centralt, og jeg var nabo til en hyggelig park og et giga storcenter, som engang var en togstation. Der er stadig togskinner derinde nogle steder, og nogle gamle togvogne som enten fungerer som et slags museum eller som en butik. Jeg endte dagen med at få kontakt med folk derhjemme og så gå tilbage og slappe af på mit etværelses rum. Første gang jeg sov helt alene, hvilket faktisk var rart nok.

D. 5. marts

For en gangs skyld giver jeg mig selv lov til at sove 12 timer, så jeg kan føle mig helt veludhvilet. Da jeg så stod op, gik jeg en tur ind til centrum, hvor jeg så nogle kendte bygninger som Memorial Árabe, Teatro Guaría, Shopping Italia og steder som Parca 19 de Dezembro og Passeio Público. Derefter tog jeg tilbage og kontaktede igen familie og Tina i Shopping Estacao.

D. 6. marts

Jeg stod tidligt op og tog turistbussen rundt om og i Curitiba. Det var en rute på 46 kilometer med mange stop, og jeg kunne vælge at gå ud at bussen 4 gange. Jeg stod først af ved et af byens kendteste turistattraktion, Jardim Botanico. I den botaniske have havde de et giga drivhus, som er en wannabe til Crystal Palace i London. Men det var stadig en meget flot have. Derefter stod jeg af med et af Brasiliens mest kendte arkitekters mesterværk, som er opkaldt efter Arkitekteten selv; Museu Oscar Niemeyer. Han har lavet en pæn stor bygning som bliver kaldt Øjet, fordi det ligner et øje. Curitiba har mange mindesmærker af tidligere immigranter som fra araberne, polakkerne, ukrainerne og italienerne. Så jeg valgte at stå af ved et ukrainsk mindesmærke som forstillede en meget flot kirke lavet af træ. Kirken lå lidt uden for Curitiba i en meget kendt park kaldet Parque Tingui. Bagefter stoppede jeg ved Torre Panoramica, som har samme status i Curitiba som eltårnet på Alexander Platz i Berlin. Jeg kunne nemlig komme op i det 109 meter høje tårn og få et 360 grader imponerende panoramabillede af Curitiba by og omegn. Det var så det sidste turist stop, før jeg nåede i nærheden af mit eget hostel. Nu sidder jeg så på mit hostel og runder bloggen af fra Curitiba og omegn.

Siden jeg begyndte på min rejse i Rio har jeg oplevet ufattelige mange ting og mødt mange dejlige mennesker og fået en del nye venner. Men jeg har stadig kunnet føle et tomrum, mest når jeg har været alene. Det er en blanding af min sorg til min far, og mit savn til alle jer derhjemme. Der er knap gået en måned, og jeg synes at det er uoverskueligt at tage hjem i midten af Juni. Derfor har jeg kontaktet mor, og hun har sørget for at min hjemrejse vil blive i Buenos Aires omkring d. 1. april. Jeg har stadige den fantastiske paradisby Florianopolis tilbage i Brasilien, og ellers får jeg set Montevideo, Punte del Este og Colonia i Uruguay, og så runder jeg af med at se Foz do Iguassu og Buenos Aires i Argentina. Jeg ser frem til forsat nogle fantastiske uger i Sydamerika og er nu begyndt at glæde mig lidt til at komme hjem til alle jer derhjemme. Især dig Tina<3