Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik vi endelig netadgang igen:-)
Fredag den 27. december 2013
Lang køretur
Dagen har budt på 500 km kørsel fra Airlie Beach til Rockhampton. En meget kedelig tur, hvor vi ikke så andet end det samme tørre landskab hele vejen. Dagens højdepunkt var et par slanger i vejkanten og en stor kænguru på marken. Det skulle da også lige være det øjeblik, hvor vi erfarede, at diesellampen begyndte at lyse og vi var bare helt ude i "ødemarken". Vi fik da heldigvis sneget bilen frem til en lille tankstation.
Tankmanden fortalte, at det ikke havde regnet i 10 måneder og lidt længere inde vest på, var det 18 måneder siden det havde regnet, så der var de begyndt at skyde dyrene før de ville dø at tørst.
Velankommet til campingpladsen erfarede vi, at det faktisk godt kunne blive varmere end det sidste sted vi var, så poolen var det eneste vi kunne overskue.
Bruce Highway som vi kører på helt fra Cairns i nord og til vi rammer Sydney i syd er også en oplevelse i sig selv. Her har man ikke valgt at lave omfartsveje, så al den tunge trafik (som lastbiler) skal også i gennem de mange bitte små byer. Der er også kun et spor i hver retning. Det ene øjeblik kører man på "motorvejen", det næste så kører man igennem villakvarterer med legepladser, butikker og fælles BBQ områder, det er altså lidt spøjst.
Her er rigtig mange flotte papegøjelignende fugle i de mest fantastisk e farver. Pladsen her er ikke nogen wow-oplevelse, men med to pools så er børnene overbeviste om, at det er en god plads. Toilet og badeforholdende er dog helt i top. Jeg er efterhånden også ved at være ovre min fobi for offentlige toiletter og baderum.
Lørdag den 28. december 2013
Endnu en lang køretur
Endelig har vi overstået de to lange stræk, på henholdsvis 400 km. og 500 km. Vi er nu fremme i Hervey Bay, hvor vi skal være i fire dage.
Det er en hyggelig by, med en lang promenade med mange restauranter og butikker. Umiddelbart kan jeg ikke huske at have været her før, men da vi så et museum for hajer, så var der ingen tvivl om, at der havde jeg været. Sjovt som noget ikke har ændret sig på 20 år. Tænk at man er blevet så gammel, at man kan sige - for 20 år siden der var jeg lige her. Ved ikke helt om det er skræmmende eller…………………
Pladsen er rigtig fin med pool og et godt udekøkkenområde, hvor vi har lavet mad og spist. Som sædvanlig så ligger vi lige overfor toiletbygningen, hvilket er rigtig dejligt, for så er der ikke så langt for trængende sjæle. Børnene har en perfekt alder til at rejse med. De kan selv gå på toilettet, gå i bad og lign., vi behøver ikke at være over dem hele tiden - det giver lidt luft/frirum til os også.
Ellers er der ikke så meget at berette, vi har været tidligt oppe for at komme afsted og eftermiddagen er gået med at bade i det varmeste vand i poolen, bagefter gik vi en tur, men det fortryder man hurtigt, for det er simpelthen alt for varmt.
Det bliver heller ikke i dag, at jeg får uploaded til bloggen/facebook, for internettet på pladsen her koster 10$ (omkring 50 kr.) for 2 timer, så det bliver en dag, hvor vi kan udnytte de to timer maksimalt. Man får det også kun tilknyttet et device/maskine.
Vores GPS virker når den selv har lyst - ikke så fantastisk når man ikke er kendt i området og får forvildet denne kæmpe camper ned midt i byen. GPS'en kan heller ikke sidde fast i dens holder, så vi har den tapet fast med gaffatape, så den holder nogenlunde.
Da vi skulle køre fra Airlie Beach, kom Anne-Sofie på den kreative idé, at vi kunne sætte det udvendige bord ind i camperen og sætte det fast med gaffatape i gulvet. Som sagt så gjort. Løsningen virker udmærket - der er ikke den udfordring gaffatape ikke kan løse.
Søndag den 29. december 2013
4 WD / off road tur på Fraiser Island - verdens største sandø
En på opleveren - er vist den mest rammende bemærkning for dagen. Aldrig har vi prøvet nogen lignende. Forestil jer at sidde bagerst i den vildeste rustchebane og hver gang den kører ned af så hopper man 10 cm i sit sæde og hver gang den drejer sine hårnålesving, så bliver man kastet over til den ene side, så man næsten er helt mast. Det er udgangspunktet for dagen.
Vi blev hentet kl. 7 i en kæmpe 4 WD / off road bus og kørt ud til havnen. Dækkene var nærmest på størrelse med Mathias. Efter en ½ times sejlads var vi på Fraser Island og vi var knap nået 100 meter ind på øen før det gik løs.
Der er ikke mange veje på øen. Veje er faktisk ikke den rigtige betegnelse, nærmere sandstier. Vejene er kun lige nøjagtig så brede at bussen kunne være der. Nogen steder er der ensrettet, mens man andre steder sagtens kunne møde modkørende trafik, og det gjorde vi selvfølgelig også. Vejene består af en halv meter dybe kørespor i løst sand.
Over stok og sten det gik og efter ½ times tid ramte vi stranden Eurong Beach på den anden side af øen. Strander her er også øens motorvej og landingsbane for små fly, så man skal lige være opmærksom når man bevæger sig rundt udenfor. Første stop, efter at ens indvolde var blevet kastet rundt, var Eli Creek. Et vandløb af helt klart ferskvand på ca. 7-8 grader. Her badede vi lidt før turen gik videre på strandmotorvejen til området med det farvede sand. Det siges, at sandet her er 72 forskellige farver, dog er jeg ikke sikker på, at vi så/fik øje på alle 72. Videre til Maheno skibsvrag. Det har ligger der i ca. 100 år og man kan kun se toppen, men det er meget imponerende. Retur til Eurong Beach for at spise frokost på et lækkert Resort.
Så gik turen til Central Station, som er gammelt område for træindustri. Her fik vi en rundvisning gennem regnskoven. Dagens højdepunkt var badning i Lake McKenzie, som er endnu en fantastisk flot strand ved en kæmpe ferskvandssø. Efter en times badning og et besøg en af blue tongue lizard, manglede vi kun at tilbagelægge de sidste 10 km ned til havnen. Men hvilke 10 km. Vores guide havde sagt, at det var den værste strækning så vi var forberedt på lidt af hvert. I virkeligheden syntes vi jo faktisk ikke, at det kunne meget værre end det vi allerede havde været igennem - men vi tog fejl.
Med fare for at få erstatningsansvar fra min far på grund af brug af hans kamera under ikke kameravenlige forhold, var jeg nødt til at prøve at filme, hvordan turen foregik. Absolut helt vildt. Vejene var så smalle at træerne næsten konstant ramte bussens sider og når man kiggede til den ene side, så var der 20 meter ned. Stigninger både op og ned på 20 % var helt allmindelige. Vi mødte så en bil der var kørt fast i sandet og de var ved at skovle sig fri. Det var fuldstændig som at se nogen skovle sig fra af sneen. Vi måtte trække dem fri for at kunne passere dem, hvilket betød, at vi havde brugt tid på det og resten af vejen måtte vi skynde os, vi skulle jo nå en færge. Jeg ved ikke om I kan forestille jer denne rutschebane tur med ekstra høj fart.
Det positive var da, at vi nåede færgen. På vej tilbage til campingpladsen, så vi et par kænguruer stå ude på en mark og Anne-Sofie blev meget lykkelig. Hendes højeste ønske er at se kænguruer og koalabjørne.
Vi var retur på pladsen kl. 19, så det har været en lang og noget rystende dag. Håber at indvoldene falder til ro/på plads i løbet af natten.
Mandag den 30. december 2013
Skildpadder og kameler
I nat har der været et uvejr forbi, hvilket betød at mit bekymringsgen har aktiveret et par timer. Der var faktisk et tidspunkt, hvor jeg overvejede om vognen ville blive stående. Allerede i går da vi sejlede hjem fra Fraser Island var det begyndt at blæse op. Det startede med lyn uden torden. Det lynede konstant i over en time så småregnede det lidt og så kom tordnen. På vognen har vi jo sådan et læsejl, der kører ud fra toppen og vi kunne mærke hvordan vinden hev og flåede i det. En anden ting var, at vi havde vasketøj hængende ovre på fællessnores og jeg var spændt på, om det blev hængende eller om det fløj væk. Kunne konstatere næste morgen, at der kun manglede et stk. tøj, men kan desværre ikke sige, hvad der er der mangler - det finder vi nok ud af lige pludselig.
Vi starede dagen med oprydning, rengøring og storvask af sengetøj og lign. Så kørte vi ud til Reefworld Aquarium, hvor børnene, og selvfølgelig også os andre, kunne røre og fodre skildpadder. Det var faktisk meningen, at Henning og børnene skulle have været nede og svømme med hajerne, men det blev droppet til børnenes store frustration. Men stedet bar ikke præg af gode hygiejniske forhold, det er skildpadder og hajer måske ligeglade med, men vi har ikke tid til at nogen skal blive syge fordi de gennem snorklen kommer til at drikke ulækkert skildpaddevand. Så vi måtte bestikke børnene i den tilhørende shop. Mathias fik en halskæde med (en for ham) ægte hajtand og Anne-Sofie fik en lille glasfigur af Nemo. Valget var dog svært, da der også var en sød lille skildpadde. Bange for at hun har arvet sin mors ubeslutsomme gen.
Efter frokost kørte vi videre nede i byen, hvor der er et stort vandland. Her boltrede store og små sig i en times tid, hvorefter vi skulle videre til næste aftale, 1 times kamelridning på stranden. Jeg synes altså, at de er ulækre dyr, men børnene hyggede sig gevaldigt.
- comments
Inger og Teddy Rigtig godt nytår til jer alle fra det kolde nord og fortsat god rejse. Kærlig hilsen fra farmor og Teddy